Kommunerne sparer på hjælp til udsatte småbørnsfamilier. Der gribes først ind, når barnet griber til kriminalitet eller selv beder om hjælp

Siden 2001 har kommunerne anbragt 21 procent færre børn under seks år uden for familien. I samme periode er antallet af unge mellem 15 og 17 år som anbringes udenfor hjemmet steget med 14 procent.
Det viser beregninger, som Ugebrevet A4 har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Ankestyrelsen.
- Det er jo ikke, fordi man ikke kender de her børn. Der bliver bare først grebet ind, når de begår deres første indbrud, trækker kniv - eller selv kommer og banker på kommunens dør og beder om at blive fjernet. Næsten en tredjedel af de børn, der er anbragt i dag, har selv henvendt sig til kommunen. Det siger da noget om, hvor store de børn når at blive, før de får hjælp, siger Benny Andersen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund til A4.
Kommunernes stramme økonomi betyder, at der skæres ned på en række af de dyreste forebyggende foranstaltninger.
Familiebehandling på døgninstitutioner, som især retter sig mod familier med helt små børn, er halveret de seneste fem år. Det er ellers veldokumenteret, at det er en af de mest effektive metoder til at hjælpe familier med store sociale problemer.
Der er også blevet sparet drastisk på den praktiske, pædagogiske støtte til børnefamilier i hjemmet. Til gengæld er der sket en stigning i antallet af familier, som får ambulant hjælp, en hjælp som typisk sættes ind overfor større børn, som volder omgivelserne problemer.
- Tendensen overrasker mig ikke. Vi har længe hørt fra socialrådgiverne, at man har villet spare på mor-barn-anbringelser og andre dyre løsninger og i stedet løse problemerne ambulant, siger Bettina Post, fungerende formand for Dansk Socialrådgiverforening.
Kommunerne glæder sig over, at aftalen med regeringen om næste års økonomi giver dem lov til, at tage mere 'omkostningseffektive løsninger' i brug - også når det gælder indsatsen overfor børn og unge.