Alternativet til Gaderummets brugere er at leve på gaden og lave kriminalitet for at overleve. Deres sociale problemer kan ikke løses andre steder, mener de

Brugerne lyttede med fra tilhørerrækken, da det københavnske bo- og værested Gaderummet i går var i Fogedretten for at få afgjort sin fremtid. Får kommunen medhold, står op mod 30 unge mennesker uden tag over hovedet.
For snart et år siden opsagde Københavns Kommune lejekontrakten med Gaderummet og fyrede alle ansatte. Stedet har siden da været besat af brugere og tidligere ansatte.
Nu har Københavns Kommune fået nok. De har overdraget driften af værestedet til de kristne institutioner Askovgården og Missionen blandt Hjemløse, og nu vil de have Gaderummet ud. De beder derfor Fogedretten udsætte den håndfuld unge, der har folkeregisteradresse på stedet. Reelt bor der for tiden omkring 30 mennesker i Gaderummet, og flere hundrede unge kommer stadig på værestedet.
Gaderummets advokat Bjarke Madsen mener, at kommunens opsigelse af lejekontrakten er ugyldigt. Gaderummets brugere havde nemlig ekskluderet de to bestyrelsesmedlemmer, der skrev under på opsigelsen. Kommunen havde længe været interesseret i at slippe af med det socialpsykologiske fristed, og de udnyttede interne stridigheder til at få Gaderummet lukket, forklarer han til Arbejderen.
Gaderummet løser sociale problemer, der ikke kan løses andre steder, mener Preben Brandt fra Gaderummets nye bestyrelse. Han er også formand for Rådet for Socialt Udsatte. Jan Woll er enig, han har boet i Gaderummet lidt under et år, siden han blev prøveløsladt til gaden med to hundrede kroner på lommen.
- Mit alternativ til Gaderummet er et af de andre væresteder, hvor det flyder med hårde stoffer. Ellers ryger jeg på gaden igen, og så bliver jeg nødt til at lave mere kriminalitet, siger han til Arbejderen.
Retssagen var ikke afsluttet inden avisens deadline. Det vides derfor ikke, hvornår der falder dom.