686 familier har fået halveret deres indkomst af 300-timers reglen. De ramte har ingen mulighed haft for at indfri reglens krav, siger socialrådgivernes næstformand

Han er traumatiseret og lider af kroniske smerter efter tortur i sit hjemland. Hun står, trods svingende psykiske problemer, hovedsagligt for ansvaret for deres tre børn og den syge mand. Deres yngste barn er netop blevet diagnosticeret som autist.
Og nu har familien også fået et uoverstigeligt økonomisk problem at slås med: Hun er faldet for 300-timers reglen, og har mistet sin kontanthjælp, så nu skal hun klare fem menneskers forsørgelse for de 10.000 kroner han får før skat.
Familien er den seneste Bettina Post, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, har hørt om i rækken af kontanthjælpsmodtagere, der er blevet ramt af regeringens 300-timers regel.
- De ramte bliver fuldstændig lammede. De har ikke råd til huslejen i mere end højst to måneder, og alt overskud går med at finde ud af, hvordan de helt basale udgifter så skal klares, fortæller hun til Arbejderen.
I alt har 686 familier lidt samme skæbne, siden reglen blev indført første april sidste år. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Næsten 70 procent af dem tilhører det, jobcentrene kalder matchgruppe tre eller fire.
De familier har ikke en reel chance for at indfri reglens krav om 300 timers ordinært arbejde på to år, vurderer Bettina Post.
- Når folk bliver placeret i gruppe tre og fire, er det fordi, de ikke vurderes at kunne tage et almindeligt arbejde. De kan være midt i et sygdomsforløb eller mangle helt grundlæggende kompetencer som sprogkundskaber, forklarer hun.
Især for de godt 43 procent af de ramte, der er i matchgruppe fire, er kravet helt urealistisk, mener direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen.
- I stedet for at hjælpe folk i arbejde skaber reglen omfattende sociale problemer i samfundet, påpeger han.
AE-rådets undersøgelse viser samtidig, at 90 procent af de ramte er indvandrere fra ikke-vestlige lande. Det får Lars Andersen til at frygte, at reglen er med til at skabe en ny underklasse i Danmark.
- Det var aldrig blevet accepteret, hvis der var tale om etniske danskere, mener han.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er tilfreds med reglens effekt.
- Man kan ikke indrette det sociale system på en sådan måde, at man reelt er hjemmegående, og stadig kan få den offentlige ydelse, fastholder han i Politiken.