Folkeskoleelever skal lære kronologisk overblik i stedet for demokratisk deltagelse, når de nye formål for historiefaget træder i kraft. Lærerne protesterer

Kildekritik bliver skiftet ud med kongerækker, når skoleklokkerne ringer ind til historietime efter sommerferien næste år.
De nye trin- og slutmål for folkeskolens fag, Fælles Mål II, er netop blevet sendt i høring, og det er meningen, at de skal gælde fra august næste år. Blandt de mest vidtgående ændringer hører en meget præcis opremsning af underpunkter i fagmålene for historie. Ændringerne er så vidtgående, at de markerer et helt nyt historiesyn, mener Danmarks Lærerforening, DLF.
- Der er ikke, som for de andre fag, tale om rent faglige ændringer, men om politiske ændringer i fagets værdigrundlag og i didaktikken, siger Dorte Lange til lærernes fagblad, Folkeskolen.
Hun er formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF og har siddet i styregruppen i forbindelse med arbejdet med de nye Fælles Mål.
I de nye historiemål er ordet 'kronologi' og 'kronologisk' brugt syv gange, mod kun tre gange i de gældende mål. I fagets formålsparagraf er ordene om historiebevidsthed og deltagelse i et demokratisk samfund skiftet ud med med kronologisk overblik, viden om og forståelse af historiske sammenhænge. Desuden står der efter forligspartiernes ønske, at eleverne skal gøres fortrolige med dansk kultur og historie.
Ifølge formand for udvalget bag de nye Fælles Mål for historie, Knud J. V. Jespersen, skal de nye mål gøre op med det han kalder 'knudeprincippet', hvor undervisningen fokuserede på nogle knuder, som eleverne så skal skulle binde sammen. Det betyder, at de mister fornemmelsen for kronologi, mener han.
- Den væsentligste ændring er, at vi angriber historiebevidstheden fra en anden vinkel, hvor vi lægger vægt på overbliksviden og kronologi, siger Knud J.V. Jespersen til Folkeskolen.
Udover at være formand for udvalget bag de nye historiemål stod Knud J.V. Jespersen også i spidsen for den ekspertgruppe, som sidste år afleverede en rapport om historie og samfundsfag, som de nye historiemål har taget afsæt i. Knud J. V. Jespersen har ligeledes været formand for udvalgene bag regeringens historie- og demokratikanon.
Dorte Lange mener, at det er i direkte modstrid med folkeskolelovens formål at fjerne elementet om aktiv deltagelse i et demokratisk samfund fra fagmålet. Hun protesterer også over, at eleverne ikke længere skal lære, at de selv er historieskabende.
- Jeg kan godt være bekymret for, at fokus på kronologi betyder, at eleverne lærer mindre historie. Mindre børn har ikke den tidsfornemmelse, og derfor arbejder man som lærer på at give børnene en historiebevidsthed og gøre historien interessant og nærværende for dem, siger hun.