Kun ganske få af de mere end 1300 anholdte i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset er blevet dømt

Der var mere end 1300 anholdte og over 200 varetægtsfængslinger på tre en halv måned i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset. Retssagerne verserer fortsat, men antallet af dømte er meget lavt i forhold til anholdelserne. Det ligner et problem for politiets anholdelsesstrategi.
273 blev anholdt ved samme lejlighed den 16. december 2006. Flere end 800 blev anholdt den første uge i marts 2007. Der blev uddelt cirka 900 sigtelser for lovovertrædelser og mere end 200 blev varetægtsfængslede.
Tallene er uden sidestykke i danske politihistorie, men hvordan er det gået med sagerne i retssalene bagefter?

16. december 2006: Syv dømte
Det er ikke muligt at lave en endelig opgørelse over det retslige efterspil efter Ungdomshusets rydning, da mange af sagerne stadig pågår.
Men politiadvokat Anders Dorph oplyste i slutningen af februar til Cerepo, at der er faldet dom i 50 sager. Det betyder ikke, at sagerne er afsluttede, da en del af dem er under anke. Der kan også fortsat rejses tiltale mod flere lige som andre mulige retssager kan blive droppet.
Anders Dorph oplyser, at der efter den voldsomme demonstration den 16. december 2006 faldt dom over syv personer, mens en udlænding fik indrejseforbud gældende i et år.
Ved demonstrationen blev 273 anholdt, og tre blev varetægtsfængslet. Anholdelsen af så mange mennesker og de relativt få varetægtsfængslinger gav anledning til hård kritik af politiets indsats med at indsamle bevismateriale.

Marts 2007: 43 dømte
Rydningen af ungdomshuset begyndte den 1. marts 2007. De følgende dage var der voldsomme optøjer i bydelene Christianshavn og Nørrebro. I en forbindelse blev mere end 800 anholdt. Af disse var 43 i slutningen af februar blevet dømt. En stor del af de domme er ifølge dagspressen vold- og hærværkssager. Mange af sagerne verserer stadig, da de er ankede til Landsretten.

Anholdelses-strategi for retten
En stor del af de anholdte er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 134 a, der omhandler grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden.
Det er den paragraf, som politiet har benyttet i vidt omfang til at foretage de masseanholdelser, der har været en væsentlig del af indsatsen overfor ungdomshusaktivisterne. Men som antallet af dømte kontra antallet af anholdte antyder, så har det været svært at skaffe beviser og dermed domme for overtrædelse af paragraf 134 a.
De foreløbige domme involverer 39 frifindelser i to sager om paragraf 134 a. Også udenfor retssalene er det juridiske efterspil i sager om masseanholdelser gået politiet imod. To situationer med i alt 410 anholdte fra 2006 er blevet underkendt af statsadvokaten.
En foreløbig konklusion er altså, at selvom politiets masseanholdelser har en indvirken på hændelserne på gadeplan, så er strategien tvivlsom i retssalene. Det er simpelthen ikke lykkedes for politiet at bevise de enkelte anholdtes individuelle skyld.

Artiklen er hentet fra Cerepos (Center for Rets- og Politiforskning) hjemmeside.