05 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

GMO-snak uden konsekvens

GMO-snak uden konsekvens

Tirsdag, 22. april, 2008, 00:00:00

Den danske regering overtræder loven ved at tillade GMO-produkter, der giver resistens mod antibiotika, mener Greenpeace

Der var dømt café latte-snak, da Eva Kjer Hansen, minister for fødevarer, landbrug og fiskere, i torsdags inviterede til en uformel snak om brug af gensplejsede organismer, GMO.
Det mener Dan Belusa fra Greenpeace, der sammen med en række GMO-eksperter mødtes med medlemmerne af Folketingets Fødevare-, Europa- og Miljø- og Planlægningsudvalg på Café Nikolaj i København.
- Fødevare- og miljøministeren overtræder både dansk og EU-lovgivning, som klart forbyder import af stoffer, der kan skabe resistens (modstandsdygtighed) over for antibiotika, siger Dan Belusa til Arbejderen. Nogle GMO-planter har vist sig at ødelægge behandlingen af mennesker med antibiotika.
Han oplyser, at der ikke blev skabt nogen ny politisk dagsorden med snakken, selvom en overlæge fra Seruminstituttet advarede om risikoen for resistens ved brugen af GMO.
- Her har vi en ekspert på området, der siger, at vi har et rigtigt problem. Så er det lamt af ministeren bare at sige, at det var da et spændende indspark, fortæller Dan Belusi.
Eva Kjer Hansen er kommet under både fagligt og politisk pres, fordi hun vil tillade brugen af GMO-produkter som dyrefoder.
Debatten er opstået efter at EU`s ekspertpanel for fødevarer, EFSA, har vurderet risikoen for, at de godkendte GMO-produkter kan ødelægge medicinsk behandling på mennesker til 'meget lille'.
Dermed er EFSA på kollisionskurs med både EU`s lægemiddelstyrelse og FN`s verdenssundhedsorganisation. Et flertal i Folketinget afviste for nylig at godkende fire GMO-planter med antibiotika resistens.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. apr. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:39

Indland