Der blev dyttet og vinket ved alle indfaldsveje til Århus i går. FOA-medlemmerne startede første strejkedag med at gøre sig synlige

En aktiv strejke. Det er det billede indbyggerne i Århus får denne onsdag morgen - på strejkens første dag.
Ved alle de store indfaldsveje til byen står medlemmerne af FOA i selvlysende lysegrønne veste. 'Nok er nok' står der på ryggen. Og på de medbragte slikkepinde lyder teksten 'UNDSKYLD - men vi venter på lønnen'.
For Gerda Jørgensen er det første gang hun er i strejke. Hun har ellers 30 års anciennitet som sygehjælper, nu SOSU-assistent, og arbejder på Århus Sygehus som fast nattevagt.
Hun står i krydset ved Silkeborgvej og Ringvejen sammen med 14 fagforenings-kollegaer.
- Jeg synes det er godt vi er gået i strejke. Nu håber jeg. at vi får noget ud af det, siger Gerda Jørgensen.
Opbakningen er til stede. Også mange patienter bakker op om kravet om mere i løn, vurderer hun.
Selv får hun 18.000 kroner i grundløn. Dertil kommer selvfølgelig tillæg for at være nattevagt.
- Vi oplever, at mange stopper i deres faste stillinger på hospitalet og går til vikarbureauerne, hvor de kan få mere i løn. Det er meget trist, mener hun.
En af grundene er den dårlige løn. Dertil kommer arbejdsforhold og manglen på personale:
- Det har vi heldigvis fået sat fokus på i diskussionen om nødberedskab. På mange afdelinger har der jo end ikke været personale nok til at sikre nødberedskabet, påpeger Gerda Jørgensen.
Hun hanker op i slikkepinden og går efter kollegaerne ud i fodgængerovergangen.
Et par biler dytter. Fra en skolebus bliver der vinket og en af FOA-kvinderne reagerer og råber:
- Vi står her for jeres skyld, unger!

Piger i hvidt
Senere på formiddagen er det sundhedspersonalet som tager bybilledet. Sygeplejerskerne er piger i hvidt - sammen med enkelte mænd - i t-shirts med logo og teksten 'Ligeløn - det handler om vilje'.
Men der er også andre faggrupper. Jordemødre i grønne t-shirts med livets træ påtrykt og en stork som slikkepind. Bioanalytikere i sort med guldtekst på maven. Ergoterapeuter i grønne veste og radiografer i hvide t-shirts.
Alle kommer de marcherende fra byens hospitaler og fra Mindegade, hvor Dansk Sygeplejeråd (DSR) har lokaler. De skal mødes pål Rådhuspladsen klokken 12.
- Der er en god stemning, og mange skal til København i morgen. Der er planlagt mange aktiviteter i de kommende dage og fagforeningen er åben hver dag, fortæller Lone Lyrum, som har gået hele vejen fra Skejby Sygehus. Her arbejder hun som børnesygeplejerske.
Hun har 29 års anciennitet og tjener 25.000 kroner i grundløn. Lone Lyrum kender godt til problemet med, at nogle kollegaer søger over til de private vikarbureauer:
- Det er ikke mærkeligt at det sker. Presset som sygeplejerske i afdelingen er stort. Vi mangler folk og mange bliver langtidssyge. Du kan ikke holde ud at være der i længden.

Kampen gælder ligeløn
Fra talerstolen bliver der foreslået en sang. En lejligheds- og strejkesang, som bliver gentaget igen og igen. 'Vi vil kæmpe for en vigtig sag' og andet vers indledes med 'Kampen gælder også ligeløn / ingen forskel kun på grund af køn'.
Første taler er næstformand fro DSR, Dorte Steenberg:
- Mange har ment noget om vores konflikt. En af dem er statsministeren, som har sagt at vi er begærlige.
Buuh, lyder det blandt de mange hundrede demonstranter.
Dorte Steenberg fortsætter:
- Vi vil have samfundsmæssige løsninger på samfundsskabte problemer. Det handler i bund og grund om, hvilket samfund vi vil have.
Der klappes.
Samme linje bliver taget op af den lokale formand for DSR:
- Hvis man vil have en god offentlig sektor, må man også være parat til at kæmpe for det. I 1995 strejkede vi i en hel måned og vi fik kun én procent. Vi lærte, at vi skal samle på alliancer, hvis vi skal vinde. Den her gang er vi i den situation, at hele sundhedskartellet og hele FOA er gået i konflikt på et fælles krav om ligeløn, lyder det fra Else Kayser.