Christiania siger ja til en aftale med staten, men ønsker nye forhandlinger om tre afgørende stridspunkter

Christianitterne fastholder deres grundlæggende principper, og de er parate til at kæmpe for dem, selvom de er åbne for en aftale med staten.
Derfor er svaret fra fristadens beboere et ja med forbehold, når de i dag har sidste frist for at tage stilling til det aftaleforslag, forhandlergruppen blev enige med Slots- og Ejendomsstyrelsen om for et år siden.
- Vi siger ja til aftalen, men der er tre knaster der skal løses først, hvis det Christiania, vi kender i dag, skal overleve. Det drejer sig om de truede huse på volden, den fremtidige demokratiske struktur på Christiania, og placeringen af de ekstra boligkvadratmeter, staten ønsker, siger Thomas fra Christianias pressegruppe til Arbejderen.
Fristaden foreslår derfor, at forhandlingerne genoptages til august med en endelig løsning den 20. september.
Lykkes det, lover christianitterne til gengæld at opgive sagsanlægget mod staten om deres kollektive rettigheder til området efter 37 års brug.
Dermed er Christianias fremtid stadig uvis. Mens Konservative, Enhedslisten og Socialdemokraterne har åbnet for yderligere forhandlinger, afviser Slots- og Ejendomsstyrelsens direktør, Carsten Jarlov, tanken på vegne af Finansministeriet.
- Vi kan ikke blive ved med at starte forfra. Vi har allerede forlænget forhandlingerne mindst tre gange. Vi kan ikke gøre det igen, siger Carsten Jarlov til Politiken.
Folketingets finansudvalg forventer, at ministeren vil indkalde til et møde i begyndelsen af august for at tage stilling til Christianias svar.
Hvis ikke forhandlingerne genoptages, sætter Christianitterne deres lid til den kollektive retssag, som går i gang til oktober. Der vil formentlig falde dom til januar.
Christianitterne har endnu ikke lagt en plan for, hvordan kampen ellers skal formes, fordi de forventer et ja til fortsat dialog fra staten.
- Men vi har talt om at arbejde mere med den store opbakning, vi nyder i hele befolkningen, og forbedre den direkte kommunikation med hr. og fru Danmark, siger Thomas.

De tre knaster
Christiania siger ja til aftalen med staten, hvis følgende tre knaster løses:
- De 100 huse på Voldanlægget, som Slots- og Ejendomsstyrelsen vil rive ned for at føre volden tilbage til sit 1800-tals udseende, skal bevares. Christiania vil fortsat stå for driften af voldområdet.
- Christianias konsensusdemokrati skal bevares i en samlet, flad struktur frem for separate repræsentantskaber for boliger, virksomheder og værksteder, som staten har foreslået.
- Christiania vil selv stå for at bygge mellem 10 og 15.000 nye boligkvadratmeter i stedet for de 7400 kvadratmeter i op til otte etager, staten har foreslået på Røde Sols Plads.
Kilde: Christianias svar til staten