Regeringen vægter venskabet med George Bush højere end menneskerettigheder og folkeret i spørgsmålet om klyngebomber, mener Enhedslisten

Der forhandles i disse dage om et internationalt forbud mod klyngebomber. Udspillet er et totalforbud, men Danmark arbejder på at begrænse forbuddet til de typer klyngebomber, der 'volder uacceptabel skade på civilbefolkningen'.
Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors mener, at alle typer klyngebomber er uacceptable. Deres undersøgelser viser, at 98 procent af ofrene for klyngebomber er civile. De bomber, der ikke eksploderer, når de rammer jorden, eksploderer senere, når de for eksempel findes på jorden af børn.
De internationale forhandlinger foregår i Dublin og er en del af den såkaldte Olso-proces. Forhandlingerne blev startet af Norge i februar sidste år, fordi der i fem år ikke havde været fremgang i FN`s forhandlinger om et internationalt forbud mod klyngebomber.
I FN blokerer USA, Kina, Rusland, Indien, Pakistan, Brasilien og Israel for et totalforbud. De producerer og bruger selv klyngebomber og arbejder i stedet for en regulering af brugen af klyngebomber.
- Alt skal vedtages ved konsensus, så der kan de sikre, at deres våben ikke bliver forbudt, forklarer Stine Leth-Nissen fra Folkekirkens Nødhjælp til Arbejderen.
I Oslo-processen deltager disse lande ikke. Derfor er der en reel mulighed for at få vedtaget et totalforbud, som ifølge Folkekirkens Nødhjælp kan bruges til at presse landene, der bruger klyngebomber. Det bliver dog uden Danmarks hjælp, for tidligere på måneden gav et flertal i Folketinget regeringen mandat til at arbejde for en regulering og ikke et totalforbud både i FN-regi og i Olso-processen.
Udenrigsminister Per Stig Møller tror ikke på et totalforbud, fordi producenterne og brugerne af klyngebomber aldrig vil tilslutte sig. I stedet vil han arbejde for et resultat i FN-regi, som alle lande kan acceptere. Enhedslisten tror nærmere, det handler om, at regeringen ikke vil støde USA.
- Det er så vigtigt at være gode venner med George Bush, det er vigtigere end menneskerettigheder og folkeret, sagde forsvarsordfører Frank Aaen i Folketinget op til vedtagelsen om klyngebomber.
Regeringen mener, at den type klyngebombe, som de har godkendt, er så pålidelig, at den ikke volder uacceptable skader på civilbefolkningen, fordi stort set alle bomberne eksploderer med det samme.
Den køber Enhedslisten ikke. Regeringen læner sig op ad undersøgelser fra producenten, der viser, at kun én procent af bomberne ikke eksploderer, når de rammer jorden. Da bomben blev afprøvet i praksis, var der en fejlprocent på ti, oplyser Frank Aaen, der mener, at selv en fejlprocent på én er uacceptabel.
Sidst, der blev brugt klyngebomber, var i Sydlibanon. Havde de bomber haft en fejlprocent på én, ville der stadig ligge 40.000 ueksploderede bomber, oplyser Enhedslisten.