04 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Finansloven 2008

Finansloven 2008

Fredag, 07. marts, 2008, 00:00:00

Finanslovsaftalen er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance. For første gang siden regeringen tiltrådte i 2001 er andre end Dansk Folkeparti med i den samlede aftale

Besparelser:
Alle ministerier skal indefryse én procent af budgettet for 2008, bortset fra politiet og uddannelser inden for Undervisningsministeriets område (bl.a. handelsskoler, gymnasier og professions-højskoler), som skal indefryse en halv procent af budgettet.
Universitetsuddannelserne skal betale den fulde opsparing.

Uddannelse:
Fra 2009 kan læreruddannelsen også ske på universiteterne.
Handelsskolerne får samme økonomiske forhold som de øvrige gymnasier og får derfor i 2008 tilført 32,5 millioner og 65 millioner i 2009.

Børn:
Der afsættes 50 millioner til at afskaffe lukkedage i daginstitutionerne. Regeringen har ikke regnet på, om det er tilstrækkeligt, men hævder, at alle spredte lukkedage kan afskaffes.
I 2010 bliver varm mad i daginstitutionerne en obligatorisk ordning. Ordningen finansieres via forældrebetaling. Ordningen kommer til at koste cirka 300 kroner om måneden. Familier med friplads skal ikke betale.
Fra 1. juli 2008 hæves børnechecken med 2.000 kr. årligt for børn under tre år. Det koster statskassen 200 millioner i år og 400 millioner i 2009.

Kvalitetsreform:
Der er afsat i alt 10 milliarder for perioden 2008-2011 i en såkaldt kvalitetspulje. Heraf går 6 milliarder til at udmønte trepartsaftalen. 2,5 milliarder er afsat til initiativer til en mere sammenhængende offentlig service og 1,5 milliarder til bedre kvalitet.
Derudover afsættes 3 milliarder kr. i perioden 2009-2015 til fremme af arbejdskraftbesparende teknologi

Sundhed:
Der er afsat 548 millioner til nye initiativer på sundhedsområdet, blandt andet til akut behandling på hjerteområdet (103 mill.), vaccination mod livmoderhalskræft (træder i kraft 1. oktober og koster 54 mill. i år), vaccination mod meningitis (127 mill.) og screening af donorblod (11 mill.). De nævnte initiativer finansiere via besparelser på medicintilskuddet (højere medicinpriser), som giver 201 millioner kroner i statskassen.

Jobplan:
Retten til at få supplerende dagpenge bliver beskåret til 30 uger inden for 104 uger. Folkepensionister får bedre muligheder for at arbejde. Skattenedslag til 64-årige i arbejde. Det gøres lettere for velkvalificerede udlændinge at komme til Danmark for at arbejde.

Ældre:
I 2009 forhøjes ældrechecken til 10.000 kroner. Stigningen svarer til 110 kr. om måneden efter skat.

Forskning:
Der indskyde 3 milliarder kr. i Danmarks Grundforskningsfond.

Tryghed:
Der afsættes 108 millioner til en samlet indsats, som skal skabe mere tryghed for borgerne. Indsatsen fokuserer blandt andet på forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet og radikalisering, flere penge til materiel til politiet og videoovervågning.

Ulandsbistand:
Ulandsbistanden øges med 300 millioner kr. og er nu på 0,81 procent af BNI. Dermed er den samlede bistand på 14,5 milliarder.

Styr på den kommunerne:
Kommunerne skal overholde de vedtagne budgetter for 2008. Hvis de ikke gør det bliver de straffet gennem individuel modregning i bloktilskuddet i 2009.
Hvis kommunerne i fremtiden ikke overholder de indgåede aftaler mellem regeringen og KL straffes de på på følgende måde:
- Hvis den samlede kommunale skatteudskrivning stiger, vil kommunernes merindtægter blive inddraget gennem nedsættelser af bloktilskuddet til kommunerne.
- Der indføres et betinget balancetilskud, så kun en del af det kommunale bloktilskud på op til 1 mia. kr. udbetales, såfremt kommunerne i forbindelse med budgetlægningen overholder det aftalte udgiftsniveau.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. mar. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:42

Indland