Kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti er imod lovforslag som giver EU adgang til oplysninger om danskernes DNA samt hånd- og fingeraftryk. SF er skeptisk

Der tegnede sig et stort flertal for lovforslag 77, da det var til førstebehandling i Folketinget i tirsdags. Loven vil give alle EU`s medlemslande adgang til danske registre med oplysninger om DNA og fingeraftryk.
Med lovforslaget indfører Danmark principperne fra den såkaldte Prüm-afgørelse fra juni sidste år. Afgørelsen dikterer medlemslandene at give hinanden afgang til en masse registre med personoplysninger. Det erklærede formål er at bekæmpe terror og grov kriminalitet på tværs af medlemslandenes grænser.
Loven fastlægger samtidig erstatningsansvaret i tilfælde, hvor EU`s medlemslande tilkalder hjælp fra det såkaldte ATLAS-netværk. Netværket samler de hårde drenge fra de enkelte EU-landes politistyrker i en paramilitær organisation, der kan sættes ind overalt i EU i tilfælde af en terrorhandling.
Enhedslisten var klarest i sin modstand mod lovforslaget. Retspolitisk ordfører Line Barfod slog fast, at listen selvfølgelig ikke er imod, at der er et stærkt internationalt samarbejde mod kriminalitet. Men hun vender sig imod den tilslutning, som der nærmest sker per automatik af de mange nye forslag, som kommer fra EU på området.
- Det store problem er, at man har sat fuld fart på opbygningen af muligheder for at indhente oplysninger på tværs af grænserne, for at politiet kan snakke sammen og tjekke i registre på kryds og tværs, mens den del der handler om at få opbygget kontrolmekanismerne, så vi kan have tillid til, at det foregår uden misbrug, og at retssikkerheden bliver overholdt, går utroligt langsomt, konstaterede Line Barfod i sin begrundelse for, at Enhedslisten ikke kan støtte lovforslaget.
Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti udtrykte især bekymring over, at lovforslaget giver udvidede bemyndigelser for andre EU-landes politi til at operere i Danmark. Dansk Folkeparti er mere positiv overfor udvekslingen af persondata mellem de forskellige landes myndigheder.
- Men vi noterer os, at for eksempel Datatilsynet udtrykker betænkelighed ved den adgang til at indhente oplysninger direkte, som der her lovforslag giver andre landes myndigheder, og vi konstaterer, at Landsforeningen af Beskikkede Advokater ligefrem advarer imod den praksis, ligesom Dansk Retspolitisk Forening også er betænkelig ved den direkte adgang til at søge danske registre, sagde Morten Messerschmidt.
Også SF har noteret sig Datatilsynets betænkeligheder. Partiet tager ikke direkte afstand fra loven, men mener, at der er brug for en yderligere afklaring.
- SF`s bekymring går på, hvad der sker med dataerne efter udvekslingen, sagde Karina Lorentzen fra SF.
Fra Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Ny Alliance, Venstre og Konservative var der fuldt støtte til lovforslaget, som nu sendes til videre behandling i Folketingets retsudvalg.