Forskellen mellem straffe i Danmark og USA er så store, at politikerne skal i gang med at vedtage regler om udlevering, mener professor i etik og retsfilosofi

Justitsministeriet har besluttet at udlevere en 41-årig dansk kvinde fra Gentofte til retsforfølgelse i USA for narkokriminalitet. Hun har siddet varetægtsfængslet siden december efter krav fra Nordsjællands Politi.
Hvis kvinden udleveres til USA, får hun æren af at være den første dansker, der udleveres til et land udenfor EU. Hun risikerer ifølge TV2 News op til 60 års fængsel. I Danmark går straframmen op til ti år.
Efter 11. september 2001 foreslog EU en aftale om udlevering af terrormistænkte mellem EU og USA som led i 'krigen mod terror'. Efter amerikansk pres kom aftalen også til at omfatte almindelig kriminalitet.
Kvinden blev efter krav fra en dommer i Miami, Florida, varetægtsfængslet, fordi hun af amerikansk politi beskyldes for at være koordinator for en del af en omfattende indsmugling af Ecstasy i USA i 1998. En narkoring er afsløret i at have ført en million piller ind fra Holland. Kvinden skulle være ansvarlig for de 100.000.

Huller i aftalen
Jesper Rydberg er professor i etik og retsfilosofi. Han mener, at forskellen i straframmen mellem Danmark og USA afslører nogle alvorlige huller i den udleveringsaftale mellem EU og USA fra 2003, der er udleveringens retslige grundlag.
Han henviser til, at Europakonventionen for Menneskerettigheder forbyder udvisning til lande, der bruger tortur eller dødsstraf. En konvention, der ikke binder USA.
- Det er ikke åbenlyst værre at sende en pakistaner hjem til tæv i 14 dage end at lade en dansker rådne op i et fængsel i 60 år, siger Jesper Rydberg til Arbejderen.
- For nogle er fængsel måske bedre end dødsstraf. Men at skulle leve resten af sit liv i et amerikansk fængsel på grund af en dom, der er helt ude af proportion med forbrydelsens størrelse, er en alvorlig måde at behandle borgerne på.
Filosofiprofessoren efterlyser en generel politisk debat om regler, der også tager hensyn til om danske statsborgere kan udleveres til lande, der straffer en forbrydelse væsentligt hårdere end de danske domstole.
- Vi bør overveje, om vi overhovedet skal udlevere, hvis modtagerlandets straffe er helt hen i vejret, siger han.

Tilfreds konservativ
Det Konservative Folkepartis retspolitiske ordfører, Tom Behnke, vil ikke kommentere den konkrete sag. Men generelt er han tilfreds med Justitsministeriets beslutning om at udlevere kvinden til retsforfølgelse udenfor Danmark.
- Udleveringsaftalen mellem EU og USA blev lavet for at gøre det hele nemmere, hurtigere og mere smidigt, så de kriminelle ikke fik et alt for langt forspring, siger Tom Behnke til Arbejderen.
Han ser intet problem i, at den forbrydelse, som kvinden står anklaget for, er begået fem år før, udleveringsaftalen er lavet. Dermed risikerer hun at dele skæbne med tre britiske bankfolk.
De arbejdede hos en af den skandaleramte bank Enrons bankforbindelse i Skotland. På trods af at de ikke er beskyldt for ulovligheder af deres arbejdsgiver, blev de udleveret af Storbritannien til USA på krav fra de amerikanske myndigheder. Lige som kvinden har de aldrig været i USA.
- Om lovgivningen overhovedet kan bruges på en sag, der har fundet sted før dens vedtagelse, er et spørgsmål som domstolene skal vurdere , siger Tom Behnke.

Borgerne svigtes
Professor i strafferet ved Københavns Universitet, Vagn Greve, kritiserede allerede i 2004 muligheden for at kunne udlevere egne statsborgere til andre landes retssystem, såvel i som udenfor EU.
Ifølge ham er ikke-udlevering af egne statsborgere til andre lande en sikring af borgernes menneskerettigheder.
'En af statens vigtigste opgaver er at beskytte borgerne mod overgreb, hjemme såvel som i udlandet.', skriver han i artiklen 'Får eller ulve' til et finsk juridisk tidsskrift. Artiklen har også været bragt i tidsskriftet Social Kritik.
'Det betyder, at staten skal sikre, at processen og udfaldet stemmer med ret og rimelighed', skriver Vagn Greve. I samme artikel retter han en skarp kritik mod det amerikanske juridiske system.
'USA har i den vestlige verden det mest barbariske retssystem', konstaterer han og henviser blandt andet til adskillige henrettelser af uskyldigt dømte.
'Når man vælger at udlevere til et sådant retssystem har man klart vist, at det afgørende ikke er mennesket, der udleveres, men ønsket om at 'signalere' et politisk venskab mellem nationerne', konkluderer professor Vagn Greve.

Anker udlevering
Den 41-årige kvindes advokat, Michael Juul Eriksen, er rasende over Justitsministeriets administrative afgørelse om at udvise hende til USA.
- Der er noget galt her. Jeg har flere retsinstansers ord for, at vi skal have tilsendt anklageskrift og andet materiale fra USA, før en udlevering kan komme på tale. Og det har vi ikke set skyggen af, udtaler advokaten til TV2 Krimi.
Han har foreløbig klaget til ombudsmanden over Justitsministeriets afgørelse, og vil indbringe den for byretten. Desuden har kvindens familie og en kreds af venner rettet en appel til justitsminister Lene Espersen om at ændre sine embedsmænds beslutning.
I Justitsministeriet er det kun, kontorchef Jens Christian Bülow, Justitsministeriets internationale kontor eller hans souschef Morten Niels Jacobsen der må udtale sig om sagen. Arbejderen har forgæves ringet adskillige gange til dem for at få klarlagt, hvorfor forsvareren ikke har haft adgang til sagens dokumenter.

Støtte til Camilla BroeFamilie, venner og bekendte har igangsat to underskriftsindsamlinger til støtte for Camilla Broe. Foreløbig har cirka 600 skrevet under på en protest mod udleveringen af den danske kvinde. (06-08-2008)
Justitsministeren sylter beviser i Broe-sagenForsvareren for en 41-årig narko-sigtet dansk kvinde, der kræves udleveret til USA, har stadig ikke set beviserne mod sin klient. Retspolitisk Forening advarer mod udviklingen (06-08-2008)
Familien må klare alt selvDen 41-årige narko-sigtede Camilla Broes søster har ofte følt sig alene i kampen for at få livet til at gå videre under den lange varetægtsfængsling (06-08-2008)