Klager mod politiet undersøges ifølge Amnesty International hverken hurtigt, grundigt, uafhængigt eller uvildigt. Politiforbundet mener, at kritikken er uberettiget

Det er håbløst at klage over politiet, for man får alligevel aldrig ret. Det siger Amnesty International i en ny rapport om det danske system til behandling af klager over politiet.
Den kritiserer 'den manglende gennemsigtighed, uvildighed og uafhængighed i statsadvokaternes efterforskning og uafhængighed af politiklagesager.' Amnesty mener også, at ofre for politiets embedsmisbrug reelt mangler mulighed for at få oprejsning og erstatning.
Rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen siger i en kommentar til rapporten, at det eksisterende system er både velfungerende og uafhængigt.

Partisk behandling
Det afviser Amnesty Internationals ekspert på området, Claus Juul.
- De sager, vi gennemgår, viser, at vurderingen af beviserne i sagerne hverken er objektiv eller upartisk, siger han til Arbejderen. Han påpeger, at Danmark er det eneste europæiske land uden vandtætte skodder mellem anklager og politi.
- Den lokale politidirektøren er både chef for politi og for den statsadvokat, som skal behandle klager over politiet. Desuden er det umuligt at blive statsadvokat uden at have siddet som juridisk fuldmægtig for politiet, forklarer han.
Amnestys rapport gennemgår fem konkrete sager, der hver for sig sætter fokus på forskellige sider af det eksisterende system fra 1997. På den baggrund anbefales det at oprette et uafhængigt klageorgan. Det skal selv kunne undersøge klager og træffe bindende afgørelser i sager mod politiet.
I dag er det statsadvokaten, der undersøger en klage. Resultatet forelægges skriftligt et politiklagenævn, som består af en forsvarsadvokat og to lægfolk. Nævnet kan kommentere statsadvokatens indstilling, men dets mening er kun orienterende.

Ubegrundet kritik
I Politiforbundet mener forbundsformand Peter Ibsen, at Amnesty Internationals rapport skyder både over og forbi målet. Især omkring den manglende uafhængighed.
- Det er helt uden hold i virkeligheden, og noget som Amnesty har opfundet til lejligheden, siger han til Arbejderen. Han afviser enhver snak om kammerateri.
- Os der er udsat for systemet finder ikke noget større kærlighedsforhold mellem politi og statsadvokaterne.
Både FN`s Torturkomité og Europarådet har tidligere kritiseret det danske klagesystem for ikke at leve op til de almindelige standarder for menneskerettigheder. Derfor nedsatte regeringen i 2006 et udvalg, der skal se nærmere på problemerne.
Peter Ibsen, der sidder i udvalget, vil dog ikke afvise en ændring af systemet.
- Om man vil lade politiklagenævnet, der jo består af civile, træffe afgørelser i klager over politiets opførsel vil jeg være helt åben for at diskutere, siger han.
Han fastholder dog, at det i Danmark er statsadvokaten der afgør, om en sag skal føres eller ej. Og at det også må gælde for politiet.
- Men vi kan godt overveje, om vi skal skille det ud i en særlig statsadvokat for politiklager, lige som gør med økonomisk kriminalitet, slutter politifolkenes formand.
Amnesty International fremlægger sin rapport for regeringens udvalg på et møde den 17. april.