Dansk Retspolitisk Forening indbød til debat-seminar om konsekvenserne og problemerne i de omstridte terrorlove. Lovene betyder retsforfølgelse af solidaritetsarbejde og har sat den politiske diskussion i gang om, hvor grænsen går mellem terrorisme og befrielseskamp

af Lars Hostrup Hansen
- De taler altid om demokratiet, så det er jo bemærkelsesværdigt, at de vil forsvare demokratiet ved at afskaffe det. Jeg er klar over, at det er en provokerende udmelding, men det minder jo næsten om en klassisk molbo-historie, når de siger, de forsvarer demokratiet ved at indskrænke det.
Sådan indleder forsvarsadvokat og formand for Dansk Retspolitisk Forening (DRF), Bjørn Elmquist, sit oplæg på det terrorlovs-seminar, som DRF afholdt tidligere på måneden i Kulturhuset på Islands Brygge i København. Seminarets overskrift er Terror-debat for de sure, det henviser til de foreninger, der er inviteret til at bidrage til debatten.
I det indbudte panel sidder foruden Bjørn Elmquist, Bjarne Overmark, forsvarsadvokat for Tamils Rehabiliterings Organisationen (TRO), Jens Borking, formand for den faglige klub under fagforeningen TIB i København og Anton Nielsen, formand for Horserød-Stutthoff foreningen.

Den glemte sag
De to forsvarsadvokater lægger især vægt på de konkrete sager, de er involveret i.
Ret overset er sagen mod den tamilske organisation TRO.
TRO fik i februar spærret sine bankkonti. Det skridt blev for nylig godkendt af Østre Landsret, med henvisning til at organisationen står på USA`s terrorliste, selvom anklagemyndigheden indrømmede i retten, at de ikke har konkret viden om hvorfor TRO står på USA`s terrorliste.
- Det er en absurd sag. TRO har 17 søsterorganisationer over hele verden, men det er kun i Danmark, de er anklaget for at støtte terror, fortæller Bjarne Overmark.
Deres forbrydelse består ifølge Bjarne Overmark i, at de har lavet humanitært arbejde i områder, der er kontrolleret af de Tamilske Tigre i Sri Lanka.
TRO var helt op til marts 2006 en anerkendt organisation, som myndighederne gerne samarbejdede med.
Faktisk ansås organisationen for at være den bedste kontakt for humanitært arbejde i de områder af Sri Lanka, hvor de Tamilske Tigre har kontrollen.
At TRO var anerkendt og respekteret understreges af, at den danske regering støttede TRO med hele 45,4 millioner kroner i forbindelse med tsunamikatastrofen i december 2004.
Virksomheden Danfoss støttede også TRO med 450.000 kroner til børnehjem i de ramte katastrofeområder. Børnehjem der i dag er opført og beset af folk fra Danfoss.
Mistanken mod organisationen opstod efter en radioudsendelse på DR i marts 2006, og da TRO samtidig er kommet på USA`s terrorliste, fik de indefrosset deres penge og deres arbejde er ligestillet med 'særlig økonomisk kriminalitet'.
- TRO ved intet om, hvorfor de er på USA`s terrorliste. Der findes ikke noget beslutningsgrundlag for anklagen, og der er heller ikke ført et eneste bevis for, at TRO skulle have gjort noget kriminelt, og da slet ikke for, at de skulle have givet deres indsamlede penge til terrorister, konstaterer Bjarne Overmark og tilføjer:
- Man må jo spørge sig selv, hvorfor statsminister Anders Fogh Rasmussen, tidligere finansminister Thor Pedersen og udenrigsminister Per Stig Møller ikke er på anklagebænken for støtte til terrorisme, når nu den danske stat har bevilliget ikke mindre end 45,4 millioner kroner til terror? Og det samme kan siges om Danfoss.
Bjarne Overmark har da også forsøgt, at få de nævnte ministre indkaldt som vidner i sagen, de er imidlertid blevet fritaget for at skulle vidne i sagen.
Forsvarsadvokaten slutter med at slå fast, at det er verdens fattige, der betaler prisen, når organisationer som TRO får deres penge indefrosset på baggrund absurde påstande om terrorstøtte.

Civile agenter og PET
Et andet af dagens temaer er PET`s brug af civile agenter.
Denne arbejdsmetode har ifølge de to forsvarsadvokater stor principel betydning både for retssikkerheden og den fremtidige kontrol af efterretningstjenestens arbejde:
- PET`s aktive rolle i Vollsmosesagen sætter brugen af civile agenter på dagsordenen, for hvordan skal vi kunne være sikre på, at det ikke er PET`s agent, der har fungeret som katalysatoren i forberedelsen af bomber, spørger Bjørn Elmquist, der er forsvarer i sagen.
Han mener, at meget tyder på, at er PET`s agent, der har fungeret som igangsætter og planlægger i Vollsmosesagen.
I sidste uge faldt der så tre hårde domme i Vollsmosesagen på henholdsvis 12 og fem års fængsel.
- Det er svært at se, hvor grænsen for PET`s metoder kommer til at gå i fremtiden, påpeger Bjørn Elmquist.
Han overvejer nu, sammen med sin klient Mohammed Zaher, der fik 12 års fængsel, at anke dommen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blandt andet på grund af manglende indsigt i PET`s rapporter om afhøringer af den hemmelige agent.

De mange nederlag
En stor del af seminaret handler om den række af sager, hvor foreninger og enkeltpersoner i Danmark udfordrer terrorlovene ved at yde økonomisk støtte til befrielsesbevægelser, der står på terrorlisterne.
Indtil videre er det skuffende resultater, set fra anklagerens side, der har præget de første domme i den slags sager.
- Indtil videre har de danske domstole i sager med mistanke om terrorstøtte optrådt på en saglig og troværdig måde og været deres uafhængige rolle voksen. Et eksempel på det er, at de danske domstole har afvist alle beviser fremkommet under mistanke om tortur, påpeger Bjørn Elmquist.
Det er ikke lykkedes anklagemyndigheden at få dømt nogle for terrorstøtte, eksempelvis lykkedes det ikke at få dømt tøjfirmaet Fighters & Lovers for støtte til colombianske FARC og palæstinensiske PFLP.
Anklagemyndigheden kunne ikke bevise, at de to organisationer var terrororganisationer, selvom begge står på USA`s og EU`s såkaldte terrorlister.
Anklagemyndigheden led derfor et ydmygende nederlag i retten.

Støtte til terror?
Mens sagen mod Fighters & Lovers er blevet anket af anklagemyndigheden, venter Foreningen Oprør stadig på at få sin sag for retten. Foreningen har opfordret til at støtte befrielsesbevægelser på EU`s terrorliste.
Men der er tilsyneladende forskel på, hvem anklagemyndigheden retsforfølger. >Horserød-Stutthoff foreningen, der blandt andet tæller gamle modstandsfolk, og den faglige klub under TIB har begge sendt penge til FARC i Colombia, uden efterfølgende at være blevet retsforfulgt.
- Alene sidste år blev 78 fagligt aktive personer myrdet i Colombia, så vi undersøgte hvem vi kunne støtte i den forbindelse og fandt frem til den tidligere tillidsmand for Nestle arbejderne, Raul Reyes, der, indtil han blev myrdet for nylig, var næstkommanderende i FARC, siger Jens Borking.
Solidaritet med undertrykte folk er ifølge Jens Borking ikke støtte til terror. På den baggrund sendte den faglige klub i første omgang 1000 kroner til FARC og i anden omgang 10.000 kroner.
Jens Borking fortæller til Arbejderen, at de ikke har hørt fra hverken politi eller anklagemyndighed i forbindelse med den konkrete støtte:
- Bortset fra en civil anmeldelse har vi intet hørt fra myndighederne, og hvis det sker, må vi se, hvad de vil anklage os for, smågriner Jens Borking.
Samtidig slår han fast, at den konkrete støtte også skete for at udfordre terrorlovene. På denne måde kan der ifølge Jens Borking rettes fokus på, hvor grænsen går mellem terror og støtte til befrielseskamp.
I samme ombæring fremhæver han støtten til ANC`s kamp mod apartheid-regimet i Sydafrika, en støtte, der også længe blev anset som støtte til en terrorbevægelse:
- Når der diskuteres terrorlove og støtte til diverse organisationer må vi ikke se bort fra diskussionen om, hvem det egentlig er, der er med til at opretholde et regime som det colombianske. Det kan den konkrete støtte også bruges til at få frem i lyset.
Også Horserød-Stutthoff foreningen vil gerne udfordre terrorlovene:
- For os er det helt naturligt at støtte kampen mod fascisme og for fred og frihed og derfor sendte vi det symbolske beløb på 1000 kroner til FARC, siger foreningens formand Anton Nielsen.
Det var også for at vise konkret solidaritet med foreningen Oprør og for at udfordre de udemokratiske terrorlove, at foreningen sendte penge til FARC. Foreningen har dog intet hørt fra anklager og politi:
- Vi må konstatere, at der forskel på folk, der støtter FARC. Det er nok nemmere at anklage et tøjfirma og en forening ved navn Oprør, end det er at anklage gamle modstandsfolk. Det ville ikke se godt ud for ministeren, hvis der pludselig sad gamle modstandsfolk på anklagebænken for støtte til terror, siger Anton Nielsen til Arbejderen.

Manglende debat
Arrangørerne havde inden seminaret håbet på debat mellem de involverede parter i en række af de terrorsager, der indtil nu har set dagens lys.
Men de må kigge langt efter debatten, da repræsentanter fra politi og anklagemyndighed afviser at deltage.
- Det var helt umuligt at få nogle fra politiet eller anklagemyndigheden til at deltage. Politianklageren vil ikke deltage i et møde, hvor de nævnte foreninger er repræsenteret. De sagde endda, at de ikke havde nok kendskab til nogle af sagerne, fortæller Noe Munck, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Retspolitisk Forening til Arbejderen.
- Det er ikke første gang vi oplever, at de ansvarlige for terrorlovene ikke er interesseret i at debattere med folk, der har faglig ekspertise og er inde i sagerne. For nylig afviste justitsminister, Lene Espersen (C), at diskutere med mig i et deadlineprogram på DR2, men hun ville da gerne udtale sig til interview, oplyser Bjørn Elmquist.

Hvad kan der gøres
I forlængelse af oplæggene er der debat blandt de fremmødte og paneldeltagerne. En af de ting, der bliver diskuteret, er hvordan bekæmpelsen af terrorlovene kan gøres mere effektiv.
- I Dansk Retspolitisk Forening arbejder vi primært ad de parlamentariske veje, da vi arbejder for at ændre lovgivningen, men det er da klart, at jo flere mennesker, der støtter legitime formål som Al Aqsa`s indsamlinger til forældreløse børn i Palæstina, des mere pres kommer der på anklageren, så alle veje skal benyttes i kampen mod terrorlovene, siger Bjørn Elmquist.
Et andet element i debatten er, hvad formålet egentlig er med terrorlovene:
- For mig at se handler det ikke om at bekæmpe terrorister men derimod om kontrol med egne befolkninger. Hvis det lykkes at få tilstrækkeligt med frygt ind i befolkningen, så kan de gøre hvad som helst, i hvert fald så længe de kan bilde folk ind, at de bliver mere trygge, lyder det kontante svar fra Anton Nielsen.
Til seminaret var indbudt en lang række af landets større medier, men kun Arbejderen mødte frem.