Det danske system for klager over politiet har længe været under kritik for ikke at leve op til internationale standarder for uvildighed. Blandt kritikerne er Europarådet

Et udvalg under Justitsministeriet er i gang med at undersøge, om politiklagesystemet skal ændres. Amnesty tror ikke på væsentlige ændringer og et medlem af udvalget afviser, at der er behov for at se på uvildighed i systemet.
Det er ikke meget, der slipper ud om udvalgets yderst fortrolige arbejde, men Amnestys juridiske konsulent Claus Juul har svært ved at forestille sig, at der vil komme væsentlige ændringer ud af det.
- Det er i høj grad repræsentanter for det bestående system, der skal undersøge sig selv. De mener jo i forvejen, at de er uvildige, så de vil ikke være tilbøjelige til at diskutere uvildighed, siger han til Arbejderen.
Europarådets menneskerettighedskommission har både i 2004 og 2007 kritiseret det danske politiklagesystem for ikke at være uvildigt. Det er statsadvokaten, der behandler klager over politiet, og det er problematisk, mener både Europarådet og Amnesty International. Statsadvokaten fungerer nemlig samtidig som offentlig anklager og dermed som politiets arbejdsgiver.
Politiforbundet er repræsenteret i udvalget, og de mener ikke, at uvildighed er et problem, der skal gøres noget ved:
- Jeg betragter ikke statsadvokaten, som en del af politiet. De kollegaer, der har fået en kærlig behandling af statsadvokaten, betragter ham bestemt heller ikke som en del af familien, siger Peter Ibsen, formand for Politiforbundet, til Arbejderen.
Politiforbundet vil i stedet have udvalget til at se på frit lejde til politifolk, der indrømmer egne fejl og svigt.
- Det kan slutte nogle sager hurtigere, fordi politifolkene ville være mindre tilbageholdende i deres udtalelser, forklarer Peter Ibsen og understreger, at frit lejde kun skal gælde i mindre sager som ved klager over politiets sprogbrug.
Ideen falder ikke i god jord hos landsforeningen KRIM. De oplyser, at menneskerettighedsdomstolen har forpligtet Danmark til at retsforfølge politi, der er impliceret i klagesager.
- Og så er det jo almindeligt kendt, at man er tilbøjelig til at begå den samme forseelse igen, hvis man finder ud af, at man kan gøre det straffrit, forklarer formand for Krim Claus Bonnez til Arbejderen.
Ifølge Krim sker det sjældent, at klageren får medhold i klager over politiet. Det skyldes ofte, at der intet bevismateriale er udover klagerens påstand. Hvis politimanden erklærer sig uskyldig, kommer tvivlen den anklagede til gode. Det gælder bare ikke, når politiet anklager en borger for vold eller trusler, konstaterer Krim efter en gennemgang af sager, de har modtaget i deres retshjælp. De har adskillige eksempler på, at en borger er blevet dømt udelukkende på baggrund af politiets påstand.