Stadig flere rapporter viser, at produktionen af biobenzin skader miljøet mere end det gavner. Alligevel er der ikke flertal i Folketinget for en femårig tænkepause

Der er ikke flertal i Folketingets Energipolitiske Udvalg for Enhedslistens forslag om at indføre en femårig tænkepause for biobrændstof til transport. I morgen skal udvalget skrive betænkning om forslaget.
Både Socialdemokratiet og Radikale Venstre ønsker i stedet, at der i EU satses på at lave biobrændstof af organisk affald og skrald. Desuden skal EU sætte grænser for, hvornår en teknologi til fremstilling af biobrændstof er bæredygtig. Det fremgik ved førstebehandlingen af Enhedslistens forslag i april.
Men ifølge miljøorganisationen NOAH erkender EU selv, at disse bæredygtige teknologier først kan bruges omkring 2020. Alligevel insisterer EU på at vedtage grænserne for bæredygtig produktion, før de nye metoder er udviklet.
Det sker, selv om en række videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke i årevis er nogen gevinst for miljøet at hente ved at putte biobrændstof i benzintankene. Udledningen af CO2 bliver ikke mindre og udledningen af det endnu mere skadelige lattergas tredobles.
Senest har EU-Kommissionens egne videnskabsfolk slagtet dens målsætning for biobrændstof. Et arbejdspapir fra januar advarer kraftigt mod, at ti procent af indholdet i benzintanken skal stamme fra biobenzin i 2020.
For det første vil det blive enormt kostbart og vil med 80 procents sandsynlighed betyde en væsentlig nedgang i EU`s velfærd. For det andet er der - i modsætning til hvad målsætningen i sin tid byggede på - ingen nye arbejdspladser i målsætningen. Endelig vil det ikke reducere udslippet af drivhusgasser.
Enhedslisten kræver dels et stop for nye love om brug af biobrændstof til transport, dels et stop for statslig støtte til forskning i fremstilling af biobrændstof fra biomasse fra landbruget.
Biobrændstof fremstillet af biomasse beskyldes dels for at være en del af forklaringen på de kraftige prisstigninger på madvarer globalt.
Samtidig øges det globale CO2-udslip, fordi dyrkning af biomasse betyder, at store jordarealer ikke længere kan binde drivhusgasserne.