Kroppen er ikke skabt til at arbejde om natten. Tværtimod! Speciallæge i arbejdsmedicin, Thora Brendstrup fortæller om kroppens reaktioner på skifteholdsarbejde

af Skifteholdsinitiativet
Når 60 procent af skifteholdsarbejdere klager over søvnproblemer, har det en årsag. Problemerne skyldes, at kroppen forsøger at modsætte sig at skulle sove i dagslys.
Men det bliver den tvunget til, når man arbejder om natten, og det skaber en form for kronisk stress, fortæller Thora Brendstrup, som er speciallæge i arbejdsmedicin. Hun pointerer, at søvnproblemer opstår, når man ikke får den tilstrækkelige søvn i den rette kvalitet.
- Natarbejde er heller ikke noget, man vænner sig til med tiden. Tværtimod mindskes kroppens evne til at restituere sig med alderen, tilføjer hun.
Thora Brendstrup synes ikke om at hæve timetallet mod at få færre arbejdsdage, når man er på skiftehold:
- Det er meget nedslidende for kroppen! Det må anbefales, at et skift på nathold maksimalt er på otte timer, siger Thora Brendstrup. Men hun har stor forståelse for ønsket om at have så meget social tid med venner og familie som muligt:
- Den senere forskning viser, at jo større indflydelse man har på tilrettelæggelsen af arbejdstiden på skæve tider, jo bedre klarer man det helbredsmæssigt. Men min tilføjelse skal være, at det bør være ud fra den viden, der findes.

Vælger nat frem for aften
Når Thora Brendstrup besøger virksomheder for at diskutere skifteholdsarbejde, møder hun ofte den holdning, at natarbejde foretrækkes frem for aftenarbejde.
- Jeg besøgte for nylig en virksomhed på Midtsjælland, hvor der var mulighed for at vælge. Der var mange på daghold og mange på nathold, men ikke så mange på aftenhold. Det skyldes, at mange ikke ønsker aftenarbejde på grund af deres sociale liv. Men hvis man ser på det ud fra kroppens reaktioner, er det sundere at arbejde på aftenvagt end på nattevagt.
Thora Brendstrup siger, at man kender meget til kroppens fysiske reaktioner på skifteholdsarbejde og kun lidt til de psykiske:
- Vi ved, at det psykiske har stor betydning, men det er sværere at måle end de fysiske konsekvenser, siger hun.

Klarer det forskelligt
Kroppen klarer det meget forskelligt at skifte døgnrytme. Nogle mennesker har så mange gener ved skiftende arbejdstider, at de hurtigt holder op igen. De fleste af dem, som arbejder på skiftende arbejdstider gennem lang tid, klager over både fysiske og psykiske gener:
- Der findes også en mindre gruppe, som ikke har nogen klager, og som ligefrem nyder at arbejde på skiftende tider, eller måske på fast nat. Vi ved ikke om de kan tåle det på sigt. Vi ved bare, at de er med til at ødelægge debatten om skifteholdsarbejde på arbejdspladsen, for man stiller sig ikke op og beklager sig, når man hører fra kolleger at det er ingen sag at arbejde om natten. Vi klarer det altså forskelligt at arbejde på skiftende arbejdstider - på samme måde som der findes A- mennesker og B-mennesker, siger Thora Brendstrup.

Kroppen lader op om natten
Kroppens naturlige rytme forstyrres, når man vender op og ned på dag og nat. Thora Brendstrup refererer til den lægefaglige viden, man har fået gennem undersøgelser af mennesker med normal døgnrytme (der findes endnu ikke mange større forskningsprojekter omkring skifteholdsarbejdere):
- Vi kender alle det at blive kuldskær om natten, hvis vi har været til en fest der trækker ud. Det skyldes, at kropstemperaturen sænkes med ca. 0,7 grader ved tre-firetiden om morgenen. Mens vi sover, produceres nogle af de stoffer, som skal holde kroppen i gang. Et af dem er stresshormonet kortisol, som produceres i timerne inden vi vågner.
Thora Brendstrup fortæller, at det er en af grundene til at man anbefaler, at skift mellem nathold og daghold ikke sker tidligere end kl. 7.00 om morgenen:
- Det er at presse kroppen, hvis man vil have den i gang før stresshormonet er færdig med at producere, og der er jo ingen grund til at presse kroppen på dagturen også, siger hun og tilføjer, at kroppens egen produktion af kortisol firedobles fra nat til morgen.
- Det er altså en ordentlig portion, der skal til, for at vi kan stå op og få kroppen til at fungere dagen igennem. Hvad mon det betyder for produktionen af kortisol, når vi ikke sover, men er på natarbejde? Det burde forskningen give os mere viden om, siger Thora Brendstrup.

Rytmen ud af kurs
Et af de andre stoffer, kroppen producerer selv, er melatonin, der i dag betragtes som et kræfthæmmende stof. Også melatonin produceres i overvejende grad om natten, hvor produktionen stiger fra en enhed 20 til en enhed 60 mellem kl. 24 og 07.
- Man bruger melatonin i pilleform blandt andet til at afhjælpe jetlag, men man benytter det også i USA til folk med natarbejde, fortæller Thora Brendstrup, som er stærk modstander af, at man skal have medicin for at kunne passe sit arbejde.
- Vi ved fra den nyeste forskning, at kvinder med nattevagter har en lille overvægt af risiko for at udvikle brystkræft. Den bedste forklaring på dette er, at kroppen ikke får produceret den mængde af melatonin ved natarbejde, som den ellers ville have gjort, siger hun.

Alderen har indflydelse på testosteron
Også det mandlige kønshormon testosteron produceres om natten, mens man sover.
- Produktionen mindskes med alderen, og det illustrerer min pointe om, at kroppen aldrig vænner sig til natarbejde med årene.
Thora Brendstrup siger, at forskningen endnu ikke har givet svar på, hvordan skifteholdsarbejdere ligger på en skala i forhold til mennesker med normal døgnrytme.

Som efter en flaske rødvin
Det er ikke alene kroppens egne biorytmer, der forstyrres af skiftende arbejdstider. Også søvnen forstyrres.
Mennesket har brug for 6-8 timers søvn af god kvalitet, men natarbejdere sover i snit to timer mindre end dagarbejdere, og de får søvn af dårlig kvalitet.
Forskningen viser, at kroppen har dårligere reaktionstider om natten. Når man er på natarbejde, har man reaktionstider, der svarer til at man har drukket en flaske rødvin.
Thora Brendstrup fremhæver, at den manglende og dårligere søvn samt kroppens dårligere reaktionstider øger risikoen for ulykker:
- Det kan lastbilchauffører tale med om. De ved godt, at det er sådan. En svensk undersøgelse viser, at hver fjerde lastbilchauffør har det vi kalder minisøvn. De falder simpelthen i søvn ved rattet, og når der ikke sker flere ulykker, skyldes det stor rutine, fremhæver arbejdsmedicineren.

Transport er privat tid
Når man kører i bil efter at have været på natarbejde, er der altså større risiko for ulykker. Det får Thora Brendstrup til at fremhæve et specielt forhold på det danske arbejdsmarked i forhold til landene omkring os:
- Syd for grænsen hører kørsel til og fra arbejde med under arbejdsskadeforsikringen. Det er ikke tilfældet i Danmark, hvor transporttiden er privat tid. I Danmark har vi ingen viden om, hvad man har lavet, før man sætter sig bag rattet. Det giver ulykkesstatistikkerne ikke noget billede af, selvom det kunne have stor værdi, siger Thora Brendstrup.

Mere udsatte
I opsummeringen af typiske helbredsskader ved natarbejde fortæller Thora Brendstrup, at man har to til fem gange hyppigere mave-tarmproblemer med natarbejde end med dagarbejde.
- Det skyldes, at kroppen ikke har ro til at fordøje maden. Man siger at skifteholdsarbejdere spiser usundt, men det er en myte. Kroppen skal have ro til at fordøje. Risikoen for hjerte-karsygdomme øges med 40 procent, fordi man kommer op på et niveau af en kronisk stresstilstand. På godt dansk betyder det at man ældes før tiden, siger Thora Brendstrup.
Mænd er mere udsatte for denne forkalkning end kvinder. Til gengæld viser en undersøgelse - ganske vist med et lille materiale - at kvinder på skiftehold har en overvægt af aborter.

Pas på friheden
Thora Brendstrup har en række anbefalinger til forebyggelse af for hurtig ældning og nedslidning.
* Man bør have maksimal indflydelse på tilrettelæggelsen af skiftende arbejdstider, så der kan tages højde for de individuelle behov.
* Lange friperioder mellem natarbejde og næste dagtur, så kroppens funktioner kan komme tilbage i normalt leje.
* Dagarbejde i skiftende vagter bør tidligst starte kl. 7.00.
* Få nattevagter i træk - højst tre, så kroppens funktioner kan nå at komme tilbage til det normale.
* Rutiner med en uge til hver skift i eksempelvis treskift er ikke tilrådeligt.
* Nattevagt på maksimalt otte timer.
* Rotation mellem forskellige vagter skal følge uret, fordi kroppen bedre kan forlænge end forkorte døgnet.

Arbejdsmiljøinstituttet og 3F har i samarbejde udarbejdet en pjece om skiftende arbejdstider og sundheden. Se den på www.arbejdsmiljoforskning.dk.

Farvel til Arbejde & Sundhed
Artiklen på denne side er bearbejdet efter skifteholdskonferencen og har været bragt i bladet Arbejde & Sundhed, april 2008, som udgives af Aktionsgruppen Arbejdere Akademikere.
Bladet har eksisteret i mere end 10 år, men Aktionsgruppen har nu besluttet at stoppe det. Årsagen er færre aktive folk og VC-regeringens indgreb overfor portostøtten.
I stedet vil Aktionsgruppen udsende et nyhedsbrev. Det vil blive udsendt via mail - eller hvis man ikke har det, kan det fås med post. Man kan tilmelde sig nyhedsbrevet på www.aktionsgruppen.dk.