De seneste domme ved EF-domstolen har givet arbejdsgiverne gode kort på hånden. De kan nu i tilfælde af en faglige blokade slæbe fagforeninger i retten under påberåbelsen af EU`s ¤¤fire friheder¤¤ - retten til i fri bevægelighed for varer, arbejdskraft, kapital og tjenesteydelser

Det slog Klaus Petersen, jurist og arbejdsmarkedsforsker ved FAOS, Københavns Universitet, fast på konferencen den 21. april om konsekvenserne af Vaxholm-sagen.
- Dommene fastslår, at disse frihedsrettigheder har direkte virkning. Man behøver ikke først gå til den danske stat for at kræve dansk lovgivning ud fra EF-domstolens afgørelse - domstolene skal dømme direkte ud fra EU-retten, siger han.
- Enhver borger - enhver virksomhed - kan nu med dommene i hånden gå til de nationale domstole og hævde, at for eksempel en fagforening krænker ens ret til at levere tjenesteydelser. Og det skal domstolene i så fald tage hensyn til.
Det står også pinligt klart for de danske byggefag, at det forholder sig sådan, kan Palle Bisgaard, TIB København, fortælle.
- Det er allerede nu sådan, at vi overvejer, hvilke sager vi vil rejse, og hvilke vi ikke tør røre ved af frygt for, at det skal give grundlag for en ny sag ved EF-domstolen. Så vi mærker allerede konsekvenserne af dommene, forklarer Palle Bisgaard.
Dommene åbner for en diskussion af, om EF-domstolen overhovedet anerkende helt lokale lønaftaler, sådan som vi har det i Danmark, altså lokal udfyldelse af overenskomsterne, mener Klaus Petersen.
- Jeg synes der er elementer i dommene, blandt andet det med at overenskomstbestemmelserne skal være almene og 'let tilgængelige', der viser at det ikke er EF-domstolens kop te, siger Klaus Petersen.

Dom mod OK-krav ved udlicitering
Den seneste EU-dom mod aftaleretten er Rüffert-dommen, som blev afsagt den 3. april i år. Den slår fast, at offentlige myndigheder ikke kan stille krav om, at virksomheder, som vinder licitationer, skal betale deres ansatte løn efter den lokale overenskomst eller andre særlige overenskomster.
Man kan kun stille krav, der er indeholdt i lovgivningen eller i almengyldige overenskomster, fremgår det af dommen.
Det er i direkte modstrid med den internationale Arbejdsorganisation ILO`s konvention nr. 94, som Danmark ratificerede allerede i 1955, hele 18 år før vores indtræden i EF/EU.
Med underskriften har Danmark forpligtet sig til at sikre at de private virksomheder, som de offentlige myndigheder indgår kontrakter med, betaler deres ansatte de 'på egnen gældende' overenskomster.
Men med Danmarks indlemmelse i EU forpligtede vi os også til kun at respektere indgåede folkeretlige aftaler, hvis de ikke strider mod EU`s grundlæggende interesser. Det fremgår af artikel 307 i EF-traktaten, oplyser Klaus Petersen.
- Ifølge artikel 307 kan Kommissionen kræve, at man opsiger ILO-konventionen, hvis den mener at konventionen strider mod EU-retten.

EU-arbejdsret
Harald Børsting, formand for LO, mener, at 'EF-domstolen, som den er skruet sammen, ikke fungerer optimalt, når det drejer sig om sager, der vedrører vores model for regulering af arbejdsmarkedet.'
- Jeg tvivler helt ærligt på om der i domstolen er den nødvendige ekspertise til stede om hvordan de forskellige arbejdsmarkeder i Europa fungerer. Jeg mener vi er havnet i en gråzone hvor politik og jura blandes sammen, siger han.
- I LO har vi peget på en EU-arbejdsret. Det er én mulighed, som måske kan hjælpe os noget af vejen, men jeg tror også vi skal kigge på en række andre muligheder, for eksempel få ændret på udstationeringsdirektivet eller få lavet nogle særlige klausuler der gør at vi kan holde fast i konfliktretten.
Det giver EU-traktaterne mulighed for, forklarer Klaus Petersen.
- Men man skal nok overveje om Lissabon-traktaten giver mulighed for en sådan Arbejdsret til at gøre noget ved dette her problem. Det er jo sådan, at Lissabon-traktaten nedgraderer de grundlæggende rettigheder, idet bliver traktatfæstet - blandt andet for at undgå en folkeafstemning - at det sociale charter ikke ændrer på EU-retten.

Stationeringsdirektivet
Til gengæld er der mulighed for at ændre på udstationeringsdirektivet, vurderer Harald Børsting. Og han er overbevist om, at man her kan alliere sig med EU-Kommissionen, som i givet fald skal fremsætte et nyt direktivforslag.
- Selv EU-kommissionen synes at EF-domstolen er gået for vidt, siger Harald Børsting, og henviser til et møde med EU`s arbejdsmarkeds-komissær Vladimir Spidla for nylig.
- Vi fik at vide af Spidla, at EU-kommissionen også mener at udstationeringsdirektivet er et minimumsdirektiv. Kommissionen har forelsket sig meget i den danske model, og vil have den udbredt til alle EU-lande, men det budskab er tilsyneladende ikke nået frem til EF-domstolen, siger Harald Børsting.
FTF-formand Bente Sorgenfrey deltog også i mødet med Spidla, og har en noget anden vurdering.
- Når man snakker med ham, så er der ikke de store forhåbninger om, at man kan lave udstationeringsdirektivet om. Han synes ikke som vi, at det lægger de begrænsninger som det gør, siger Bente Sorgenfrey.
- Og det jeg hører er, at det også vil blive svært at få vores øst.- og sydeuropæiske venner med på en ændring af direktivet. Vi står i to forskellige verdener, og det er meget svært for dem at forstå vores danske aftalesystem, fordi de har lovgivning på det meste af området i stedet for aftaler. Og derfor har vi altså nogle sammenstød også blandt faglige kammerater, der gør det her meget svært.
Den udlægning bakker TIB-formand Arne Johansen helt op om. Han var den, der i sin tid skulle forsøge at få en fælles indstilling fra byggefagene i EU-landene til udstationeringsdirektivet.
- Kammeraterne i Portugal, Spanien, Polen og andre steder opfattede og opfatter det direktiv helt anderledes: Hvorfor vil vi ikke åbne vores arbejdsmarked totalt for alle, der har lyst til at komme til Danmark og arbejde?
- Derfor vil jeg godt advare mod at tro på, at vi skal åbne for en diskussion om ændring af udstationeringsdirektivet. Jeg er hunderæd for, at vi ikke kan samle et flertal i Europa, der er til gavn for os. Jeg tror vi kan komme i en situation hvor udstationeringsdirektivet bliver påvirket mere af andre lyster og ideer fra de nye medlemslande, end det vi har i tankerne, advarer Arne Johansen.

Almengørelse
En anden mulighed er almengørelse af overenskomster via lovgivning, så de omfatter alle ansatte indenfor et bestemt område. Det har man gjort i Norge og Finland. Og ifølge Jonas Bals fra Oslo Bygningsarbeiderforening med stor succes i Norge.
- Det er blevet lettere at organiserer den udenlandske arbejdskraft, fordi vi med loven også har fået adgang til byggepladserne. Vi kan gå ind og få alle oplysninger om, hvem der arbejder på pladsen, og har adgang til lønsedler med mere, forklarer Jonas Bals.
- Det har jeg været lidt bekymret for, i forhold til hvad det vil betyde for organisationsprocenten. Men jeg synes det er en diskussion, vi er nødt til at tage, hvis det kan sikre vores danske aftalesystem på længere sigt. Det er vigtigt for os, at vi ikke får den sociale dumping, der vil blive konsekvensen af disse her domme, siger Bente Sorgenfrey, FTF.
Det vi skal have fokus på, er at præge det udvalgsarbejde, der nu er i gang. Dernæst blive ved med at rejse den diskussion, vi fra Norden har rejst, om et europæisk konfliktløsningssystem. Og så kan det godt være det også hedder almengøring af overenskomsterne, opsummerer FTF-formanden.
Arne Johansen kalder i første omgang almengørelse af overenskomster for en 'nem løsning' på linje med at melde sig ud af EU. Men er ikke helt afvisende for tanken.
- Vi er ikke kommet til almengørelse i Danmark endnu, men jeg fornemmer, at vi dog lidt i det stille diskuterer den mulighed, siger Arne Johansen.

Skift EU-toppen ud!
Ifølge Arne Johansen er der kun én ting at gøre på EU-plan: at få ændret den politiske virkelighed i EU, og det kan ifølge TIB-formanden gøres ved at skifter personerne i toppen ud, både i EU-Kommissionen, i Ministerrådet og EU-parlamentet.
Tanken vinder opslutning fra Jan Andersson, formand for EU-parlamentets arbejdsmarkedsudvalg.
- Vi har et højrestyret Europa. Det handler om politisk kamp. Med Lissabon-traktaten får EU-parlamentet mere magt. Derfor skal vi vælge folk, der respekterer de nationale arbejdsmarkeds-modeller, sagde Jan Andersson.

Lissabon-forfatning sætter grænser
Det kan blive noget af et Sisyfos-arbejde, påpegede Søren Søndergaard, EU-parlamentariker for Folkebevægelsen mod EU:
- Jeg har netop stillet forslag om i EU-parlamentet, at parlamentet skal kræve at retten til kollektive kampskridt skal høre under de enkelte medlemsstaters kompetence.
- Vi var 98, der stemte for - 595 stemte imod. Selv hvis alle Sveriges og Danmarks pladser besættes med EU-parlamentarikere der forsvarer strejkeretten, er der langt op til et flertal, svarede Søren Søndergaard.
Lissabon-traktaten tøjler ikke EF-domstolen, men giver mere magt til EF-domstolen. Og det, at man indskriver konfliktretten i Lissabon-traktaten, giver blot EF-domstolen fortolkningsretten over denne ret, advarer Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.
- Det, det handler om for de store virksomheder i EU - det er at få nedbragt omkostninger, herunder lønomkostningerne, så meget som muligt, så man kan konkurrere med Kina og andre asiatiske lande, siger Morten Messerschmidt.
Af samme grund er Viking Line-, Vaxholm- og Rüffert-dommen ikke de sidste i rækken, understreger Morten Messerschmidt.
- Der vil blive ved med at komme nye domme for at få rykket grænserne længere tilbage, hvis vi ikke får sat en juridisk stopper for denne udvikling. Og det kan kun ske gennem en juridisk bindende protokol, mener Dansk Folkepartis EU-ordfører.

Ny EU-undtagelse
Karsten Hønge tidligere formand for TIB Fyn, nu folketingsmedlem for SF, mener også at konfliktretten kun kan forsvares gennem løsninger på EU-plan.
- Det er muligt, man kan finde nogel områder, hvor vi kan justere her i Danmark. Men det nytter ikke noget at tro på vi kan lave en national aftale, for den kan hurtigt vise sig at være skrevet i en balje vand, fordi EF-domstolen stadigvæk med sin aktivistiske, offensive facon hurtigt kan vælte en sådan aftale omkuld, siger Karsten Hønge.
- Vi ser en mulighed i at bringe det her i spil i forbindelse med forhandlingerne omkring de danske EU-forbehold - tage en beskyttelse af det danske arbejdsmarked op i den sammenhæng, siger Karsten Hønge.
- Danmark kan jo spille ud med, at når andre lande ønsker vi skal ophæve vores forbehold, så må vi vel også kunne kræve noget til gengæld, mener Karsten Hønge.

En dansk Vaxholm?
Søren Søndergaard advarer på konferencen om, at Vaxholm, Viking Line og Rüffert-dommene ikke er de sidste af deres slags. Og slutter med en opfordring til at være klar til en 'dansk Vaxholm'.
- Hvad vil I gøre, hvis det er jer, der næste gang bliver en sag for EF-domstolen.Og hvis EF-domstolen siger, at den konflikt I er i gang med, er ulovlig, og den skal i stoppe. Og hvad synes I jeres fagforening skal gøre, når der kommer en Næstved-dom, eller en Esbjerg-dom? Give op, og acceptere at det er EF-domstolen, der bestemmer eller sige: Fan`me nej, vi kører igennem!
Anders Olesen fra Fagligt Ansvar kommer i sin opsummering af konferencens resultater ind på, at løbet ikke er kørt for at få presset en EU-garanti for konfliktretten ind i forbindelse med ratificeringen af Lissabon-forfatningen.
- Uenighederne på denne konference har været til at få øje på. Debatten har vist, at der ikke er parlamentarisk flertal for at forlange en tillægsprotokol til Lissabon-traktaten. Men debatten har også vist enighed om vigtigheden af at bevare strejkeretten. Og der er også enighed om, at det ikke er nok med en dansk løsning.
- Der er blevet udtrykt angst for, at Danmark kommer til at stå alene ved at kræve en løsning i forbindelse med Lissabon-traktaten. Her synes jeg man ser bort fra, at store dele af EU`s fagbevægelse, også EFS, har udtrykt bekymring over dommene, siger Anders Olesen
Det skal også med, at store dele af problemstillingen omkring social dumping også var et væsentligt element i modstanden mod forløberen for Lissabon-traktaten - den EU-forfatning, der faldt ved folkeafstemninger i Frankrig og Holland.-
- Vi har et flertal af partier og et LO, som siger: lad nu være at tage Lissabon-traktaten som gidsel. Men det ændrer ikke ved, at vi har et krav om, at Danmark i forbindelse med ratificeringen stiller en sådan betingelse om en protokol eller en klausul, som sikrer konfliktretten. Det er også et krav, der står ved magt efter at Folketinget har sagt ja til at ratificere traktaten, understreger Anders Olesen.