De pædagogstuderendes organisation har kastet sig ind i kampagnen for et nej til BUPL-forliget. De vurderer, at et nej er en realistisk mulighed

5000 medlemmer af Pædagogstuderendes LandsSammenslutning (PLS) har modtaget et personligt brev med opfordring om at stemme nej til BUPL`s overenskomstforlig.
- Vores nej er både et nej til den konkrete lønramme på 12,8 procent og et nej til markedsgørelsen af den offentlige sektor, siger Lars Grenaa til Arbejderen.
Han er medlem af hovedbestyrelsen i såvel PLS som i BUPL.
På weekendens årsmøde i PLS vedtog deltagerne enstemmigt støtte til den igangværende overenskomstkonflikt, fulgt op af en indsamling til de strejkende der gav 2883 kroner.
Lige så entydig var opbakningen til den nej-kampagne, som PLS er med i sammen med fire lokale BUPL fagforeninger.
Hele forløbet op til overenskomsterne lagde op til, at der skulle ske et opgør med års oparbejdet frustrationer over nedslidningen af den offentlige sektor, øget arbejdspres og dårlig løn.
- Den aftale, som BUPL har indgået, løser ingen af delene. Nu sætter vi foden i, og skal man alene vurdere ud fra stemningen og debatten på landsmødet, peger afstemningsresultatet på et dundrende nej, siger Lars Grenaa.
For PLS er problemerne ikke løst med en lønstigning, uanset om den er på 12,8 eller 15 procent. For dem er det helt afgørende, at der gøres noget ved problemerne med nedslidning og for få hænder.
- Der er mange grunde til at stemme nej. Nu går vi i gang ude på seminarierne og opfordrer de studerende til at stemme. Vi inviterer dem, der er i konflikt, til møder, hvor de kan fortælle, hvad de kæmper for. Og så opfordrer vi til, at man bakker op om de demonstrationer og strejkeaktiviteter, der er lokalt, slutter Lars Grenaa.
BUPL Midtvestjylland er den ene af de fire fagforeninger, der er med i nej-kampagnen. Fagforeningen har knap 5000 medlemmer. De har haft mulighed for at høre nærmere om overenskomstresultatet på syv møder i det område fagforeningen dækker. De sidste holdes på mandag.
- Der er kommet mange flere end der plejer, når vi holder medlemsmøder. Og de, der kommer, er meget vrede og oprørte. De er ikke mindst utilfredse med, at de ikke skal strejke sammen med de andre offentlige grupper, fortæller fagforeningens kasserer, Astrid Jensen, til Arbejderen.
Hun fortæller, at der er medlemmer, der deltager i de aktiviteter, som FOA og medlemmer af Sundhedskartellet gennemfører rundt om lokalt.
Astrid Jensen indrømmer, at det mest optimale vil være at få et konkret resultat ud af en strejke, men mener også der er en ikke ubetydelig sidegevinst.
- Ved at strejke har man muligheden for at vise overfor politikere og arbejdsgivere, at man er utilfreds. Brugen af strejkevåbnet har ikke kun en virkning her og nu. Det er også en del af en mere langsigtet strategi. Og der er ingen grund til at have det, hvis ikke det skal tages i brug. Så kan det, som jeg hørte én udtale forleden, ligeså godt blive udstillet i en montre på Arbejdermuseet.
Nu satser fagforeningen på at rigtig mange medlemmer vil stemme om overenskomstforliget.