De fattigste har fået 217 kroner mere om måneden at gøre godt med. De rigeste har fået 3267 kroner om måneden til ekstra forbrug

Uligheden er steget markant under Fogh-regeringen. Alle har haft en vis indtægtsfremgang, men mens den er næsten ubetydelig for de fattigste ti procent af befolkningen, er den meget markant for de rigeste ti procent.
Det fastslår en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Rådet har set på udviklingen i indkomster i perioden fra 2001 til 2005.
I den periode har de fattigste danskere fået 2600 kroner mere til forbrug om året. Det giver præcis 217 kroner om måneden til ekstra forbrug, penge som hurtigt er ædt op at prisstigninger.
Modsat har de rigeste ti procent af befolkningen fået hele 39.200 kroner ekstra om året. Det betyder, at de har 3267 kroner på månedsbasis til nye fladskærme, biler og andet luksusforbrug.
Baggrunden, for at den fattigste del af befolkningen halter langt bagefter, er, at de ikke har haft nogen indtægtsstigning af betydning, at de typisk ikke bor i ejerboliger og at de ikke ejer aktier og obligationer, konstaterer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Dermed har gruppen ikke glæde af de enorme boliggevinster, som er blevet boligejerne til del, og aktiekursernes himmelflugt er også gået deres næse forbi.
'Samlet set er billedet, at indkomstforskellene mellem de rigeste og fattigste danskere mellem 25 og 59 år er øget markant i perioden fra 2001 til 2005, og at uligheden i indkomstfordelingen som følge heraf er steget betydeligt under VK-regeringen', hedder det i undersøgelsen.
I gennemsnit er indkomsten steget med 2,4 procent fra 2001 til 2005. Men tallet dækker over, at de fattigste ti procent kun er steget 0,8 procent, mens alle med en årsindkomst over 262.000 har haft en indtægtsfremgang på 2,5 procent.
Erhvervsrådets analyse er helt i tråd med et notat, som Finansministeriet offentliggjorde for godt en måned siden. Det viser, at fra 2003 til 2004 voksede indkomstforskellene med 0,3 procent, mens stigningen næste år var fordoblet til 0,6 procent.
Finansministeriet konstaterer, at stigningen i uligheden skyldes skattelettelserne og suspensionen af indbetalinger til den særlige pensionsopsparing.