Det er farligt spil, når S spiller ud med forslag, som kan opfattes som en støtte til regeringens planer om at ramme dag-pengesystemet, mener Søren Andersen
af Hans Brinkmann
Næppe havde statsministeren stillet cykler efter ferien, før han spillede ud med nye signaler i arbejdsmarkedspolitikken og forlangte, at Arbejdsmarkedskommissionen kommer med nogle hurtige forslag for at 'skaffe flere hænder'. Fogh gjorde det klart, at 'alt er i spil' også spørgsmålet om dagpengeperiodens længde.
- Men alle ved, at Kommissionen har som hovedopgave at skære i dagpengesystemet og efterlønnen, det lægges der ikke skjul på. Derfor er det farligt, når Socialdemokraterne spiller ud med et forslag om differentierede satser og forskellig dagpengelængde. Det kan let opfattes som tilslutning til VK`s politik, siger Søren Andersen, a-kasseleder i Bygge, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening.
Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov reagerede på statsministerens udmelding med et forslag om, at differentiere dagpengesystemet og gøre det mere fleksibelt. Han foreslog et dagpengesystem med forskellige satser og forskellig dækningsperiode. Det skal være muligt for højtlønnede at vælge for eksempel to års dagpengeperiode og til gengæld få en betydelig højere dækning end i dag. Sådan en ordning vil kunne holde på de højtlønnede medlemmer i a-kasserne, mener Thomas Adelskov, som samtidig afviste at skære i den generelle dagpengeperiode.
Ingen løsning
Søren Andersen mener ikke, at S-forslaget om differentierede satser løser problemet med folk der melder sig ud af fagforeningen.
- De ens dagpengesatser er snart det sidste solidariske element i ordningen. Men alle har erkendt at dækningen er alt for lav. Faglært får i dag dækket mindre end halvdelen af lønnen, hvis de bliver ledige, så der er brug for en kraftig justering. Medlemsflugten fra a-kasserne handler ikke om, at dem der tjener meget melder sig ud på grund af lave satser, i dag kan de jo lave en tillægsforsikring. Jeg tror, at folk melder sig ud, fordi de ganske enkelt opgiver. Systemet er blevet utrolig bureaukratisk, og kontrollen med de ledige kan næsten ikke blive værre. De unge orker det ikke og også mange ældre, som bliver ledige sent opgiver, og melder sig ud, siger Søren Andersen.
På vej mod privatisering
- Det farligste man kan gøre er at lave et dagpengesystem, hvor der er forskellige måder at forsikre sig på. Dels bliver det endnu mere bureaukratisk, hvis der er forskellige kontingenter, forskellige satser og forskellige dagpengeperioder. Med et sådant system vil der ikke være langt til en regulær privatisering, for så begynder det at ligne enhver almindelig forsikring. Men det er også farligt at sætte i hejsen, fordi det bakker regerings planer op, siger Søren Andersen.
3F`s formand har ikke villet kommentere Socialdemokraternes udspil. Men i 3F`s nyhedsbrev undrer han sig højlydt over forslaget, som han ikke har set eller hørt om før.
- Det er katastrofalt at spille ud uden først at snakke med fagbevægelsen om, hvad der er af problemer. For os handler det om at få et velfungerende system, hvor man ikke bruger 90 procent af kræfterne på kontrol og registrering, og hvor der er en ordentlig dækning, hvis man bliver ledig, siger Søren Andersen.
- Ydelserne skal op, til gengæld skal de ledige være klar til at uddanne sig. I stedet for hovedløs aktivering er der brug for reel uddannelse. Nu gælder det bare om at sende folk ud til hvad som helst, men dem i bunden bliver hængende yderst på arbejdsmarkedet, derfor er det vigtigt at få løftet hele flokken, siger han.
Krav til arbejdsgiverne
Socialdemokraternes forslag ligner ellers et godt tilbud til mange af dine medlemmer. De tjener godt og har ofte kortere ledighedsperioder, kunne de ikke få glæde af en halvering af dagpengeperioden og dobbelt op på dækningen?
- Nej, det der er vigtigt er, at folk er klædt på til at kunne blive på arbejdsmarkedet. Flexicurity bygger på, at det er let at fyre folk. Så må man også klæde folk på, så de kan blive på arbejdsmarkedet. Men uddannelsesdelen er næsten væk, der er snart kun arbejdsgiverens ret til at sparke folk ud tilbage. Derfor er det en farlig kurs, og hvis det udvikler sig sådan, så må vi begynde at stille modkrav til arbejdsgiverne, som kan spille op i mod det. Så må vi have opsigelsesvarsler på et halvt år, siger Søren Andersen.
Flexicurity bygger på en vis balance, men den er svær at få øje på. Det er på tide, at der også bliver stillet krav til arbejdsgiverne når det handler om at tilrettelægge arbejdet, mener han.
- Masser bliver sendt hjem fordi arbejdsgiverne ikke tilrettelægger arbejdet ordentligt. Mange er ledige i perioder på grund af dårlig organisation, det er vigtigt at påpege, at arbejdsgiverne også har et ansvar for ledigheden, siger Søren Andersen.
Artiklen er hentet fra www.fagligtansvar.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278