De studerende frygter, at universiteterne prøver at sylte Erasmus Mundus-sagen. De har endnu ikke betalt den ulovligt opkrævede bruger-betaling tilbage

Ingen af de studerende, der er blevet opkrævet brugerbetaling i forbindelse med EU`s udvekslingsprogram Erasmus Mundus, har fået deres penge tilbage, selvom Videnskabsministeren har fastslået, at brugerbetalingen er ulovlig.
Flere hundrede studerende er blevet opkrævet op mod 60.000 kroner i brugerbetaling for at have fulgt undervisningen på Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Det er hovedsagligt udenlandske studerende, men minimum tyve af de Erasmus Mundus-studerende er danskere, oplyser Enhedslisten, der har aktindsigt i sagen.
Videnskabsministeren erklærede i februar, at opkrævningen af brugerbetaling er en overtrædelse af universitetsloven. Han pålagde universiteterne at redegøre for, hvilke studerende, der skal have hvor meget tilbage. Universiteterne mener, at opkrævningen kan være sket i overensstemmelse med loven, derfor trækker sagen i langdrag.
Er en Erasmus Mundus-studerende optaget på et dansk universitet, gælder den danske universitetslov. Er den studerende til gengæld optaget på en universitet i et andet land og kun indskrevet på det danske universitet, har vedkommende ikke de samme rettigheder. Aarhus Universitet har modtaget henvendelser fra 15 studerende, der mener, de er berettigede til at få deres penge igen.
- Vi er ved at finde ud af, hvem der er berettigede til at få penge igen, men det kræver, at vi har juraen på plads. Når vi har det, får de studerende selvfølgelig pengene igen, hvis de er berettigede til det, siger pressemedarbejder Anders Correl fra Aarhus Universitet til Arbejderen.
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er spændt på, hvilke kriterier Aarhus Universitet stiller op for, hvem der er berettigede. De mener, at alle studerende, der har betragtet sig selv som optaget på universitetet, skal have deres penge igen.
- Aarhus Universitets breve til de studerende har været uklare. De har givet de studerende den opfattelse, at de var optaget på universitetet, siger international ordfører i DSF, Stinna Gammelgaard, til Arbejderen. I DSF undrer man sig over, at universiteternes undersøgelse af sagen tager så lang tid.
- Vi er bange for, at universiteterne prøver at sylte sagen, forklarer Stinna Gammelgaard. Hun vil have Videnskabsministeriet til at sørge for, at universiteterne overholder loven.
- Ministeriet burde føre tilsyn med universiteterne og kræve en udførlig offentlig redegørelse af sagen, siger hun.
Fra Aarhus Universitet lover man at finde en løsning så hurtigt som muligt. Den konservative forskningsordfører Charlotte Dyremose ser også gerne, at sagen afsluttes indenfor en rimelig periode.
- Men jeg vil hellere have, at de gør det korrekt, end at de gør det hurtigt, siger hun til Arbejderen. Charlotte Dyremose vil på Arbejderens opfordring undersøge, hvor langt universiteterne er nået med deres redegørelser og om det er nødvendigt, at Videnskabsministeriet blander sig.