Flere og flere socialrådgivere giver tabt overfor de administrationskrav og øgede opgaver som umuliggør deres arbejde

Kun i 14 procent af deres arbejdstid har socialrådgiverne direkte kontakt med de mennesker, de skal hjælpe. De bruger næsten tre gange så meget tid på skrivebordsarbejde, det går 43 procent af arbejdstiden med.
De alarmerende tal stammer fra en ny redegørelse om socialrådgivernes tidsforbrug på børneområdet i kommunerne, som Dansk Socialrådgiverforening har lavet. Resten af socialrådgivernes arbejdsdag går med nødvendige aktiviteter som møder, transport, kurser og lignende.
Samtlige af de 114 socialrådgivere fra hele landet, der har deltaget i undersøgelsen, oplever, at de får flere og mere meningsløse administrative opgaver.
Det udmønter sig blandt andet ved, at rådgiverne skal formulere det samme indhold om hver enkelt klient i op til 13 forskellige skemaer, rapporter og edb-systemer.
- Konsekvensen er, at socialrådgiverne ikke kan nå at behandle alle deres sager, som så strander på skrivebordet. Vi hører fra medlemmer, der har 30, 40 eller 50 af den slags sager liggende, og som knap tør tænke på, hvad de indeholder af misrøgtede og oversete børn, siger Henning Breinholt, formand for Dansk Socialrådgiverforening, til Arbejderen.

Mange advarsler
Rapporten kommer efter en række meldinger fra socialrådgivere rundt omkring i landet om, at forholdene ikke længere er forsvarlige.
Kort før nytår sagde for eksempel tidligere fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne i Københavns Kommune, Vinnie Eliasen, sit job op. Hun brændte for arbejdet med byens udsatte borgere og ville egentlig helst have fortsat. Men presset fra det eksplosivt voksende papirarbejde og problemerne med en socialforvaltning, der blev drænet for ressourcer, blev til sidst for meget.
- Jeg kunne ikke længere stå inde for mit arbejde. Sagerne hobede sig op, og jeg kunne ikke garantere at loven blev overholdt, siger hun til Arbejderen.
For kort tid siden slog 16 socialrådgivere i Kalundborg Kommune alarm. I et brev til kommunens politikere fortæller socialrådgiverne, at det administrative arbejde og færre ansatte som følge af nedskæringer betyder, at sagerne om de udsatte børn hober sig op i bunker, som rådgiverne aldrig får taget hul på.
'Konsekvensen er, at vi ikke længere kan tage ansvar for, at den sociale lovgivning bliver overholdt', hedder det i brevet.

Mere kontrol
Rapporten om socialrådgivernes tidsforbrug er et led i Dansk Socialrådgiverforenings kamp for afbureaukratisering på det sociale område. Deres arbejde kører parallelt med den plan for afbureaukratisering, regeringen arbejder på, med velfærdsminister Karen Jespersen i spidsen.
I dag holder regeringen sin første afbureaukratiseringskonference på socialområdet. I løbet af april følger to yderligere konferencer på handicap- og ældreområdet, og i slutningen af april ventes velfærdsministeriet at spille ud med regeringens katalog.
Karen Jespersens foreløbige udmeldinger tyder på, at hendes forslag til løsninger vil være langt fra socialrådgivernes ønsker.
Som reaktion på sagen om det 16-årige avisbud, der blev slået ihjel af to unge, hvis mor gentagne gange havde bedt de sociale myndigheder om hjælp, peger velfærdsministeren på, at Ankestyrelsen skal have bedre mulighed for at gribe ind i sager, hvor kommunen svigter. Men det vil bare forværre problemerne, frygter Henning Breinholt.
- Jeg har intet imod, at Ankestyrelsen får øgede beføjelser. Men det hun gør er at skærpe den kontrol, som er årsagen til problemet. Forslaget vil betyde, at man indfører et nyt tilsyn med en ny rapport, som skal indberettes inden for en eller anden frist i et nyt system. Det giver endnu mindre tid til borgerkontakten, fastslår han.
Henning Breinholt mener i stedet, at løsningen findes i at samle administrationen i et enkelt indberetningssystem, fjerne den overdrevne kontrol og give socialrådgiverne tilstrækkeligt fagligt råderum.