Trods regeringens løfter om flere penge til erhvervsskolerne er tilskuddet faldet siden 2002, mener LO. Bertel Haarder afviser beregningerne

Større klasser, stressede lærere og skoler, der går stadigt mere i forfald.
Tilskuddet til landets handelsskoler, tekniske skoler og landbrugsskoler er faldet med fem procent siden 2002. Det viser beregninger, som LO har lavet på baggrund af dette års finanslov.
- Regeringens flotte ord om uddannelse i verdensklasse holder simpelthen ikke vand, når det gælder erhvervsskolerne, siger LO-sekretær Ejner Holst.
Nedgangen i bevillingerne er især gået ud over handelsskolerne og for alle erhvervsskolernes vedkommende udgifter til administration og vedligeholdelse af bygninger og inventar.
Dermed svigter regeringen sit løfte om at afsætte flere penge til erhvervsskolerne for at nå målsætningen om, at 95 procent af alle unge i 2015 skal have en ungdomsuddannelse, mener Ejner Holst.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) afviser, at erhvervsskolernes tilskud er faldet. Han mener tværtimod at beløbet per elev er steget.
- Erhvervsskolerne er en af de uddannelser, som har fået flest ekstra penge de senere år. LO har i deres beregning formentlig glemt, at der er sket en omlægning af momsreglerne, så tallene ikke kan sammenlignes i de forskellige år, siger Bertel Haarder til Arbejderen.
På grund af sommerferien har det ikke været muligt at få en kommentar fra LO til ministerens afvisning. Men økonomer i forbundet påpeger overfor Arbejderen, at momsomlægningen er regnet med i undersøgelsen.
Formand for Handelsskolernes Lærerforening, Søren Hoppe Christensen, bekræfter, at handelsskolerne har fået sværere ved at klare udgifterne.
- Ude på skolerne kan vi tydeligt mærke forringelserne, når der eksempelvis sidder 35 elever stuvet sammen i en klasse, eller når lærerne konstant bliver tvunget til at undervise mere, siger han til Arbejderen.
Selvom erhvervsskolerne i Globaliseringsaftalen mellem regeringen, S, R og DF har fået penge til at nå 2015-målsætningen, har de samtidig fået en række nye opgaver, som mentorordninger og særlige grundforløb, som helt sluger de ekstra penge, påpeger LO.
- Summa summarum er, at erhvervsskolerne - trods ekstrapenge fra globaliseringspuljen - i dag har færre midler til rådighed, end de havde i 2002, da regeringen trådte til. Den kendsgerning kan regeringen ikke løbe fra, fastslår Ejner Holst.
Allerede i år bliver erhvervsskolerne forpligtet til at afrapportere arbejdet mod 2015-målet til ministeriet.
- Skolerne skal nu udarbejde en handlingsplan, som forpligter skolerne og bestyrelserne til at nå konkrete mål, siger Bertel Haarder.
Men de slunkne skolekasser får handelsskolelærerformanden til at tvivle på, om målet kan nås.
- Hvis økonomien ikke følger med de nye opgaver, bliver det svært, siger Søren Hoppe Christensen.