Hele årets lønfremgang for en gennemsnitsfamilie er allerede ædt op af højere rente og prisstigninger. Hvis du er på overførselsindkomst, er der tale om et direkte fald

De 'historisk høje' lønstigninger fra forårets overenskomstkamp er allerede historie - de er ædt op af prisstigninger på især fødevarer og energi, samt stigende renteudgifter, viser beregninger foretaget af Danske Bank.
Banken regner med, at inflationen i år bliver på 3,4 procent. Og det er faktisk lidt mere end lønstigningen for Danske Banks 'modelfamilie'. Familien vil mangle cirka 100 kroner om måneden for at kunne opretholde det samme forbrug som i 2007.
Danske Banks gennemsnitsfamilie reddes dog af regeringens skattelettelser, som ifølge privatøkonom i Danske Bank, Las Olsen, løfter økonomien med omkring 200 kroner om måneden. Slutresultatet er en realløn, som er 101 krone mere om måneden. Og det er så lidt, så det dårligt kan mærkes, siger Las Olsen.

Fattige mister købekraft
- For folk på overførselsindkomst vil der blive tale om en direkte tilbagegang. Det skyldes først og fremmet, at satserne reguleres efter lønudviklingen for to år siden, forklarer Las Olsen til Arbejderen.
Det betyder, at denne gruppes indkomst i gennemsnit kun stiger med 2,9 procent. Mens inflationen ifølge Danske Banks beregninger bliver på hele 3,4 procent.
- Men de kan så til gengæld se frem til 2010, hvor dette års lønstigninger vil slå igennem i satsreguleringen. Der er også udsigt til, at det vender allerede til næste år, trøster Las Olsen.

Ulige Skattelettelser
Danske Banks 'modelfamilie' består af to voksne og to børn, der bor i eget hus af gennemsnitsværdi og med husstandsindkomst svarende til gennemsnittet - i dette tilfælde en husstandsindkomst på brutto 467.976 kroner om året inklusive børnepenge.
Det er selvfølgelig de færreste familier, der kan leve op til et sådant gennemsnit. Og både prisstigninger og skattelettelser rammer vidt forskelligt, alt efter om man er rig eller fattig, forklarer Jonas Schytz Juul, økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.
En lavindkomstfamilie bruger en forholdsvis større andel af husstandsindkomsten på mad og udgifter til opvarmning og transport, derfor slår nær ved tocifrede procentstigninger i priserne på fødevarer og energi ekstra hårdt.
Omvendt er det ikke blevet særlig meget dyrere at møblere en Hellerup-villa om og få den gjort ren fra a til z. Boligudstyr og husholdningstjenester er nemlig kun steget med 1,5 procent.
Dertil kommer, at skattelettelserne også er meget skævt fordelt.
- Skattelettelserne er blandt andet finansieret ved en stigning i de grønne afgifter, ikke mindst energiafgifterne. Nettoresultatet af skattelettelserne for de fattigste ti procent af befolkningen er på under 100 kroner - om året, forklarer Jonas Schytz Juul til Arbejderen.
Faktisk er indkomststigningen for den fattigste femtedel af den danske befolkning så lav, at inflationen æder det hele.
Omvendt kan de rigeste ti procent af befolkningen hente 5300 kroner om året eller 441 kroner om måneden, oplyser AE-økonomen.

Lokal løn mest udsat
Las Olsen fra Danske Bank forventer, at situationen vil rette sig lidt op for bankens modelfamilie allerede til næste år.
- Der regner vi kun med en inflation på 2,6 procent, mens de centralt aftalte lønstigninger vil stige med samme takt som i år, forklarer Las Olsen.
- Men på længere sigt kan det godt være, at den økonomiske afmatning vil spille ind på løndannelsen. En stigende andel af lønnen aftales jo lokalt, og hvis ledigheden stiger, vi det nok have umiddelbar effekt på de lokale lønforhandlinger, forudser Danske Banks privatøkonom.

Højere priser - andre vaner
Fra juni 2007 til juni i år er priserne på fødevarer steget med 9,7 procent, mens udgifter til brændsel, el, gas og varme er steget med 9,6 procent.
Madprisernes himmelflugt har i stor stil fået familien Danmark til at lægge sine vaner om:
41,1 procent går mere efter tilbud og vælger billigere fødevarer.
37,1 procent handler mere i discountbutikker
6,4 procent køber færre fødevarer
39,7 procent sparer også andre steder end på maden.
Her er top otte over de varegrupper, som de fleste køber mindre af. 41,7 procent har for eksempel valgt at spare på kødet:
1) Kød (41,7 procent)
2) Økologiske varer generelt (40,5 procent)
3) Slik, chips og kager (39,3 procent)
4) Øl og sodavand (32,8 procent)
5) Brød (22,3 procent)
6) Grøntsager (21,7 procent)
7) Mejeriprodukter (20,5 procent)
8) Frugt (19,0 procent)
Kilder: Danmarks Statistik og webpanel-undersøgelse i Fagbladet 3F