Et flertal i Folketinget ser ud til at ville trodse videnskabsministeren og sikre de danske studerende mod EU`s krav om brugerbetaling på universiteterne

Der tegner sig nu et flertal i Folketinget uden om regeringen for at indføre en lov mod brugerbetaling på de videregående uddannelser. Det stod klart, efter Enhedslisten torsdag rejste forslaget til debat i Folketinget.
- Forslaget blev modtaget meget positivt af Socialdemokraterne, SF, Dansk Folkeparti og De Radikale. Det blev besluttet, at videnskabsudvalget skal arbejde videre med en fælles beretning om, hvordan reglerne kan skærpes. Kun regeringspartierne ville ikke se på behovet, fortæller Enhedslistens uddannelsesordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, til Arbejderen.
Venstre og Konservative ville ikke lovgive på området, fordi de mener, den nuværende lov allerede sikrer mod brugerbetaling. Men det modbeviser flere eksempler på, at der er opkrævet brugerbetaling, blandt andet i EU`s uddannelsesprogrammer, fastholder Johanne Schmidt-Nielsen.

Glæde på universiteterne
Lovforslaget kommer efter halvandet års arbejde i studenterbevægelsen på universiteterne for en lov mod brugerbetaling. Her vækker meldingen om det positive flertal glæde.
- Det er en stor sejr. Vi har kæmpet for at sætte fokus på behovet og er rigtig glade for, at det lykkedes, for de danske gratisuddannelser er truet, især fra EU, siger næstforkvinde i Danske Studerendes Fællesråd, Stinna Gammelgaard, til Arbejderen.
Hun afviser regeringens påstand om, at den nuværende lovgivning sikrer de studerende mod brugerbetaling.
- Det er ikke rigtigt, når regeringspartierne påstår, at brugerbetaling kun kan indføres af Folketinget. Hvis man læser universitetsloven, kan man se, at ministeren har hjemmel til at fjerne uddannelsesfinansieringen for grupper af studerende og i stedet kræve, at de griber til egne lommer, siger studenterlederen.
Stinna Gammelgaard henviser til lovens paragraf 19 og 26, som fastslår, at 'ministeren kan fastsætte regler for, hvilke studerende der kan udløse tilskud', og 'universitetet skal opkræve fuld betaling (for studerende), hvortil der ikke ydes tilskud eller er givet friplads'.

Erasmus Mundus
Dette hul i lovgivningen blev især et problem i forbindelse med Danmarks deltagelse i EU`s uddannelsesprogram Erasmus Mundus.
Her opkrævede flere danske universiteter brugerbetaling for de danske studerendes deltagelse i eliteuddannelsen, indtil Videnskabsministeriet i februar dømte det ulovligt. Den dom gælder dog kun, til Erasmus Mundus programmet næste år skal afløses af det mere omfattende Erasmus Mundus II. Så kræver EU-kommissionen nemlig, at medlemslandene indfører en fælles betalingsafgift.
Men EU skal ikke blande sig i, om der skal være brugerbetaling på danske uddannelser. Det mener parlamentsmedlem Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU, som derfor har stillet forslag i EU-parlamentet om, at medlemslandene selv skal kunne bestemme, hvordan de vil finansiere internationale uddannelser.
Hans forslag fik onsdag flertal i EU-parlamentets arbejdsmarkedsudvalg, som er høringspart i sagen.
- Det er jeg glad for, men sagen er desværre langt fra vundet endnu. Jeg vil derfor opfordre den danske regering og det danske Folketing til utvetydig at afvise enhver snak om brugerbetaling i uddannelsessystemet, siger Søren Søndergaard.