Seks ud af ti pædagoger oplever, at struktur-reformen har gjort det sværere at skaffe støtte til udsatte børn. Svigtet giver bagslag, advarer de

Anne Gro Hansen er støttepædagog i en specialinstitution i Slagelse. Her kan udsatte børn få støtte til deres særlige behov.
Men efter strukturreformen har Anne Gro Hansen fået sværere ved at hjælpe de svageste børn.
Det fortæller hun i en undersøgelse, som pædagogernes fagblad Børn&Unge har lavet om strukturreformens betydning for udsatte børn. Undersøgelsen dækker både børn med handicaps som DAMP eller ADHD og børn med sociale eller psykiske problemer.
- Det er blevet meget, meget svært at få tildelt økonomiske midler til nødvendig specialstøtte, siger Anne Gro Hansen, og fortæller om en dreng i hendes institution, der pludselig fik frataget sin støtte:
- Den udadreagerende adfærd, som er konsekvensen af nedskæringen og svigtet, vil vi se, når drengen bliver en ung mand og tænder af, konstaterer hun.
Anne Gro Hansen er ikke alene med sin oplevelse. Af de 135 pædagoger, der har deltaget i Børn&Unges undersøgelse, svarer 40 procent, at vilkårene for de svage børn er blevet værre, mens andre 23 procent mener, at de er blevet markant forværret.
Formand for Børns Vilkår, Peter Albæk, kalder udviklingen en bombe under den kommunale økonomi.
- Det vil give bagslag, når børnene vokser op til at være utilpassede unge, siger han til Børn&Unge.
- De forebyggende foranstaltninger, der skal tage sig af børnene, før problemerne kommer ud af kontrol, bliver sparet væk som det første, når kommunerne skal skære ned. Det økonomiske stress, som kommunerne oplever efter kommunesammenlægningerne, presser netop de forebyggende tilbud ud af de kommunale budgetter, forklarer Peter Albæk.
Hos Venstre mener udsatte-ordfører Anne Mette Winther Christensen dog ikke, at svigtene skyldes ressourcemangel.
- Vi vil snarere se på, om der er steder i loven, der skal strammes, så det fremgår helt tydeligt for kommunerne, hvad de har pligt til, siger hun til Arbejderen.
Anne Mette Winther Christensen indrømmer dog, at hun ikke ved, om kommunerne har tilstrækkelig ressourcer.
- Det aner jeg ikke. Men hvis kommunerne ikke kan løse deres opgaver, så skulle Kommunernes Landsforening ikke have sagt ja til økonomiaftalen, påpeger hun.
I Børn&Unges undersøgelse bliver lange ventetider til psykologer, manglende støttetimer og skrumpende viden om børn med særlige behov fremhævet som hyppige problemer.
- Pædagogerne er helt udelukket fra at have indflydelse på forvaltningen efter kommunalreformens indførelse. Det har betydet, at børn med særlige behov ikke får den hjælp, de har ret til, konkluderer pædagog Annette Christensen.