En EU-dom, der angriber fundamentet for dansk udlændingepolitik, vækker bekymring i EU-partierne, der netop har stemt for at give EF-domstolen mere magt

Den 24 april stemte Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Radikale og Ny Alliance for den såkaldte Lissabon-traktat. Hvis traktaten træder i kraft, vil EF-domstolen ikke blot blive omdøbt til EU-domstolen. Dens indflydelse på national lovgivning vil også vokse betragteligt.
Lissabon-traktaten lægger de dele af EU-traktaterne, der bygger på mellemstatsligt samarbejde, ind under det overstatslige unionsprojekt. Dermed afskaffes den vetoret, der har været en del af det mellemstatslige samarbejde på for eksempel det retlige område.
Samtidig slår Lissabon-traktaten - eller Lissabon-forfatningen, som man med god ret kan kalde den - også fast, at EU-retten har forrang frem for den nationale ret, og at det er EU-domstolen alene, der beslutter hvordan denne forrang skal fortolkes. Det fremgår af den 'Erklæring om forrang', der er en del af traktatgrundlaget.
Endelig gør Lissabon-forfatningen også Charteret om Grundlæggende Rettigheder til en del af traktatgrundlaget. Det bliver EU-domstolen, der skal fortolke rækkevidden af disse rettigheder. Og det kan få vidtrækkende konsekvenser for danske forhold, advarer professor i EU-ret ved Københavns Universitet, Hjalte Rasmussen.
I et interview i DR-magasinet Orientering har Hjalte Rasmussen beskrevet nogle af konsekvenserne af, at Charteret bliver gjort retligt bindende for alle lande i EU.
Charteret giver alle unions-statsborgere ret til social sikring. Men den ret kan meget vel give bagslag, mener Hjalte Rasmussen.
- Lad os tage sådan noget som Statens Uddannelsesstøtte, SU. Vi har set en udvikling, der kommer tættere og tættere på, at en tysker, der studerer i Danmark, får ret til SU, forklarer han.
- Hvis der falder en sådan EU-dom om, at Danmark ikke må diskriminere mellem egne borgere og andre EU-statsborgere, vil der komme titusinder af studerende fra Frankrig og Spanien, hvor de ikke får en krone for at studere, men tværtimod skal betale for dem.
- Det vil tømme statskassen, og da regeringen ikke kan gøre forskel, vil det betyde, at de danske studerende vil miste retten til SU. Ikke fordi de danske politikere ønsker det, men fordi Charteret tvinger politikerne til at gøre det, forklarer Hjalte Rasmussen.
Ganske vist står der også i Charteret, at det ikke udvider Unionens beføjelser. Men det er ingen hindring for EF-domstolen, mener Hjalte Rasmussen.
Han peger på, at lignende erklæringer også blev indføjet om unions-statsborgerskabet. Det har dog ikke forhindret EF-domstolen i netop at bruge unions-statsborgerskabet som en vigtig del af begrundelsen for en lang række EU-domme blandt andet den seneste dom om familiesammenføring fra den 25. juli, der har fået flere ellers EU-venlige politikere til at at anklage EF-domstolen for 'politisk aktivisme'.

Erklæring om forrang
...traktaterne og den ret, der vedtages af Unionen på grundlag af traktaterne, i overensstemmelse med Domstolen for Den Europæiske Unions faste retspraksis, har forrang frem for medlemsstaternes ret på de betingelser, der er fastlagt i nævnte retspraksis.

Erklæring nr. 17, vedhæftet Lissabon-traktaten.