Demokratikanonens første afsnit bugner af faktuelle og forståelsesmæssige fejl, afslører antik-historikeren Torben Svendrup

- Det ville næppe bestå, hvis det blev afleveret til en studentereksamen!
Så krads lyder historiker Torben Svendrups kritik af regeringens demokratikanon.
Torben Svendrup er doktor i antikhistorie ved Københavns Universitet og har undervist i faget i 15 år. Han har nærlæst kanonens første afsnit om demokratiets rødder i det antikke Athen.
- Jeg blev chokeret. Det burde være umuligt at samle så mange fejl på så lidt plads, siger han til Arbejderen.
Ph.D.-historikeren fremhæver for det første en lang række faktuelle fejl som årstal og demografiske oplysninger, som er i modstrid med samtidige kilder og almen accepteret historisk viden. Men langt alvorligere er de graverende fejl, som vidner om en misforståelse af selve samfundet, understreger han.
- For eksempel står der i faktaboksen, at man blev valgt til at være borger i Athen. Det er ganske enkelt noget vrøvl. Under Perikles blev der vedtaget en lov om, at hvis ens forældre var athenere, så blev man det også selv. Så var der nogle særregler om at udenlandske arbejdere kunne gives statsborgerskaber ved dekreter. Men det grundlæggende er, at man var født til at være borger, fastslår Torben Svendrup.
Han frygter, at fejlen kan føre til en helt forkert forståelse af det athenske demokrati.
- Demokratiet har jo en ganske anden størrelse, hvis man kan sidde og udvælge hvem der skal være borgere i stedet for, at man er født til at være det, påpeger historikeren.
Også en påstand om at generalen Perikles var en ikke valgt, uformel leder i Athen, er faldet Torben Svendrup for brystet.
- Han blev valgt til sit embede det ene år efter det andet. Igen forholder det sig stik modsat af, hvad der står i kanonen, siger han.
Torben Svendrup kalder det en skandale, at demokratikanonen skal bruges i undervisningen i gymnasier og folkeskoler.
- For den gymnasieelev, der får udstukket det her som materiale, vil det være i direkte modstrid med det, han ellers lærer om emnet. Min kritik vil kunne slås efter i en hvilken som helst gymnasiehistoriebog eller i selv den dårligste danske oversættelse af hovedkilderne. Det har man ikke en gang gjort, og det er med den danske stats stempel. Det er simpelt hen pinligt, mener professoren.

Den 12. marts blev regeringens demokratikanon offentliggjort. Den udgøres af følgende 35 tænkere, begivenheder og centrale tekster.

1. Demokratiets rødder2. Lighedstanken3. Magna Carta og Bill of Rights4. Jyske Lov og Erik Klippings håndfæstning5. Reformationen6. Den westfalske fred7. Baruch Spinoza8. John Locke9. Oplysningstiden10. Charles de Montesquieu11. Jean-Jacques Rousseau12. Den amerikanske forfatning13. Statsborgerskab og medborgerskab14. Trykkefrihed og samfundsdebat15. Den franske revolution16. N.F.S. Grundtvig17. Rådgivende stænderforsamlinger18. Alexis de Tocqueville19. John Stuart Mill20. Grundloven21. Den nationalliberale bevægelse22. Bonde- og højskolebevægelsen23. Arbejderbevægelsen24. Den kulturradikale bevægelse25. Kvindebevægelsen26. Systemskiftet27. Kanslergadeforliget28. Demokrati mod totalitarisme i mellemkrigstiden29. Demokrati under anden verdenskrig30. Hal Koch og Alf Ross31. Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention32. Folkeafstemningen om EF33. Salman Rushdie-sagen34. Murens fald35. Europatraktaterne
Find hele demokratikanonen på www.uvm.dk eller download den nedenfor.

Kanonudvalget
Integrationskonsulent Esma Birdi, skoleleder Lise Egholm, pædagogikprofessor Ove Korsgaard, sognepræst Kathrine Lilleør, filosofiprofessor Ole Thyssen, statskundskabsprofessor Peter Kurrild-Klitgaard og historikerne David Gress og Knud J. V. Jespersen (formand).
Peter Kurrild-Klitgaard og David Gress er tilknyttet den nyliberale tænketank Cepos.