05 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Privatansatte fører frynseræs

Privatansatte fører frynseræs

Torsdag, 03. april, 2008, 00:00:00

46 procent af de privatansatte har sundhedsforsikring. Det samme gælder kun for hver tiende offentligt ansatte.

Langt flere privat- end offentligt ansatte får private sundhedsforsikringer som en del af deres løn. Dermed risikerer de offentligt ansatte at ende som sundhedssystemets B-hold.
Det viser en ny undersøgelse fra ugebrevet A4. Mens 46 procent af de privatansatte i dag kan få forsikringsbetalt behandling på et privat sygehus, er det samme kun gældende for hver tiende offentligt ansatte.
En del af skævheden skyldes, at de private arbejdsgivere kan trække udgifterne til forsikringer fra i skat. Det samme gælder ikke for de offentlige.
Alligevel er løsningen ikke at give de offentlige arbejdsgivere lov til at trække de private sundhedsforsikringer fra i skat på lige fod med de private, mener formand for HK/Danmark, Kim Simonsen.
- Jeg mener tværtimod, at skattefradraget for sundhedsforsikringer skal afskaffes hurtigst muligt, også på det private arbejdsmarked. Ellers får vi et A, B og et C-hold. Et A-hold, der har købt sig foran i køen, et B-hold, der er solidariske, og et C-hold, der er helt udenfor. Det er også os, der ikke har en ordning, som er med til at finansiere den via skatten, siger han til A4.
Formand for FOA-Århus, Kirsten Normann Andersen, mener, det er et generelt problem, at de private virksomheder kan trække alle deres frynsegoder fra i skat.
- Personalegoderne er ikke med i den lønopgørelse, man bruger til at sammenligne de offentligt og privatansattes løn, så der ligger en stor forskel mellem de to sektorer gemt der, siger hun til Arbejderen.
Uligheden understreger behovet for et stort lønhop, når de offentligt ansattes overenskomster i løbet af forsommeren skal på plads, påpeger hun.
FOA-Århus gik mandag på gaden for at gøre opmærksom på, at den lønstigning, arbejdsgiverne tilbyder, slet ikke står mål med de stigende leveomkostninger i samfundet.
Ifølge Danmarks Statistik er fødevarerne i januar og februar i år steget med syv procent, transportudgifterne med fire og boligudgifterne med 3,3 procent. Samtidig er den samlede inflation steget med 3,1 procent.
- Så hænger det ikke sammen, at politikerne kun tilbyder en lønstigning på 5,71 procent i hele 2008, fastslår Kirsten Normann Andersen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. apr. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:42

Indland