I fire måneder har en dansk kjoleforhandlers penge været beslaglagt af CIA. Hun er anklaget for terrorstøtte - uden retssag og mulighed for at klage eller forsvare sig

af Morten Larsen
I Maribo ligger Christabellas: En lille tøjbutik, der sælger billige festkjoler med glimmer og guldsko med høje hæle.
Butikkens ejer er kommet i CIA's søgelys og har fået beslaglagt en indbetaling på 205 dollar (cirka 1000 kroner) som hun har foretaget til sin leverandør i Pakistan.
Til dagligt lever 22-årige Christa Møllgaard-Hansen fra Maribo et fredelig liv i den lille lollandske landsby Søllested. Hun er gift med Jens, og sammen har de drengene Johannes på tre år og Adam på to år. Når hun ikke passer børn og butik er Christa Møllgaard-Hansen formand og folketingskandidat for det Radikale Venstre i Lolland Kommune. Herudover er hun medlem af Erhvervsråd Lolland-Falster.
Via sin hjemmeside sælger hun masser af kjoler til kunder fra hele landet. Og folk nøjes ikke kun med at handle på nettet.
- Det vildeste jeg har været ude for var, da fire damer fra Jylland tog turen til Maribo. De indlogerede sig på Hotel Maribo Søpark for at prøve festkjoler hos mig, griner Christa Møllgaard-Hansen.
Det kan kun lade sig gøre at sælge kjolerne billigt, fordi Christa Møllgaard-Hansen er på konstant jagt: Bevæbnet med mus og internet bruger hun hver uge timevis på at opstøve små, billige leverandører fra hele verden.
I hendes butik hænger kjoler fra USA, Thailand, England og Hong Kong, som Christa Møllgaard-Hansen har importeret uden problemer.
En dag i februar finder hun en producent i Karachi i Pakistan, som laver flotte kjoler uden brug af børnearbejde og til en god pris.
- Jeg skynder mig at skrive til fabrikkens direktør for at bestille seks kjoler. Direktøren Rashid Sarfaraz svarer tilbage, at han gerne vil levere til mig, og jeg lover at overføre pengene så hurtigt som muligt, fortæller Christa Møllgaard-Hansen til Arbejderen.
Som altid bruger hun sin netbank til at betale leverandøren. Hun skriver Rashid Sarfaraz som modtager af pengene og tilføjer hans bankoplysninger i Bank Alfalah Ltd. i Karachi, så de 205 dollar kan nå frem til den rette modtager. Netbanken giver besked om, at pengene er overført.
Efter nogle dage begynder Christa Møllgaard-Hansen at undre sig over, hvorfor hun ikke har hørt fra Pakistan. Efter ti dage får hun svar på sin undren.

Telefonen ringer!
En travl fredag formiddag i marts ringer telefonen i Christabellas. Det er Christa Møllgaard-Hansens bankmand fra Nordea i Maribo, der vil spørge nærmere ind til den pengeoverførsel, hun har foretaget til Pakistan.
- Min bankmand fortæller, at Nordeas hovedsæde i København er blevet kontaktet af de amerikanske myndigheder, som kræver at få en række uddybende oplysninger om min leverandør i Pakistan - hans præcise adresse og en beskrivelse af virksomheden. Og det skal være nu, fortæller Christa Møllgaard-Hansen.
Den efterhånden erfarne kjoleimportør undrer sig. Hendes bank har aldrig før bedt hende sende uddybende oplysninger om leverandører.
Christa skynder sig at sende en mail til Rashid Sarfaraz i Pakistan og beder ham sende sin adresse og en kort beskrivelse af hans virksomhed.
Hendes leverandør i Pakistan giver de uddybende oplysninger.
Herefter skriver Christa Møllgaard-Hansen i en mail til Nordea, at: Rashid Sarfaraz er manager for tekstilfabrikken Fashio Clothing Store, der ligger på adressen R-298, Gulshan-e-Omair i Karachi. Og at man herudover kan hente flere oplysninger på hjemmesiden www.fashio.biz
Hun bliver oven i købet opkrævet et gebyr på 250 kroner for at give de uddybende oplysninger om hendes leverandør i Pakistan.
- Det fik mig da til at tænke: Skal jeg gå videre med den her sag? Hvis det koster et gebyr på 250 kroner hver gang, kan det blive dyrt at få udbetalt mine 1000 kroner.
Men Christa Møllgaard-Hansen betaler pengene og håber, at alt er godt.

Terrorpenge
Men få dage efter bliver hun igen ringet op af sin bankmand i Nordea:
- Han fortæller smågrinende og nærmest undskyldende, at USA har mistanke om, at hendes penge skal sendes til Pakistan som støtte til terrororganisationer, siger Christa Møllgaard-Hansen.
Pengene er overført via den internationale bankcentral Swift. Her har CIA adgang til at kontrollere alle overførsler. Denne gang vil CIA vide, hvornår leverandøren i Pakistan har fødselsdag.
- Nu var det nok! Jeg havde ikke hans fødselsdato. Hvad skulle jeg sige til min leverandør? Skulle jeg endnu en gang skrive til ham. For at bede om hans CPR-nummer, 'fordi CIA mener du er terrorist?' Det kunne jeg simpelthen ikke få mig selv til.
Det får CIA til at beslaglægge pengene. I dag - fire måneder efter - er Christa Møllgaard-Hansen stadig 1000 kroner fattigere og sidder tilbage med en enorm følelse af afmagt og retsløshed. Alt sammen på trods af, at hun er dansk statsborger og hendes virksomhed ligger solidt plantet på dansk jord.

Bye, bye CIA!
- Det er rystende, at USA kan overvåge og økonomisk straffe en dansk statsborger og en mand i Pakistan. Vores forretninger er ikke et anliggende for USA, fastslår Christa Møllgaard-Hansen.
Nu efterlyser hun, at politikerne på Christiansborg kommer på banen og siger stop for USA's overvågning i Danmark. Det er ikke nok med skærpede regler for CIA's kiggen og lytten med: Overvågningen skal tilbage på nationale hænder, så man er sikret et minimum af rettigheder.
- I min sag er hverken jeg, min bank eller Politiets Efterretningstjeneste (PET) blevet orienteret om overvågningen mod mig og beslaglæggelsen af mine penge. Hvis det var PET eller en anden dansk myndighed, som havde foretaget indgrebet, havde jeg mulighed for at forsvare mig og tale min sag, fordi jeg er sikret et minimum af rettigheder. I stedet er jeg nu havnet i fuldstændig retsløshed, fastslår Christa Møllgaard-Hansen.
Kjolehandleren står langt fra alene med sin vrede over CIA's overvågning herhjemme.
Siden hendes sag blev offentligt kendt, har 1483 danskere været inde på TV2's hjemmeside og givet deres syn på sagen: 82 procent mener at 'amerikanerne skal holde fingrene for sig selv'. Kun 14 procent mener, at 'man bør bekæmpe terror for enhver pris'. Fire procent svarer 'ved ikke'.

Hvis du ikke har noget at skjule!
Mens sagen stod på, gjorde Christa Møllgaard-Hansen - med en terroranklage hængende over hovedet og 1000 kroner i CIA's varetægt - alt hvad der blev krævet af hende.
- Først bagefter kom jeg til at tænke på det principielle i sagen og vigtigheden af, at jeg bliver renset. Jeg kan da godt gå rundt og føle mig lidt mistænkeliggjort. For det meste er Jylland det længste jeg rejser væk. Men hvad hvis jeg vil en tur til USA? Eller hvis jeg en dag får venner og familie dér? Risikerer jeg så at blive pillet ud af køen i lufthavnen og sendt til forhør? Eller bliver jeg simpelthen nægtet indrejse, fordi jeg står på en eller anden CIA-terrorliste?
Først skræmte hele sagen hende lidt. Men der gik ikke lang tid, før hun blev vred:
- CIA går langt i jagten på terrorister, når de indskrænker almindelige menneskers frihed på den måde. Folk bliver skræmt. Og så er det ikke engang bevist, at det den form for massiv overvågning rent faktisk nytter, når det gælder om at fange terrorister, konstaterer Christa Møllgaard-Hansen.
Hun har nu meldt sig til hjemmesiden 'Nej til øget overvågning' (www.ntoo.dk), som er opstartet af unge fra Venstres Ungdom og Radikal Ungdom.
Ligeledes på nettet udbreder lokale fra Maribo nu deres støtte til kjoleforhandleren. På Facebook har en lokal kunde opstartet en støtteside for Christabellas.
Hver dag får gruppen nye venner.
Kjoleforhandleren uddeler drøje hug til de danske politikere, der forsvarer CIA's overvågning af helt almindelige danskere.
- Politikerne plejer gerne at sige: 'Hvis du ikke har noget at skjule, har du intet at frygte', når de indfører skærpede terrorlove. Jeg er eksemplet på det modsatte. Jeg er en helt almindelig borger, som er blevet anklaget og økonomisk straffet for noget jeg aldrig har gjort mig skyldig i, konstaterer Christa Møllgaard-Hansen.
Hos Venstre mener partiets retsordfører, Kim Andersen, at 'Terror i alle forklædninger skal forfølges, og at denne sag er en del af prisen for den indsats, som vi må acceptere'.
- Jeg er rystet over, at regeringen kun har skuldertræk til overs for, at danske statsborgere bliver ramt af Big Brother fra USA, kommer det vredt fra Christa Møllgaard-Hansen.
Hun er glad for, at hendes sag nu tages op i Folketinget af Radikale og Enhedslisten. For Christa Møllgaard-Hansen handler det ikke om pengene.
- Hele det danske demokrati og retsstaten er bygget op på, at du er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Her er der vendt fuldstændig op og ned på bevisbyrden. Det er pludselig mig, der straks skal fremskaffe en masse oplysninger, og bevise at jeg er uskyldig!

Boykot af handel og mennesker
Kjoleforhandleren frygter, at øget overvågning, mistænkeliggørelse af muslimer og mennesker med et mellemøstligt navn og boykot af muslimske lande vil øge risikoen for terrorisme.
- Den eneste måde, vi effektivt kan bekæmpe terrorisme på er ved at sikre befolkningen i de fattigste lande en ordentlig levestandard. Handel mellem lande er et af de bedste midler til at sikre dette. Når CIA forbyder mig, at handle med lande som Pakistan, skabes der mere arbejdsløshed og mere fattigdom og dermed øges risikoen for terrorisme, advarer Christa Møllgaard-Hansen.
Hendes bekymring gælder ikke kun, at CIA med sine Swift-beslaglæggelser skaber en slags indirekte handelsboykot mod de muslimske lande.
- Den her slags CIA-aktioner rammer os jo også mentalt. Der bliver konstant pustet til vores frygt for mennesker, der går anderledes klædt, ser anderledes ud, har et anderledes navn, kommer fra Mellemøsten og har en anden tro. Tankegangen der ligger bag er, at 'halvdelen af Pakistans befolkning er potentielle terrorister og selvmordsbombere', konstaterer Christa Møllgaard-Hansen.

Effektivt?
Der bruges enorme summer af penge og kræfter på dagligt, 24 timer i døgnet, 365 dage om året at overvåge pengeoverførsler. Men den terrrormistænkte kjoleforhandler fra Maribo stiller et stort spørgsmålstegn ved, om man på denne måde fanger de rigtige terrorister.
- Der findes jo masser af andre muligheder for at få flyttet penge fra A til B: Du kan tage pengene fysisk med i en kuffert. Eller du kan benytte et betalingssystem, som ikke er overvåget af Swift og dermed CIA. De færreste terrorister ville vælge at overføre dollar via et system, som det for længst er afsløret bliver overvåget af CIA, siger Christa Møllgaard-Hansen.
Med få klik på sin mus og et par hak i tastaturet, finder hun frem til betalingsoverførselsystemet 'Hawala'. Systemet er et netværk af kontorer eller bare privatpersoner. Her kan enhver aflevere sine penge - eksempelvis i en døgnkiosk i København - og efter en telefonsamtale eller en mailkorrespondance kan modtageren afhente dem i Dubai. Overførslen sker helt udenom formelle instanser, og der findes ingen papirer på transaktionen.
- Alle disse muligheder for at undgå at blive overvåget gør CIA's kiggen almindelige mennesker over skulderen så absurd, slutter Christa Møllgaard-Hansen.

Fakta om Swift
Når danskere sender penge via deres bank foregår det via den internationale bankcentral Swift. Swift har adgang til personfølsomme oplysninger som eksempelvis modtagers navn, afsenders navn, beløb, kontonummer, fakturanummer og endda de korte personlige beskeder, der kan være på overførselsblanketten.
Efter den 11. september fik CIA - i al hemmelighed - adgang til at overvåge alle de pengeoverførsler som Swift foretager.
Kjolehandler Christa Møllgaard fra Maribo er en blandt de millioner af europæiske bankkunder, der - uden at vide det - er blevet overvåget CIA.
Hver dag står Swift for 11 millioner pengeoverførsler til en samlet værdi af cirka 36 milliarder kroner mellem 7800 banker, fondsbørser og andre institutioner over hele verden. Herhjemme benyttes systemet flittigt af store banker som Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit og BG Bank.
Datatilsynets direktør, Janni Christoffersen, advarede allerede sidste år mod, at det strider imod dansk lov om databeskyttelse at sende personlige og følsomme oplysninger til USA, hvor retssikkerheden og databeskyttelsen ikke er på niveau med EU`s krav.