Det vil koste en milliard kroner årligt at opfylde de strejkendes overens-komstkrav, vurderer LO`s cheføkonom. Det vil ikke påvirke samfundsøkonomien væsentligt

Da finansloven blev vedtaget i torsdags, blev der ikke afsat penge til at opfylde de strejkende offentligt ansattes lønkrav.
Det ville ellers hverken have tømt statskassen eller fået samfundsøkonomien til at brænde sammen, vurderer LO`s cheføkonom Jan Kjæraa.
- Opfyldelsen af lønkravene vil vel koste omkring fem milliarder kroner. Men en del kommer tilbage i statskassen i form af skatter og afgifter, så udgiften er reelt kun omkring tre milliarder kroner - højt sat, siger Jan Kjæraa til Arbejderen.

Et greb i olielommen
De tre milliarder er over en treårig periode. Merudgiften på den ene milliard kroner om året vil således mageligt kunne dækkes af de penge, der nu ekstraordinært kommer ind i statskassen fra olieudvindingen i Nordsøen.
Regeringen har regnet med omkring 30 milliarder kroner årligt i kulbrinteskat over de næste mange år, viser et svar fra energiministeren til Folketingets Energipolitiske Udvalg i oktober 2007. Men det er ud fra en oliepris på 70 dollar per tønde.
En tønde Nordsø-olie koster i dag 114 dollar. Dermed er der udsigt til en ekstraindtægt på 10-15 milliarder kroner årligt, hvis prisen holder sig der i de kommende år, og olieproduktionen ikke falder.

Ingen overophedning
Samfundsøkonomisk er der heller ikke grund til at hejse faresignaler, fordi der pumpes en ekstra milliard om året ud til de offentligt ansattes husholdninger, vurderer Jan Kjæraa.
- I den store sammenhæng vil det næppe kunne påvirke samfundsøkonomien ret meget. Og slet ikke i retning af at man kan tale om uansvarlig finanspolitik og 'overophedning' af økonomien, siger Jan Kjæraa.

Vi må acceptere at blive fattigere
Til gengæld advarer Dansk Industris cheføkonom Klaus Rasmussen mod en 'løn/pris-spiral', hvis lønmodtagere - privat som offentligt ansatte - begynder at forlange mere i løn som reaktion på de hastigt stigende priser.
- De nuværende lønstigninger har ikke ført til et nævneværdigt pres på priserne, indrømmer Klaus Rasmussen.
- Men det kan hurtigt ændre sig, hvis man nu begynder at stille krav om kompensation for prisstigningerne. Så er det vi kan se frem til en løn/pris-spiral, vurderer han.
- Prisstigningerne kommer til os udefra. Det er de internationale råvarepriser, der stiger, blandt andet på olie og korn. Og det må vi alle sammen bare acceptere. Vi må acceptere, at vi alle sammen bliver fattigere, siger Klaus Rasmussen til Arbejderen.

Inflationen æder løn
De stigende forbrugerpriser herhjemme vidner dog om, at det private erhvervsliv ikke uden videre accepterer at blive fattigere på grund af prisstigninger på råvarerne, men sender regningen videre til forbrugerne, herunder også de offentligt ansatte.
Det kan hurtigt gå hen og blive en dyr affære for dem, der må nøjes med de indgåede forlig på 12,8 procent over de næste tre år - og i sidste ende for os alle sammen, vurderer økonom Henrik Herløv Lund fra Den Alternative Velfærdskommission.
- Fortsætter den nuværende prisstigningstakt frem til 2010, vil de 12,8 procent kun svare til en reel lønstigning på 250-300 kroner om måneden for en offentlig ansat, der i dag har en bruttoindkomst på 300.000. Resten har inflationen taget, forklarer Henrik Herløv Lund.
Sådanne udsigter vil ikke ligefrem medvirke til at ændre billedet af den offentlige servicesektor som en dårligt lønnet og lavt værdsat arbejdsplads, vurderer Henrik Herløv Lund.