Der er plads i samfundsøkonomien til at opfylde de strejkendes krav. Der er hverken fare for konkurrenceevnen eller for at tømme de offentlige kasser, siger økonom

Opfyldelsen af FOA`s og Sundhedskartellets overenskomstkrav vil ikke få betydning for samfundsøkonomien, såsom konkurrenceevne med mere. For OK-konflikten handler først og fremmest om, hvordan de penge, som er i samfundet, skal fordeles.
Det siger Jesper Jespersen, professor i samfundsøkonomi ved Roskilde Universitetscenter.
Opfyldelsen af FOA`s krav om 15 procent mere over de kommende tre år vil koste kommunerne 740 millioner kroner mere, end hvad Kommunernes Landsforening har tilbudt. Det viser beregninger foretaget af FOA. Men kommunerne vil få en del af pengene ind igen via kommuneskatten.
- Og hvis staten vælger at gå ind i finansieringen, så er det ikke et spørgsmål, om der er penge i statskassen - hvilket der jo er - men et spørgsmål om der er plads i samfundsøkonomien til en udvidelse af efterspørgslen på cirka 200 millioner kroner - idet de 740 millioner kroner efter skat og moms jo skrumper ind til cirka 200 millioner kroner.
- Og jo, det er der isoleret set plads til i samfundsøkonomien - ikke mindst hvis de højere lønninger kan trække nogle flere hænder ind i den offentlige velfærdssektor, siger Jesper Jespersen.
Han undrer sig i øvrigt over, at man stadig holder fast i procent-kravene i stedet for at stille krav i kroner og øre. Han peger på, at de 12,8 procent, som Løkke Rasmussen har givet de statsansatte, vejer tungere i nogle lønningsposer end i andre.
- 12,8 procent er jo immervæk betydeligt flere kroner for en professor end for en sosu-assistent eller sygeplejerske. Burde én krone ikke være én krone? Så finansministeren kunne jo blot give det samme kronebeløb til de strejkende, som han gav AC-medlemmerne, siger økonomiprofessoren.
På FOA`s område udgør OK-kravene tilsammen 4,3 milliarder kroner over tre år. Der findes ikke et samlet tal for Sundhedskartellet, men tilsammen vil kravene på de to områder koste omkring det dobbelte, altså små ti milliarder kroner alt i alt over tre år.
Regeringens seneste skattelettelser, som først og fremmest kommer de mest velhavende til gode, udgør et tilsvarende beløb.
Og ifølge Danske Bank vil de uforudsete stigninger i olieprisen alene i år indbringe statskassen ekstra ti milliarder kroner i kulbrinteskatter - penge, som ikke er bogført i finansloven. Med det beløb vil statskassen nå op på at indeholde 85 milliarder kroner.