Regeringen benytter sig af et nyt EU-direktiv om indsamling af farlige batterier til at score 29 millioner kroner årligt

Med den ene hånd vil miljøminister Troels Lund Poulsen nu afskaffe den gamle pantordning fra 1995 på batterier. Ordningen, som har sikret en effektiv indsamling af miljøfarlige nikkel-cadmium batterier, koster årligt forbrugerne 29 millioner kroner.
Med den anden hånd pålægger ministeren samtidig batteriernes producenter og importører fremover at betale kommunerne for at indsamle de giftige batterier. Det vil koste branchen ti millioner kroner årligt.
Men samtidig fortsætter staten med at opkræve de 29 millioner, som nu i stedet havner i statskassen. Begrundelsen er, at det vil dæmpe forbruget af de skadelige batterier.
Ifølge batteribranchen er der tale om ny afgift, og dermed et brud på skattestoppet. En økonomisk ekspert giver dem medhold.
- Batteriafgiften har været en form for depositum. Når afgiften beholdes, uden at pengene længere betales tilbage, er der god grund til at sige, at regeringen har indført en ny skat, udtaler professor Niels Blomgren-Hansen, Copenhagen Business School til Politiken i går.
Den nye ordning skyldes et nyt EU-direktiv, der skal sikre en effektiv indsamling af de farlige batterier i alle medlemslande. Venstre afviser, at det er en ny skat.
- Det er det ikke, tal med vores miljøordfører, men det er ikke en overtrædelse af skattestoppet, siger Venstres ordfører for skatter og afgifter, Torsten Schack Pedersen, til Arbejderen.
Arbejderen ville gerne have spurgt Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo, hvad de 29 millioner årlige forbrugerkroner så går til. Trods adskillige kontakter har det ikke været muligt at få en kommentar.