Portørerne strejker også for patienter og pårørende. Det er lige så meget dem, de pressede forhold går ud over, mener de

15 procent, så er vi tilfredse.
De 200 københavnske portører og parkeringsvagter, der i går startede strejken med morgenmøde hos FOA, er ikke i tvivl om målet.
- Det kan da ikke være rigtigt, at de ufaglærte jobs i privaten giver mere end det vi laver, siger Casper Grøndahl, Amager Hospital, til Arbejderen.
- Det er jo mennesker vi har med at gøre. Menneskeliv er vigtigere end mursten eller træ. Det er et stort problem, at det offentlige altid har været bagud, supplerer kollegaen Jack Jørgensen.
Steen Byrdal har været i strejke flere gange. Han glæder sig over den effekt, konflikten har på hans yngre kolleger.
- Her er en del, der ikke har prøvet det før. De unge opdager fællesskabets betydning. Uanset hvordan udfaldet bliver, tror jeg erfaringen vil styrke dem. Et regeringsindgreb kan åbne øjnene for, hvordan tingene hænger sammen, mener han.
Jack Jørgensen er en af de førstegangsstrejkende. Han meldte sig ind i FOA straks efter sin ansættelse, og det er han glad for i dag.
- Nu kan man mærke, hvor vigtigt det er. Jeg har to små børn jeg skal forsørge, så det ville være svært at strejke, hvis vi ikke havde fagforeningen i ryggen. Og hos de gule bliver man jo tvunget til at være skruebrækker, og så ser de andre skævt til en, forklarer han.
Efter morgenmødet har de yngste portører samlet sig i en gruppe uden for fagforeningslokalerne. Et par har ikke været ansat mere end et par uger, mens andre har nogle år på bagen. Fælles er, at de er parate til at holde strejken, så længe det er nødvendigt.
- Hvis vi fik en ordentlig løn, kunne det være vi også fik flere ansøgninger, så vi kunne blive fuldtallige. Og slippe for 16-timers vagter, 21 dage i træk, siger Casper Grøndahl.
- I Aalborg kan de ikke engang stille med et nødberedskab. Så er man sgu nødt til at gøre et eller andet. Det er jo også patienterne det går ud over, når forholdene er som de er, påpeger han.