Budgetaftale mellem regering og regioner for næste år åbner op for en historisk privatisering af sundhedsvæsenet

Blækket på den aftale om næste års budget, regeringen og regionerne indgik lørdag, var næppe tørt, før sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) sendte bud til de private hospitaler om at møde i Indenrigsministeriet.
Regeringen vil afhjælpe de 400.000 behandlinger, der har hobet sig op under overenskomststrejken, ved en massiv privatisering af sygehusvæsenet.
- For mig er det afgørende, at vi får afviklet patientpuklen hurtigst muligt. Derfor skal vi også udnytte den kapacitet, som vi har oparbejdet på de private sygehuse, bedst muligt til gavn for patienterne. Der er mandag morgen sendt invitation til regionerne og de private sygehuse for at lægge en plan for arbejdet, siger sundhedsministeren.
Grundet den såkaldte force majeur, den langvarige konflikt har affødt, vil regeringen ophæve det frie sygehusvalg i et år. Det betyder, at behandlinger ikke længere udliciteres til de private sygehuse enkeltvis, men at regionerne forpligtes til at indgå samlede aftaler for større områder med de private. Dermed er vejen banet for en historisk privat overtagelse af offentlige opgaver på sundhedsområdet.
- Det er klart, at vi efter overenskomstkonflikten står med nogle helt specielle udfordringer, som skal løses hurtigt og effektivt uden at sætte den økonomiske ansvarlighed over styr. Derfor gør vi brug af nødretten og suspenderer det udvidede frie sygehusvalg, forklarer finansminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Samtidig med at aftalen lover at 'styrke samarbejdet mellem regionerne og private sygehuse', fastholder den regeringens stramme økonomiske greb om de offentlige hospitaler.
I aftalen regner regeringen med, at aktiviteten på sygehusene til næste år skal løftes for 1,8 milliarder kroner. Men selv vil den kun tildele regionerne 785 millioner af de nødvendige penge.
- Resten skal hentes hjem ved den faste årlige besparelse på to procent, regionerne har forpligtet sig til, som i år udgør en milliard og på en ekstra besparelse i 2009 på en kvart milliard, siger økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Martin Madsen, til Arbejderen.
Han regner med, at de 785 millioner, regionerne får tilført, lige akkurat vil dække udgifterne til det stigende antal ældre.
- Aftalen vil altså ikke føre til serviceforbedringer per bruger snarere tværtimod. Hvis regionerne vil løfte servicen, må de selv hente penge hjem ved besparelser, påpeger Martin Madsen.
Budgetaftalen fastlægger driftsudgifterne i 2009 til 83.596 millioner kroner og anlægsudgifterne til 4000 millioner.
- Der er tale om en meget stram økonomisk aftale for sundhedsvæsenet, der ikke giver plads til de store armbevægelser, lyder formand for Danske Regioner, Bent Hansens (S) kommentar.