3F Hotel og Restauration hentede en erstatning på 10.000 kroner hjem til to af sine unge medlemmer. De to piger opfordrer nu alle unge til at organisere sig i fagforening

Ingen overenskomst, ingen ansættelseskontrakt, ingen frokostpause, intet aften- og weekendtillæg. To unge ansatte i sandwichbaren Elm Street i København havde nok at klage over, men det kostede dem jobbet at kræve deres rettigheder.
- Når jeg ser tilbage, er det tydeligt at se, at vi blev fyret, fordi vi vidste for meget om vores rettigheder og var for smarte, fortæller Signe Kold Lykkegaard, da Arbejderen besøger hende.
I samarbejde med fagforeningen 3F Hotel og Restauration har hun og den nu tidligere kollega Freja Runa fået erstatning fra arbejdsgiveren.

Opsagt fra dags dato
Som de eneste fuldtidsansatte stod Freja Runa og Signe Kold Lykkegaard for det meste af driften i sandwichbaren.
- Det var os, der havde styr på tingene, for ejeren havde ikke styr på en skid, forklarer Freja Runa. Derfor blev de i slutningen af 2007 tilbudt at forpagte butikken. Det var de ikke interesserede i, men det var kokken til gengæld, så han skulle overtage butikken fra januar 2008.
- Han lagde op til, at vi skulle hjælpes ad og køre butikken sammen. Han skamroste os, lovede lønstigninger, og jeg ved ikke hvad, husker Freja Runa.
De håbede på, at de nu kunne få en ansættelseskontrakt, det havde de nemlig ikke fået af deres gamle chef. Da kokken juridisk skulle overtage butikken fra første januar, gav den gamle chef sidste dag inden juleferien en opsigelse til Freja Runa og Signe Kold Lykkegaard.
- Han ville fyre os fra dags dato, men det ville vi ikke finde os i. Vi ville have en ansættelseskontrakt fra den nye chef, før den gamle fyrede os, fortæller Signe Kold Lykkegaard. Derfor fik de udskudt opsigelsen til første februar, og de indhentede en standard ansættelseskontrakt fra 3F. Den skulle den nye chef lige vise til sin arbejdsgiverforening Horesta, inden han ville skrive den under.
- Men vi så den aldrig igen, fortæller Signe Kold Lykkegaard.

overvågning
Det første kokken gjorde, da han overtog butikken første januar, var at fyre nogle af de piger, som arbejdede der om eftermiddagen.
- Samtidig ville han sætte os ned i timer. Hvor vi før arbejde 40 timer om ugen, ville han nu have os til at arbejde 25 timer. Vi forklarede ham, at vi ikke kunne leve for under 35 timer om ugen, og det gik han med til, men vi skulle stadig lave lige så meget på 35 timer, som vi før gjorde på 40, forklarer Freja Runa.
- Det blev også mere og mere ubehageligt at være på arbejde. Hvis der manglede noget i butikken, beskyldte han os indirekte for at have spist det. Nu er vi begge vegetarer, så det er temmelig urealistisk, at vi skulle have spist det sidste af skinken, siger Signe Kold Lykkegaard og fortæller, at hun pludselig en dag opdagede, at der var kommet et overvågningskamera op.
- Han havde tidligere sagt, at der ikke var behov for overvågning, så længe vi var i butikken, men det mente han åbenbart ikke længere. Han satte først skilt op om, at butikken var overvåget, da vi bad ham om det, forklarer hun.

Fyret igen
Selvom den gamle chef havde opsagt Freja Runa og Signe Kold Lykkegaard, betragtede de sig selv som ansatte i Elm Street, da de gik ud fra, at de var genansat af den nye chef.
- Ud over at han jo sådan set havde lovet os det, så havde vi fået et brev med vores nye arbejdstider, og han havde hængt en seddel op i butikken om, at han overtog butikken og håbede på et godt samarbejde, forklarer Signe Kold Lykkegaard.
Ikke desto mindre fortalte den nye chef dem, efter at have haft butikken i en uge, at han fra første februar ikke længere havde arbejde til dem.
- Han sagde, at der manglede 25 sandwich om dagen, og mente, at det var vores skyld. Vi havde ikke spist 25 sandwich om dagen, givet dem væk eller undladt at slå dem ind. Vores hænder er rene, fastslår Signe Kold Lykkegaard.
- Vi foreslog ham at kigge på sine overvågningsbånd, men det ville han ikke bruge sin tid på, forklarer Freja Runa, der mener, at beskyldningen blot var en undskyldning for at fyre dem:
- Det var på grund af vores faglige organisering, at han ville af med os. Der var ikke nogen overenskomst, men jeg havde forhandlet vores løn op på 115 kroner i timen, mens de deltidsansatte fik 95 kroner og en tidligere opvasker har fortalt os, at han gik for 15 kroner i timen. Vi havde tydeligt gjort opmærksom på, at vi var medlem af en fagforening, og han vidste, at han ikke kunne løbe om hjørner med os.
Den nye chef Allan Larsen forklarer selv sagen overfor Arbejderen med, at det ikke var ham men den gamle chef, der afskedigede Freja Runa og Signe Kold Lykkegaard. Han husker i øvrigt ikke at været blevet præsenteret for en ansættelseskontrakt.

Erstatning
Da de ikke havde lyst til at arbejde et sted, hvor de blev beskyldt for at stjæle, sygemeldte Freja Runa og Signe Kold Lykkegaard sig fra 11. januar.
De gik til deres fagforening 3F Hotel og Restauration, der øjeblikkeligt sendt et krav til Elm Street om godtgørelse for manglende ansættelsesbeviser. De krævede ligeledes, at de to piger fik fuld løn under deres sygemelding.
- Men første februar gik der ingen løn ind for januar. Vi skulle jo betale husleje og havde stadig vores faste udgifter, så fagforeningen sendte et brev om, at vi skulle have vores løn, fortæller Signe.
Lønnen kom endelig 10. marts, hvor Freja Runa og Signe Kold Lykkegaard også kunne skrive under på et forlig mellem fagforeningen og arbejdsgiveren. De havde fået 10.000 kroner i erstatning hver.

Gør det igen
Både Freja Runa og Signe Kold Lykkegaard har nu fået nyt arbejde og er godt tilfredse med historiens udgang.
- Hvis vi ikke havde krævet noget og bare godkendt den måde, tingene fungerede på, havde vi nok arbejdet der endnu. Men vi er begge opdraget til at være fagligt organiseret og at det er sådan, man opnår sine rettigheder, fortæller Signe Kold Lykkegaard.
- Det værste er bare, at han får lov til at køre det videre og gøre det samme ved andre unge piger, understreger hun.
Så snart de sygemeldte sig, kom der nye stillingsopslag op i butikken.
- Der arbejder nogle nye piger dernede nu. Det er garanteret nogle, han kan rende om hjørner med. Hvad mon de får i timen? spørger Freja Runa.
Elm Street oplyser til Arbejderen, at deres ansatte får 100 kroner i timen og at man ikke ved, om de er medlem af en fagforening.
- Det er ærgeligt, at der er så mange unge i den branche, der ikke er organiserede - de bliver røvrendt, mener Signe Kold Lykkegaard.
Freja Runa og Signe Kold Lykkegaard opfordrer Arbejderens læsere til ikke at støtte Elm Street og lignende steder, hvor der ikke er ordentlige arbejdsforhold.