Overenskomstforhandlingerne har pustet liv i debatten om uligeløn. Flere forbund ser en ligelønskommission som et vigtigt redskab i kampen for ligeløn
For 30 år siden fik Danmark en ligelønslov.
Ikke desto mindre ligger Danmark kun på en 39. plads efter lande som Albanien, Benin og Botswana, når det gælder lige løn for lige arbejde. Det viser World Economic Forums indeks fra 2007.
De afsluttede overenskomstforhandlinger har været med til at puste nyt liv i debatten om ligeløn, og både Sundhedskartellet, FOA og BUPL har haft netop spørgsmålet om ligeløn som et gennemgående tema og i den forbindelse kravet om at få nedsat en ligelønskommission.
De indgåede overenskomstforlig har ikke resulteret i, at der er nedsat en ligelønskommission, men de kvindedominerede forbund står fast på kravet og mener, at en kommission udgør et vigtigt redskab for at komme uligelønnen til livs.
Ifølge Connie Kruckow, formand for Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellet, skal ligelønskommissionen være med til at skabe muligheden for at udligne lønskellene på længere sigt ved fremtidige forhandlinger.
- Kommissionen skal sikre, at vi får dokumenteret det, som vi allerede har dokumenteret, nemlig at vi har ulige løn i Danmark. Vi har brug for, at nogle uafhængige eksperter kommer frem til de samme resultater, siger Connie Kruckow.
Hvor meget og hvor
Nanna Højlund, forbundssekretær i FOA, mener, at en ligelønskommission skal afdække, hvor omfattende problemet egentligt er, og hvor uligelønnen er mest udbredt.
- Og så skal den også komme med forslag til, hvad der kan gøres ved det, siger hun til Arbejderen.
Skal der komme konkret handling ud af et kommissionsarbejde, mener Nanna Højlund, at det er vigtigt ikke at begrave sig i konkrete lønsystemer og detaljer. Hun er ikke enig med Lars Løkke Rasmussen, når han siger, at en ligelønskommission er for snæver, og at han ønsker arbejdet 'bredt mere ud'.
- Jeg kan ikke forstå, at man som politiker ikke vil anerkende, at vi har uligeløn på det danske arbejdsmarked, og vil være med til at gøre noget ved det. Løkke Rasmussen siger, at han efter sommerferien vil være med til at se på behovet for en lønkommission. Det er kun snik snak. Vi har brug for klare meldinger, siger hun til Arbejderen.
Både Connie Kruckow og Nanna Højlund indrømmer, at de har skelet til Norge.
Her har regeringen taget konskvensen af uligelønnen og nedsat en ligelønskommission. Den barslede tidligere på året med sin rapport og forslag til indsats.
FOA og DSR ser gerne, at danske politikere viser det samme mod som politikerne i Norge.
Flere vil have lønkommission
De faglige hovedorganisationer har også meldt sig på banen med støtte til kravet om at få gjort op med uligelønnen.
LO erkender, at ligelønsproblemet er sat på den politiske dagsorden.
'Specielt har vi store lavtlønnede kvindegrupper i både den private og offentlige sektor. De netop afsluttede overenskomstforhandlinger har givet et skridt i den rigtige retning. Men vi kan og skal videre. Det kræver initiativer fra både de politiske myndigheder og parterne', hedder det i en pressemeddelelse fra LO.
LO har ikke som organisation taget endelig stilling til indholdet af en lønkommission, men LO opfordrer regeringen til at tage kontakt med arbejdsmarkedets parter for at 'drøfte indholdet af et fremtidigt kommissionsarbejde vedrørende uligeløn på arbejdsmarkedet'.
En anden hovedorganisation, FTF, skrev allerede sidste år et brev til statsministeren, fortæller formand Bente Sorgenfrey til Arbejderen.
- Det er meget vigtigt, at vi hurtigst muligt får taget livtag med de barrierer på arbejdsmarkedet, der forhindrer ligeløn. Derfor støtter FTF, at der bliver nedsat en bred lønkommission. Den skal sammenligne mænds og kvinders løn, lønningerne på det private og offentlige arbejdsmarked og sammenholde lønningerne i forhold til uddannelse og ansvar. Vi har brug for et statistisk sammenligningsgrundlag, som afsæt for handling på det her område.
Bente Sorgenfrey er temmelig sikker på, at finansministeren inviterer hende til møde efter sommerferien. Indtil da mener hun, det er fagbevægelsens opgave at samles om et fælles udspil til, hvad en lønkommission skal bruges til.
Statsminister Anders Fogh Rasmusen stiller som betingelse for at støtte en lønkommission, at fagbevægelsen bliver enige internt, skriver Net-redaktionen.
Han udelukker ikke, at der kan være behov for at få fakta frem om lønrelationerne på de offentlige og private arbejdspladser, men det kræver en tydelig opbakning fra fagbevægelsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278