Halvdelen af landets kommuner sparer på folkeskolerne. Der bliver færre undervisningstimer, der skal flere i klasserne, og nogle steder lægges der op til lærerfyringer.

De er allerede i gang med at skære ned på folkeskolerne, ellers har de tænkt sig at gøre det. Sådan svarede 47 procent af landets kommuner i en rundspørge fra Danmarks Lærerforening (DLF).
Besparelserne kommer ikke kun til at gå ud over forældresamarbejdet, lejrskoleophold, tolærerordninger, specialundervisning, idræt og svømning. Sparekravene er nu så store, at det kommer til at gå ud over folkeskolens grundlæggende funktion - undervisningen.
Det vurderer formanden for kommunernes børne- og kulturudvalg, Henrik Larsen. Han siger til Berlingske Tidende, at besparelserne vil komme til at betyde færre undervisningstimer, lærerfyringer og en øget klassekvotient.
Af rundspørgen fremgår det blandt andet, at Ishøj Kommune kommer til at spare på elevernes og lærernes pauser. I Kolding skal der fyres 35 lærere, og i Aabenraa nærmer de sig lovens minimum for antallet af undervisningstimer.
Danske Skoleelever (DSE) kalder udviklingen dybt negativ og undrer sig over, at man ikke i stedet investerer i Danmarks fremtid.
- Det er logik for burhøns, at det går ud over kvaliteten af uddannelsen, når man skærer i timetallet, og at det svækker koncentrationen, når vi får kortere pauser, siger formanden for DSE, Troels Boldt Rømer, til Arbejderen.
Fra både lærere, skoleledere og kommuner lyder der en skarp kritik af regeringens stramme økonomiske politik over for kommunerne.
- Det er klart mit indtryk, at der er stor vilje i kommunerne til at prioritere folkeskolen. Men kommunerne er så presset økonomisk, at de tvinges til at skære ned. Der er et skrigende behov for, at regeringen giver kommunerne muligheder for at bruge flere ressourcer på folkeskoleområdet, siger DLF`s formand Anders Bondo Christensen.