Med Lissabon-forfatningen vil vi helt klart afgive suverænitet, hvis vi bagefter afskaffer den retlige undtagelse, indrømmer udenrigs-minister Per Stig Møller

EF-domstolen skifter med Lissabon-forfatningen ikke blot navn til Den Europæiske Unions Domstol. Den får også langt større beføjelser. Så store, at hvis Danmark ikke havde den retlige undtagelse, skulle vi helt sikkert have en folkeafstemning.
Det indrømmer udenrigsministeren i et svar til Folketingets Europaudvalg.
'Ja,' svarer Per Stig Møller på spørgsmålet, om hvor vidt professor i forfatningsret Jens Hartig Danielsen har ret i sit argument om, at Danmark ville afgive suverænitet i grundlovens forstand, såfremt vi ikke havde den retlige undtagelse.
'Indenfor retlige og indre anliggende, hvor der i dag gælder særlige domstolsbegrænsninger, får EU-Domstolen således stort set samme kontroladgang som inden for de øvrige dele af Lissabon-traktaten', skriver Per Stig Møller.
Det betyder, at EU-Domstolen får ret til at dømme i alle sager, undtagen når det drejer sig om landets indre sikkerhed eller helt specifikke politioperationer.
Regeringen har allerede bebudet, at den vil sende EU-undtagelsen til folkeafstemning, når traktaten er endelig vedtaget.
- I et tillæg til Lissabon-traktaten står der, at Danmark i stedet for den retlige undtagelse har mulighed for at få en 'opt-in' på det retlige område lig den, Storbritannien allerede har. Det vil i så tilfælde kræve en folkeafstemning. Men det kan blive svært at gennemskue, hvad vi i så fald stemmer om, siger Derek Beach fra Aarhus Universitet til Arbejderen.
Opt-in betyder, at landet kan beslutte fra sag til sag, om man vil tilslutte sig nye EU-regler.
- I Storbritannien er der vilde diskussioner i parlamentet om denne opt-in`s skæbne efter Lissabon-traktatens ikrafttræden. Andet sted traktaten står der nemlig, at sådanne særaftaler skal afskaffes efter fem år, hvorefter man så skal deltage fuldt og helt, forklarer Derek Beach.
Selv om Danmark fastholder sin undtagelse på det retlige område, kan der rejses tvivl om hvor langt undtagelsen gælder.
Ifølge tillægsprotokollen vil EU-domstolen ikke kunne dømme Danmark på de områder, hvor vi bevarer undtagelsen. Men omvendt vil danske domstole i deres afgørelse skulle tage hensyn til den gældende EU-ret, anfører Derek Beach.
Vælger vi at afskaffe undtagelsen, vil det være et ja til at EU-domstolen kan blande sig i såvel civile som strafferetlige sager, og endda i særlige tilfælde hvor det drejer sig om at sikre Unionens interesser, selv bestemme, hvad der er strafbart, og hvad der ikke er. Det vil også være et ja til at der på sigt kan oprettelsen fælles EU-anklagemyndighed.