Sundhedskartellet handler overenskomst-kampen også om, hvilket sundhedsvæsen vi vil have i Danmark. Skal der være fri og lige adgang for alle patienter?

Sundhedskartellet kæmper for 15 procent mere i lønningsposen over de tre næste år. Det står efterhånden klart for alle borgere i Danmark.
Men konflikten handler om andet og mere. Det drejer sig også om nutiden og fremtiden for sundhedsvæsenet. Og den debat har store samfundsmæssige perspektiver, mener Gert Petersen, næstformand i Dansk Sygeplejeråd (DSR) Midtjylland og medlem af hovedbestyrelsen i DSR.
- Overenskomstkampen er ikke en snæver kamp, som handler om vores grådighed. Den handler om, hvilket sundhedsvæsen vi vil have i Danmark. Vi fører den her konflikt ud fra en en reel bekymring for, om vi som samfund kan og vil fortsætte det forsøg på ligeværdighed, som vi har i sundhedsvæsenet i dag, siger han til Arbejderen.
Den ligeværdighed er i mange år kommet til udtryk ved, at der i Danmark er fri og lige adgang til behandling i sundhedsvæsenet. Men det er en rettighed, som er under hårdt pres under den nuværende regering, som mener, at der skal være let og lige adgang. I den tilsyneladende lille forskel i ordvalg ligger to vidt forskellige samfundssyn, pointerer Gert Petersen.
- Vi ønsker et offentligt sundhedsvæsen, hvor man kan blive behandlet uafhængigt af social status og pengepung. Og det skal være diagnosen, som skal afgøre, hvornår man kan blive behandlet. Det er indholdet i fri og lige adgang, siger Gert Petersen.

Privathospitaler skummer fløden
Men udviklingen i dag går den stik modsatte vej. Under sloganet om let og lige adgang har regeringen fremmet udviklingen af en privat sygehussektor, som så at sige skummer fløden.
- De private sygehuse tager de ukomplicerede sygdomstilfælde, og de afviser patienter, hvis der er udsigt til, at der kan tilstøde komplikationer. Der har allerede været mange eksempler. Et af dem handler om en mand, som søgte et privathospital for at få et nyt knæ, men fordi han samtidig var nyrepatient, sagde privathospitalet nej. Privathospitalerne skaber en god økonomi og overskud ved at sige nej til de komplicerede tilfælde. Men det må det offentlige sygehusvæsen jo ikke.
Det er denne økonomi som gør, at privathospitalerne rask væk tilbyder en sygeplejerske 10.000 kroner mere om måneden end hun kan få på et offentligt hospital. Og det får naturligt nok en del personale til at foretrække den private sektor.
- I dag har vi 2400 ubesatte sygeplejestillinger i den offentlige sektor. Rigtig meget pleje og behandling kan ikke varetages. Hvis der ikke kommer bedre forhold i den offentlige sektor vil det tal stige. Arbejdsmiljøet vil blive presset. Det vil simpelthen undergrave de offentlige sygehuse og skabe et A og et B sundhedsvæsen, forklarer Gert Petersen.
Den udvikling er allerede i gang, og den bliver betalt af det offentlige. Dels gennem de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, som er gjort skattefri, og dels gennem den behandlingsgaranti, som regeringen har gennemført.
- Regeringen har indført en - efter alle fagfolks vurdering - voldsomt aggressiv behandlingsgaranti. Samtidig har man indført et betalingssystem, som betyder at der er fuld betaling fra den offentlige kasse til privathospitalerne.

Regeringen må tage et ansvar
Det er baggrunden for, at Sundhedskartellet nu kræver, at der kommer bedre forhold for personalet i den offentlige sektor - før det er for sent.
- Vi har lavet prognoser, som viser, at der i 2015 vil mangle 6-7000 sygeplejersker i den offentlige sektor. Der kommer en kæmpe årgang, som går på pension og efterløn i løbet af de kommende ti år. Vi kan ikke tiltrække arbejdskraft hvis der ikke kommer bedre arbejdsforhold og hvis ikke der bliver rettet op på lønefterslæbet. Mange vil forlade deres job og for eksempel søge over i den private sektor. Det vil yderligere underminere sygehusene, understreger Gert Petersen.
- Derfor siger vi også, at regeringen må tage et ansvar for udviklingen. Det har den indtil videre afvist at gøre. Regeringen forsøger at isolere konflikten til blot at være et overenskomstspørgsmål. Vi forsøger hele tiden at sige, at den her overenskomstkamp er afgørende for, hvordan vi tænker sundhedsvæsen i fremtiden. Skal der være let og lige adgang til behandling, som regeringen siger, og som vil betyde, at dem med den bedste pengepung kommer forrest i køen, eller skal der være fri og lige adgang til et godt offentligt sundhedsvæsen? Det er et afgørende spørgsmål, slutter Gert Petersen.