06 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

IBIS kræver indflydelse til ulande

IBIS kræver indflydelse til ulande

Tirsdag, 06. maj, 2008, 00:00:00

IBIS sætter fokus på verdens fattiges manglende indflydelse på international handel og bistand med deres nye kampagne: ¤¤På ulige vilkår¤¤.

Når Danmark giver bistand til et uland, sker det hen over hovedet på civilbefolkningen og ofte også de nationale parlamenter. Samme manglende indflydelse gør sig gældende, når vi handler med ulande.
Derfor har ulandsorganisationen IBIS startet kampagnen 'På ulige vilkår' med opfordringen 'Giv ulandene indflydelse og tip balancen'. De vil bombardere udviklingsminister Ulla Tørnæs med opfordringer til at give ulandene mere indflydelse.
Et af problemerne er, at det kun er modtagerlandenes regeringer, der føler ejerskab overfor den bistand, de modtager. Det viser en ny rapport fra IBIS, der mener, at civilsamfundet i modtagerlandet burde spille en meget større rolle i forbindelse med bistanden. Det kalder de demokratisk ejerskab.
- Vi synes, der er store problemer med demokratisk ejerskab overfor ulandsbistanden, siger generalsekretær for IBIS, Vagn Berthelsen, til Arbejderen. Han forklarer, at forhandlinger om bistanden oftest foregår bag lukkede døre mellem donoren - for eksempel Danmark - og finansministeriet i modtagerlandet.
- Finansministeren har selvfølgelig mandat til at forhandle, men demokrati er altså mere end at vælge en regering hvert fjerde år. Kvaliteten af beslutningerne ville være en helt anden, hvis flere blev inddraget, mener han og henviser til, at pakkeløsninger ofte bliver trukket ned over hovedet på landene uden hensyn til lokale forhold.
Kampagnens andet hovedfokus er de igangværende forhandlinger om en handelsaftale mellem EU og ulande i Afrika, Vestindien og Stillehavet kaldet EPA-forhandlinger. 35 lande er allerede blevet tvunget ind i en aftale, der ifølge IBIS tager mere hensyn til EU`s handelsinteresser end til ulandenes udvikling.
- I forhandlingerne har EU vredet armen om på ulandene, mener Vagn Berthelsen. IBIS opfordrer derfor Ulla Tørnæs til at arbejde for at sikre ulandene mere indflydelse i de kommende forhandlinger. Udviklingsministeren har endnu ikke reageret på kampagnen, men Vagn Berthelsen er fortrøstningsfuld:
- Jeg tror at ministeren er enig i, at der skal rettes op på EPA-forhandlingerne og at hun vil arbejde for demokratisk ejerskab.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. maj. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:39

Indland