Forsvareren for en 41-årig narko-sigtet dansk kvinde, der kræves udleveret til USA, har stadig ikke set beviserne mod sin klient. Retspolitisk Forening advarer mod udviklingen

Den 16. august skal Retten i Lyngby afgøre, om den vil følge Justitsministeriets krav om at udlevere den 41-årig danske Camilla Broe til USA.
En dommer i Miami, Florida anklager kvinden, som har en datter på ni år, for at have spillet en central rolle i indsmugling af 100.000 ecstacy-piller fra Holland til USA for ti år siden. Hun står til over 60 års fængsel, hvis hun kendes skyldig.
USA kræver Camilla Broe udleveret. Det kan ske på grund af de terrorlove, som regeringen fik gennemført i 2002. Efter pres fra USA kom de også til at omfatte almindelig kriminalitet.
Kvinden, som aldrig har været i USA, nægter sig skyldig. Hun har siddet varetægtsfængslet siden den 6. december 2007 i Helsingør Arresthus. I de otte måneder har hendes forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen, ventet på at se den amerikanske dommers beviser.
Men trods domme om det modsatte ved to retsinstanser har forsvarsadvokaten stadigvæk ikke set beviserne fra USA i sagen mod hans klient, Camilla Broe.
- Både Byretten og Østre Landsret siger direkte, at jeg skal have adgang til disse beviser, fordi det har betydning for, hvordan jeg som forsvarer kan føre sagen, siger han til Arbejderen.
Michael Juul Eriksen er tydeligt frustreret over, at Justitsministeriet ignorerer de to domme, der giver ham ret til at se beviserne mod hans klient.
- Nu vil Justitsministeriet have domstolen til at tage stilling til, om udleveringsbetingelserne er opfyldt, uden at jeg har set det bevismateriale, som landsretten har givet mig ret i. er vigtigt for vurderingen, siger han.
Retspolitisk Forenings formand, advokat Bjørn Elmquist, deler til fulde sin kollegas frustration. Han kalder den opståede situation for 'utilfredsstillende'.
- Det berøver forsvaret muligheden for et effektivt forsvar, og det må man ikke. Hvad nytter det, at forsvareren kender anklagen, hvis han ikke ved hvilke beviser det bygger på, siger han til Arbejderen.
Han ser en risiko for, at dette mønster vil gentage sig i nye sager om udlevering til USA.
- Hvis man udleverer efter den europæiske arrestordre, så er der en masse bureaukratisk bøvl. Her sparer myndighederne på begge sider en masse bureaukrati. Men man kan også vælge at kalde bureaukratiet for retssikkerhed, slutter han.