Med vedtagelsen af den svenske aflytningslov vil stort set alle danskeres privatliv være i fare, når loven træder i kraft den 1. januar 2009

Stort set alle danskere, der bruger internet og mobiltelefoni, risikerer at få deres aktiviteter overvåget af den svenske sikkerhedstjeneste FRA.
Det er en krænkelse af privatlivets fred, mener formanden for IT-politisk Forening, Niels Elgaard Larsen.
- Al email og internet risikerer at gå gennem Sverige. Og så kan vi være sikre på, at det ryger gennem deres supercomputer. Her kan de gennemgå alt, hvad vi siger og skriver, siger han til Arbejderen.
FRA købte sidste år verdens femte kraftigste supercomputer. Samtidig øgedes antallet af medarbejdere fra 650 til 900.
Ifølge branchen havner danske data i Sverige, fordi de store teleudbydere flytter deres bundter med data rundt for at spare penge. Kun gammeldags fastnettelefoni i Danmark går fri.
Derudover er en del danske myndigheder og internetportaler kunder hos den svenske telegigant, Telia, hvis serverer står i Sverige. Det rammer blandt andet Kirkeministeriet, hvis email-service bruges af Folkekirkens præster. Dansk Præsteforening har bedt ministeriet om at se på problemet.
- Folk skal kunne henvende sig med en vis tryghed omkring sjælesorg, så man kan bevare tilliden omkring det, siger formanden for Dansk Præsteforening, Per Bucholdt Andreasen, til Arbejderen.
Han regner med, at sagen er løst inden loven træder i kraft den 1. januar.
- Vi synes jo ikke det er heldigt, at det kan komme til at foregå på den måde, siger han. Andre kunder på svenske serverer er Folketinget, Politiets Efterretningstjeneste, søgemaskinen Eniro og portalen sundhed.dk.
I Teknologirådet mener informationsmedarbejder Jørgen Madsen, at folk toner kritikken af den øgede overvågning ned på grund af terrorudviklingen.
- Vi vil alle gerne leve i et sikkert samfund, så efter terrorhandlingerne i London og Madrid er der større villighed til at blive kigget i kortene, siger han til Arbejderen.
Ikke alle deler angsten for overvågning. Mads Bryde Andersen, der er juraprofessor på Københavns Universitet, mener ikke det er så slem.
- Jeg er ikke angst for at privatlivet er ved at forsvinde. Vore folkevalgte politikere har efter grundige diskussioner i de enkelte tilfælde truffet en lang række politiske beslutninger, der har givet myndighederne mulighed for at råde over oplysninger om privatpersoner i forskellige henseender, siger han til Tekno-Nyt, som er Teknologirådets nyhedsbrev.