Irsk nej til Lissabon-traktaten åbner for social protokol om konfliktret, som også den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS, har krævet

af Hans Brinkmann
Fire irske fagforbund anbefalede medlemmerne at sige nej til Lissabontraktaten, med henvisning til de seneste domme fra EF domstolen, som angriber fagbevægelsens konfliktret.
Valgresultatet viser, at det i høj grad er arbejderbefolkningen, som stemte nej til traktaten.
Det største irske fagforbund, SIPTU kræver nu, at de faglige og sociale rettigheder sikres i en protokol til Lissabon-traktaten, et krav som er på linie med hvad den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS har krævet, og som herhjemme bakkes op af LO Storbyerne og Fagligt ansvar.
- Fagbevægelsens mulighed for at forsvare sig mod social dumping har spillet en stor rolle i den irske diskussion op til folkeafstemningen. Den irske regering presses uden tvivl af de øvrige EU-regeringschefer til at komme med et bud på, hvad der skal til for at Irland kan ratificere Lissabon-traktaten. I den forbindelse må det være svært for den irske regering at overhøre, at store dele af fagbevægelsen er bekymret for de faglige og sociale rettigheder, siger Finn Sørensen fra Fagligt Ansvar.
- Derfor er der for os ingen tvivl om, at det irske nej nu løfter diskussionen op på et højere plan og tvinger regeringslederne til at tage spørgsmålet om sikring af faglige rettigheder og dermed konfliktretten alvorligt, siger han.

Særlig social protokol
LO og Storbyerne og Fagligt ansvar har tidligere skrevet til statsministeren for at få ham til at rejse sagen på EU-topmødet og anbefalet at arbejde for EFS forslag til en juridisk bindende protokol i tillæg til traktaten.
Protokollen skal garantere at konfliktretten og retten til at kræve 'hele' overenskomster ikke underlægges det indre markeds regler, men tværtimod får forrang for den fri bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser.
SIPTU var positiv overfor Lissabontraktaten, men endte med at anbefale et nej, fordi regeringen ikke ville give en garanti for retten til at indgå kollektive overenskomster.
- Beskeden til de irske lønmodtagere har været, at vi importerer arbejdere fra andre lande, som vi ikke behøver at betale så meget. Det har givet en reel social bekymring', siger formanden Jack O`Connor til Politiken.
Derfor er det ingen tilfældighed, at det mest tydelige nej kom fra det sydvestlige Dublin, hvor den største koncentration af Irlands arbejderklasse bor, mener han. Her stemte hele 65,1 procent nej til traktaten.
- Afstemningen blev ikke tabt de seneste fire uger. Problemet er den virksomhedsfavoriserende dagsorden, som EU har stræbt efter, siden vi sagde ja til Nicetraktaten i 2002. Den har ført til udnyttelse af lønmodtagerne, siger Jack O`Connor til avisen.
EFS` forslag til social protokol til Lissabontraktaten kan løse krisen efter det irske nej, mener han.

Vedvarende angreb
Formanden for irlands største bygningsarbejderforbund, TEEU har også hilst nej`et velkommen:
- Vi har anbefalet et nej til folkeafstemningen, og nu står det klart at det er sket, siger formanden Eamon Devoy.
- Vi går ind for et socialt Europa, men desværre viser de seneste centrale domme fra EF-Domstolen, at pendulet er svinget væk fra arbejdstagernes rettigheder og til fordel for big business. Under de omstændigheder ville det være tåbeligt at give institutionerne i EU mere magt, siger han.
- Vores bekymringer blev forstærket da regeringen afviste at imødekomme SIPTU's krav. Vi har set et vedvarende angreb på arbejdsvilkårene siden vedtagelsen af Nice-traktaten. Hvorfor skulle arbejdstagere stemme for mere af det samme, siger Eamon Devoy.

Artiklen er hentet fra www.eufagligt.dk