Strejkende i Århus besøgte industri-arbejdspladser i går. De samlede støtte til kravet om flere penge på finansloven til social- og sundhedssektoren

Fire større arbejdspladser i Århus fik i går morges besøg af strejkende medlemmer af FOA. Annie Schacht stod udenfor porten til Johnson Controls. Kan hun bestemme, skal det ikke være en engangsforeteelse.
- Det var rigtig positivt. Vi stod 14 stykker udenfor porten og sagde god morgen til dem, der mødte ind på fabrikken. Det tog de pænt imod. Og dem, der kørte forbi udenfor på vejen, dyttede og vinkede til os, fortæller social- og sundhedsassistenten til Arbejderen.
Om formålet med dagens aktion siger hun:
- Vi har brug for, at borgerne hører direkte fra os og ikke kun fra medierne, hvorfor vi strejker. Lige nu får folk jo at vide, at vi har sagt nej til 13,9 procent. Men det, vi har sagt nej til, er faktisk, at kun hver femte af os skulle have mere i løn, og at der ikke ville blive gjort noget ved uligelønnen.

Fælles interesse
De 170 timelønnede på fabrikken, der fremstiller industrielle køleanlæg til hele verden, fik et postkort og en overenskomstavis med på vejen.
- Det var et udmærket initiativ fra de strejkendes side. De skal have al den opbakning, de kan få, siger sikkerhedsrepræsentant på fabrikken Niels Larsen til Arbejderen.
- Jeg vil da være ked af, hvis der ikke er nogen til at passe mig, når jeg bliver gammel, fordi ingen gider arbejde som social- og sundhedsarbejder med den løn, de har, tilføjer han.
Niels Larsen og fællestillidsrepræsentant, Ove Larsen, er gået i gang med at få kollegerne til at skrive under på det brev, som de strejkende afleverede, inden de forlod fabrikken igen. Og det går strygende med at få folk til at sætte deres navn under brevet, der er henvendt til finansminister Lars Løkke Rasmussen.
- Folk skriver under på, at de ønsker en værdig alderdom, at de støtter vores overenskomstkrav, og forlanger at der sættes penge af på finansloven til social- og sundhedsområdet, fortæller Annie Schacht.

Opsigelser truer
Hun har arbejdet 25 år i faget og er også formand for 1700 medlemmer af assistenternes klub under FOA Århus. Så hun ved, hvor skoen trykker.
- Det er første gang siden 1984-85, vi strejker. Vi har trukket pinen ud alt for længe, fordi vi lider under et stort omsorgsgen. Derfor bliver politikerne nødt til at lytte, når vi siger, at vi ikke kan mere. Vi får ingen nye ind i faget, hvis ikke der bliver gjort noget drastisk nu. Vi er ikke begærlige, men vi kan simpelthen ikke holde til presset længere.
Klubformanden har hørt flere medlemmer fortælle, at de har opsigelsen liggende i skuffen. Det gælder både ældre kolleger og helt nyuddannede, der ikke længere vil tage ansvaret for den mangelfulde service, de yder over for svage og plejekrævende borgere.
Truslen om at sige op står ikke alene. Annie Schacht har også hørt flere kolleger sige, at de fortsætter strejkerne eller gennemfører andre former for aktiviteter, hvis regeringen griber ind, og kravene ikke bliver indfriet.