Folkebevægelsen mod EU¤¤s parlamentariker får ikke flere svar fra EU-kommissionen på sine spørgsmål om Lissabon-forfatningen, før den er vedtaget

af Morten Larsen
Det begyndte ellers godt! Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU stillede sine spørgsmål om den nye Lissabon-forfatning. Og EU-kommissionen svarede.
Således har Folkebevægelsens folkevalgte parlamentariker fået svar på en række spørgsmål om blandt andet forskellen på den gamle, vragede forfatning og den nye forfatning.
Hvad betyder det for eksempel, at EU's flag, hymne, princippet om EU-rettens forrang for nationale love og målsætningen om liberalisme er taget ud af den nye forfatning?
Absolut ingenting i praksis, garanterer EU-kommissionen det 'højtærede medlem' af EU-parlamentet, Søren Søndergaard.
Målsætningen om markedsøkonomi i formålsparagraffen og de andre kontroversielle stats-tiltag er nemlig blot flyttet væk fra forfatningens formålsparagraf, til knap så iøjnefaldende - men lige så bindende - protokoller og paragraffer.
- Hvad kan vi lære af disse svar? At EU-politikerne manipulerer. De lyver, når de forsøger at bilde vælgerne ind, at der er forskel på den vragede forfatning og den nye Lissabon-forfatning. Der er ingen forskel i praksis på dén forfatning, som er blevet vraget af Hollands og Frankrigs befolkninger og den nye. Eneste forskel er, at vi ikke får lov til at stemme denne gang, konstaterer Søren Søndergaard.
Han har stillet i alt 50 forskellige spørgsmål til EU-kommissionen for at få opklaret, hvor der er ændret på paragrafferne - og ikke mindst: Om ændringerne får praktisk betydning for borgerne i Unionen. Men nu får han ikke længere svar på sine spørgsmål. EU-kommissionen mener ikke længere, at det er klogt at svare Søren Søndergaard, så længe forfatningen ikke er vedtaget.

Militarisme bliver lov
Politikerne vil ikke frivilligt give EU's befolkninger lov til at stemme om forfatningen for den union, de fremover skal gøres til borgere i. Alligevel er den nye forfatning et alvorligt dokument, advarer Folkebevægelsen.
- Forfatningen er ikke et blankt stykke papir, hvorpå fremtidens politikere kan skrive hvad, de har lyst til. Forfatningen udstikker én bestemt politisk linje, som kun kan ændres hvis EU's 27 lande sætter sig ned og laver en ny forfatning. Den bestemte linje er: Liberalisme og militarisme. Det her er ikke en demokratisk forfatning for et nyt Europa. Det er en forfatning med én politisk retning, der realistisk set ikke kan ændres på, konstaterer Søren Søndergaard.
Ikke mindst bestemmelsen i den nye forfatning om at EU's medlemslande fremover skal forpligtes til at øge deres militære kapacitet, ligger langt fra demokratisk tankegang, mener han.
- Sådan en paragraf kunne vi aldrig finde på at skrive ind i den danske grundlov. Tænk hvis det blev slået fast ved lov, at enhver dansk regering - uanset hvilket politisk flertal befolkningen har valgt - var forpligtet til konstant at forøge Danmarks militære kapacitet! Så ville flere partier være i strid med grundloven, fordi de vil hjælpe de fattige lande og forebygge konflikter i stedet for at øge udgifterne til militæret, forklarer Søren Søndergaard.

Al magt til domstolen
Motoren der i praksis skal drive Unionen fremad og øge dens magt over medlemslandene er EU's domstol.
Også JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde spørger ind til den nye forfatning. Ikke mindre end 746 spørgsmål har han foreløbig stillet i Folketingets Europaudvalg.
- Der er alt for mange uklarheder og direkte uenigheder om tolkningen af de mange paragraffer i Lissabon-traktaten. Derfor er de mange spørgsmål ikke drilleri, men hvert enkelt af dem er særdeles relevant, fastslår Jens-Peter Bonde.
Når forfatningens paragraffer er uklare, bliver det op til EU's domstol, at vurdere borgernes rettigheder og hvor langt Unionen kan gå, advarer JuniBevægelsen.
Den nye forfatning indfører en række - på papiret - flotte rettigheder. Men fine ord og rettigheder er ikke altid hvad ser ud til.
Flere domme viser, at EF-domstolen og Menneskerettighedsdomstolen ser vidt forskelligt på eksempelvis ytringsfrihed.
Det viser for eksempel retssagen om ransagningen mod en tysk EU-korrespondent fra avisen Stern.
Et gennemrodet hjem og kontor, beslaglæggelse af store dele af hans arkiv samt en hel dags forhør var straffen for, at journalist Hans-Martin Tillack havde valgt at beskytte sine kilder.
Paradoksalt nok var det EU's anti-svindel enhed (OLAF), som beordrede belgisk politi til at foretage ransagningen.
Tillacks forbrydelse bestod i at have skrevet en række kritiske artikler om svindel med penge i EU. Politirazziaen imod Tillack blev gennemført efter ordre fra OLAF, der ville lukke munden på journalisten og finde ud af, hvem hans kilder var.
Journalisten klagede over ransagningen til EF-domstolen i Luxemburg. EU-Kommissionen og OLAF blev sat på anklagebænken - og pure frikendt. EU's domstol fandt intet grundlag for at dømme hverken Kommissionen eller OLAF. Det var jo belgisk politi, der havde gennemført ransagningerne.

Menneskeretten
Men sagen stoppede ikke her. Journalisten havde også bedt Menneskerettighedsdomstolen, der hører under Europarådet - og altså ikke EU, om at tage stilling til ransagningen.
I modsætning til EF-Domstolen fandt Menneskerettighedsdomstolen, at ransagningen var et brud på menneskerettighederne: Hvis ikke der er beskyttelse til de kilder, der gør journalister opmærksom på, hvad der er galt, så er ytringsfriheden i fare, hed det i afgørelsen.
Den nye forfatning indeholder EU-Chartret for Grundlæggende Rettigheder. Dermed er der åbnet en ladeport for konkurrerende lovgivning mellem EU's domstol og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Nu advarer Jens-Peter Bonde om, at Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg og EU's domstol i Luxembourg vil have forskellige fortolkninger af den samme rettighed.
- Retten til ytringsfrihed er nævnt i både EU-forfatningen og i Det Europæiske Charter for Menneskerettigheder. Men vi skal altså ikke tro, at EU-forfatningens flotte ord om ytringsfrihed, betyder at vi har disse rettigheder i virkeligheden. Det er helt op til dommerne i EU's domstol, at afgøre, hvordan vores rettigheder skal fortolkes, konstaterer Jens-Peter Bonde.