Flygtningeadvokat Kirsten Bindstrup tjener ikke store penge på sine klienter. Til gengæld sørger de for mad på bordet og lamper til stuen

Den stuelampe i alverdens farver som hun bærer i favnen, står i skarp kontrast til hendes påklædning: Den irakiske kvinde er i sort fra top til tå.
Et noget specielt syn! Men det er også en speciel dag: Hun skal på uanmeldt besøg hos sin advokat.
Den sortklædte kvinde med den farvestrålende lampe er flygtning fra Irak. Efter mange års hård kamp mod den danske Udlændingestyrelse er hun netop blevet familiesammenført med sin familie i Danmark.
Hendes advokat hedder Kirsten Bindstrup. Det er hende, som har ført sagen. Derfor skal hun have en flot lampe, som den irakiske kvinde selv overrækker.
Kirsten Bindstrup er en ualmindelig advokat, der tager ualmindelige sager. Og derfor ofte bliver belønnet med ualmindelige salærer! Et par hun har fået familiesammenført forsyner hende jævnligt med skinke og ost fra Spanien.
I dag er det Arbejderen, der er på besøg. Vi har ikke nogen gave med. Alligevel bliver vi budt på kaffe og sat ved det firkantede træbord i et rum fuldt med lovsamlinger fra gulv til loft.
Det er som om, man stadig kan fornemme de mange skæbner, der netop ved dette bord har fortalt om deres flugt fra hjemlandet, om at efterlade familie, venner og alt hvad de ejer og har, om deres frygt for at vende hjem og om deres liv i de danske asylcentre.
Nogle skæbner ender lykkeligt og andre ulykkeligt.
Men hvad værre er: Flere og flere skæbner når slet ikke frem til advokatens bord.
- Lige nu kan mine flygtningesager tælles på én hånd. Tidligere var det ikke ualmindeligt, at jeg havde op mod fyrre sager liggende på mit bord. Det giver sig selv: Når grænserne lukkes, når ingen sager frem, konstaterer Kirsten Bindstrup og uddyber:
- Der bliver simpelthen ikke længere lukket flygtninge igennem nåleøjet til Danmark. Det sørger en lang række danske love og EU-direktiver for. Eksempelvis bliver flyselskaber idømt bøder, hvis de tager flygtninge uden papirer med på deres fly. Fort Europa eksisterer og fungerer.
Kirsten Bindstrup startede for alvor op som flygtningeadvokat i firserne. Via DKP fik hun kontakt til en række chilenske og kurdiske flygtninge.
- Dengang vandt jeg en masse sager. De chilenske og kurdiske flygtninge fik asyl.
- Langt de fleste chilenske flygtninge tog faktisk hjem igen, så snart de kunne. Så vidunderligt er Danmark altså heller ikke. Selvfølgelig vil folk gerne hjem til deres land igen, hvis de har mulighed for det. Intet menneske efterlader sin familie og alt, hvad man ejer og har for sjov. Derfor er det ren skræmmekampagne, når regeringen og Dansk Folkeparti giver indtryk af, at flygtninge valfarter til Danmark.
Stramningerne er indført i en tid, hvor Danmark med sine krige mod Irak og Afghanistan er med til at skabe flere flygtninge end nogensinde før, konstaterer Kirsten Bindstrup.
- Regeringen sender danske soldater i krig og er med til at ødelægge livet for en masse mennesker i Irak og Afghanistan. Nu må politikerne samtidig tage konsekvensen og tage imod de flygtninge, det lykkes at komme væk.
Hun tænker lidt og fortsætter:
- Lukketheden overfor mennesker i nød står i skærende kontrast til, at regeringen samtidig bruger ressourcer på at sikre 'de rigtige' udlændinge til Danmark: Dem vi godt kan bruge som billig og veluddannet arbejdskraft.

Syg af at være i Danmark
De klienter som Kirsten Bindstrup har tilbage i sin tynde stak med flygtningesager, bliver sygere og sygere for hver dag, der går i de danske asyllejre.
- Mange af mine klienter er selvfølgelig mærket af krigens rædsler, men er ellers rimeligt velfungerende, når de ankommer til Danmark. Men mens de sidder under umenneskelige vilkår og venter på svar fra de danske myndigheder, bliver mange af dem psykisk syge, fortæller Kirsten Bindstrup og tilføjer:
- Det har jeg papirer og lægers ord for. Mange af mine klienter får stærk nervemedicin. Det er forfærdeligt, at mennesker i nød, der beder om hjælp, skal blive syge af at være her!
Asylansøgerne bliver syge af den lange ventetid, af ikke at måtte tage en uddannelse eller gå på arbejde og af ikke at have nogen penge til at have et socialt liv.
Advokaten er vred på Røde Kors, der driver størstedelen af de danske asylcentre.
- Røde Kors burde nægte at drive centrene på de vilkår, som regeringen opstiller.
Og Kirsten Bindstrup ved, hvad hun snakker om. Hun har sagerne tæt inde på livet. En af hendes klienter er en kristen iraker. Han har siddet i Sandholmlejren siden år 2003. Her har han udviklet skizofreni.
- Først søgte vi asyl, men fik afslag. Så søgte vi opholdstilladelse af særlige årsager, og fik afslag. Til sidst prøvede vi at søge humanitær opholdstilladelse. Her lød beskeden, at dét skal han søge fra det Irak, han er flygtet fra.
Det er hårdt at lægge ører til de mange historier.
- Mange sager påvirker mig voldsomt. Den nuværende lovgivning betyder, at du er magtesløs over for mennesker i nød.
Kirsten Bindstrup har sammen med andre udlændingerets-advokater stiftet Foreningen af Udlændingeretsadvokater.
- Vi har jævnligt kontakt med hinanden. Vores klienters historier ligner alle sammen hinanden. Hvis den almindelige dansker kendte historierne, ville de straks protestere mod regeringens og Dansk Folkepartis udlændingepolitik. Derfor er det vores pligt ikke bare at være advokater i retssalene - men også råbe op om de forhold, vi byder vores medmennesker. Det er værst, når det går ud over børnene.
Derfor var Kirsten Bindstrup med til at organisere en konference om 'Verdens børn' - om hvordan man behandler børn i blandt andet Danmark og Cuba.
- Her fortalte en 15-årig flygtning fra Sandholm-lejren, at det eneste hun ønsker sig, er at få lov til at gå i en dansk skole og få danske skolekammerater. Det er uhyggeligt! Den slags eksempler findes der masser af, konstaterer advokaten.
Næste projekt er oprettelsen af et 'flygtningemuseum'.
- Muset skal konkret vise, hvordan flygtninge i Danmark lever og har levet: Folk skal kunne se, hvor lidt plads de lever under. Og så vil vi fortælle historien om, hvordan dansk flygtningepolitik har udviklet sig igennem årene, fortæller Kirsten Bindstrup.
På hjemmesiden www.flygtningemuseum.dk kan du tegne andelsbeviser og dermed støtte oprettelsen af museet.

Mod bolighajer
Kirsten Bindstup nyder at tænke tilbage på dengang, hun var advokat for en lejerforening på Vesterbro. Her havde bolighajen Svend Pedersen lavet sin helt egen andelsforening - som i virkeligheden intet havde med en andelsforening at gøre: Beboerne havde ingen rettigheder og ingen indflydelse på deres egen bolig.
Svend Pedersen udlejede lejlighederne til skyhøje huslejer og dikterede alt i ejendommen.
Kirsten Bindstrup gik ind i sagen. Resultat: De lejligheder som boligspekulanten skulle have spundet guld på, blev i stedet solgt på tvangsauktion og købt af beboerne for en slik!
- Jeg har en del boligsager. Det er blevet moderne, at pengemænd opkøber hele ejendomme og omdanner dem til en slags 'hotellejligheder'. Formålet er at udleje til store virksomheder, der i længere eller kortere tid skal bruge tag over hovedet til sine ansatte. Til gengæld bliver de almindelige mennesker, der bor i ejendommen behandlet dårligt, fordi udlejeren vil af med dem, så han i stedet kan sætte huslejen op og leje ud til virksomhederne, fortæller Kirsten Bindstrup.

I fængsel
Kirsten Bindstrup var ung og studerende midt i 68-oprøret. Da Københavns Universitet blev besat, besatte hun rektor Mogens Foghs stol og røg hans cigarer.
- Der var gang i den. Rigtig mange blev politisk bevidste i den tid. Vi gik til atommarcher og demonstrationer mod Vietnamkrigen.
I 60'erne og 70'erne, da studenteroprøret, demonstrationerne mod Franco-regimet i Spanien og mod USA's krig mod Vietnam var på sit højeste, kom Kirsten Bindstrup flere gange i nærkontakt med lovens lange arm.
Under Vietnamdemonstrationerne fik hun tæsk af politiet, fordi hun ikke flyttede sig hurtigt nok. Så billigt slap hun ikke, da hun brændte Francos flag af under en demonstration mod diktatorens Spanien.
- Selvom min kæreste påtog sig skylden, fik jeg alligevel en bøde, som jeg blev nødt til at sidde af. Det var forfærdeligt at opleve Københavns Fængselsvæsen indenfor murene. Fangerne lever under helt forfærdelige vilkår i bittesmå celler, fortæller Kirsten Bindstrup og uddyber:
- Jeg husker især en tung og trist jernseng, der næsten ikke var til at slå ned. Der var konstant en masse larm. Og fangerne blev behandlet utroligt nedværdigende.
De mange demonstrationer gav Kirsten Bindstrup vigtige erfaringer med i hendes livs rygsæk:
- Demonstrationerne var store, farvestrålende og fantastiske. Det var her folkets modstand mod USA's krig i Vietnam og Francos Spanien blev konkret og levende. Den folkelige modstand betød, at medierne ikke kunne undgå at fortælle om, hvad der skete i Vietnam og Spanien. Jeg er sikker på, at protester og demonstrationer virker.
Derfor nøjes advokaten ikke med at kæmper sine slag i retten: En af de mange græsrodsbevægelser, hvor Kirsten Bindstrup er aktiv, er 'Bedsteforældre for Asyl'.
- Det var en rigtig god idé at stifte Bedsteforældre for Asyl. Initiativet viser bredden i modstanden mod regeringens og Dansk Folkepartis flygtningepolitik. Også sygeplejersker, læger, socialrådgivere, præster og kunstnere har organiseret sig for at kræve en anstændig flygtningepolitik i Danmark.
Hver søndag står bedsteforældrene foran flygtningelejrene i Sandholm, Avnstrup og Kongelunden.
- Det har stor effekt, at det netop er bedsteforældre der møder op. Vi vil vise, at vi er dybt bekymrede over det Danmark, vi efterlader til vores børn og børnebørn.
Bedsteforældrene er netop vendt hjem fra Roskilde Festival.
- Aktivisterne gik rundt med 'sandwich-skilte' med billeder af børn fra Sandholmlejren og uddelte løbesedler med fakta om den danske flygtningepolitik. Vores aktion blev rigtigt godt modtaget, fortæller Kirsten Bindstrup.

Kommunisten Bindstrup
Kirsten Bindstrup stiftede bekendtskab med kommunisterne, da hun var aktiv i Studentersamfundet.
- Det var ellers dejligt uforpligtende at være socialistisk studerende, griner Kirsten Bindstrup.
Men sådan skulle det ikke blive ved med at gå. Kirsten Bindstrup havde en god ven, der var kommunist. Og hun blev hurtigt hvervet til indimellem at give en hånd med til DKP's medlemsmøder og til indsamlingsfesterne.
- Jeg lyttede tit ved døren, og var imponeret over den store viden om sociale forhold, som kommunisterne havde. Jeg tænkte hurtigt: 'Her skal jeg være med'!
Hun meldte sig ind i partiet i 1971. Her blev hun indtil 1991, hvor hun meldte sig ud: Fortvivlet over, at partiet blev atomiseret. Men hun er ikke færdig med det kommunistiske parti:
- Når de tre nuværende kommunistiske partier slår sig sammen, er jeg på banen igen. Vi lever i et så reaktionært politisk miljø, styret af USA og storkapitalen, at vi ikke kan tillade os at lade petitesser stå i vejen for den fællesnævner, som bør være. Jeg kan ikke se mig selv andre steder end i et kommunistisk parti. Enhedslisten spiller ikke nogen revolutionær rolle, men er snarere et kritisk organ i Folketinget. Og SF er et nyt Socialdemokrati, mener den røde advokat.
Og så er der alle de røverhistorer, der ikke er plads til her: Som eksempelvis da hun var advokat i sagen om flere millioner sovjetrubler, der pludselig blev fundet på loftet hos et tidligere DKP-medlem! Om hendes tid som studentermedhjælp på det sovjetiske pressebureau APN! Eller dengang hun spillede blokfløjte i Folkekirken!

Rød advokat og aktivist
Kirsten Bindstrup er 59 år og bor på Nørrebro i København.
Blev sendt på børnehjem da hun blev født, fordi hendes forældre ikke var helt enige om, hvem der var far til hende. Hun kom dog hjem igen, da hun var halvandet år.
I sin sparsomme fritid er hun sammen med sine fire børnebørn og dyrker badminton og gymnastik.
Kan godt lide at se danske film som 'Bænken'. Hun går heller ikke af vejen for en Chaplin-film. Og så synes hun at den amerikanske dokumentarfilm-instruktør, Michael Moore, kommer med en masse vigtige budskaber.
Har arbejdet som advokat de sidste 28 år.
Er aktiv i flere selskaber, foreninger og fonde: Formand for bestyrelsen i dokumentarfilmselskabet Sfinx Film, der i øjeblikket er ved at lave en dokumentarfilm om de helt almindelige mennesker, der bor i 'slyngelstaten' Iran.
Sidder i bestyrelsen af Gelsted-Kirk-Scherfig Fonden. Med i bestyrelsen for Hagens-legatet.
Er aktiv i Bedsteforældre for Asyl og sidder i bestyrelsen for Foreningen af Udlændingeretsadvokater.
Sidder i hovedbestyrelsen i Dansk-Cubansk Forening,
Har tidligere været medlem af DKP. Stemmer Enhedslisten.