Lovpligtig mindsteløn er ikke vejen til at sikre arbejdsmarkedet mod undergravning fra EU - tværtimod, lyder det fra faglige tilidsfolk rundt omkring i landet

En lovpligtig mindsteløn vil ikke forhindre den værste følge af EU-dommene mod forhandlings- og konfliktretten: Særlige B-overenskomster for udenlandsk arbejdskraft.
Det mener Henrik Lippert, formand for Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København.
- En lovgivning om mindsteløn svarer populært sagt til at pisse i bukserne for at holde varmen. Det kan godt være, det umiddelbart løser nogle problemer, men på længere sigt vil det være til stor skade for vores aftalesystem, siger Henrik Lippert til Arbejderen.
De fag, der har minimallønninger, det vil først og fremmest sige industrien og byggefagene, har altid set minimallønnen som en form for allersidste sikkerhedsnet, og ikke noget som nogen ansatte skal gå for permanent, forklarer Henrik Lippert.
- Faktisk har man været lidt forsigtig med ikke at hæve minimallønnen for meget, for så kunne det risikere at blive en form for normalløn. Og det er det, vi frygter ved en lovbestemt mindsteløn - at den skal gå hen og blive normen, siger Henrik Lippert.
Finn Sørensen, Fagbevægelsen Mod Unionen, peger også på, at en lovbestemt mindsteløn, for at blive godkendt i EU, skal være en national mindsteløn. Og den vil efter al sandsynlighed tage udgangspunkt i mindste fællesnævner for de overenskomst-fastsatte minimallønssatser.
- Der vil komme et pres for at overenskomsternes minimallønssatser retter sig ind efter den lovbestemte sats. Og det vil bestemt ikke være til fagbevægelsens fordel, siger Finn Sørensen til Arbejderen.
Men både Finn Sørensen og Henrik Lippert understreger, at det vigtigste argument mod en lovbestemt mindsteløn er, at den overhovedet ikke vil løse det problem, der har ført til at diskussionen om en mindsteløns-lov overhovedet er blevet rejst: EF-domstolens domme indenfor det sidste halve år i i Vaxholm-, Rüffert- og Luxembourg-sagerne.

Vil ikke forhindre B-overenskomster
Med dommene har EF-domstolen slået fast, at man ikke kan tvinge arbejdsgivere fra et andet EU-land til at indgå en fuld overenskomst. Arbejdsgiverne har kun pligt til at følge de nationale regler i de konkrete forhold, der er nævnt i EU`s udstationeringsdirektiv.
Blandt dem nævnes også mindstelønnen. Men kun hvis en sådan mindsteløn er alment gældende for hele landet. Og en sådan mindsteløn har vi ikke i Danmark. Men det burde vi have, for så ville der kunne lægges bund under underbetalingen af udenlandsk arbejdskraft,har juraprofessor Erik Werlauff, Aalborg Universitet, fremført.
- Den sikkert velmenende professor kan da godt et eller andet sted have ret i, at en lovpligtig mindsteløn kan sikre vores udenlandske kollegaer mod alt for grov underbetaling, medgiver Henrik Lippert.
- Men det løser jo ikke problemet med, at vi ikke kan kræve fuld overenskomst af de udenlandske arbejdsgivere. EU-reglerne forhindrer os jo i at konflikte for alle de øvrige ting i overenskomsten. Det kan ikke forhindre, at der opstår A- og B-overenskomster på det danske arbejdsmarked.

EU-systemet skal ændres
Heller ikke almengørelse af overenskomsterne, som man har det i for eksempel Norge, er vejen frem, mener Henrik Lippert.
- Det er jo noget i den retning, som regeringens Vaxholm-udvalg er kommet frem til, og som skal laves til lov her i efteråret. Udvalget er nået frem til, at der ikke må være regionale forskelle, for det vil EU-systemet ikke acceptere. Allerede der vil vi få store problemer, sådan som vores overenskomster er indrettet. Der er jo forskelle i indtjening i hovedstaden og i provinsen.
- Så i bund og grund vil alle de nationale løsningsmodeller, der er fremført, undergrave vores arbejdsmarkedsmodel. Uanset om det er almengørelse af eksisterende overenskomster eller lovbestemt mindsteløn.
- Det eneste, der er tilbage, er at der må ske ændringer i EU-systemet, så vi har ret til at forhandle om og konflikte for den fulde overenskomst, herunder også lokale tillæg med mere, siger Henrik Lippert.
Det vinder fuld genklang hos Finn Sørensen, der peger på det forslag til EU-protokol, som EU`s LO-sammenslutning, EFS, har lagt frem.
- Her har EFS for en gangs skyld lavet et godt stykke arbejde, som alle burde kunne samles om. Det fremgår af protokollen, at faglige og sociale rettigheder står over det indre markeds regler.
- Det kan synes som en meget stor opgave, men det er ikke desto mindre det, vi må samle kræfterne om. Det kræver et voldsomt pres på regeringen, og for så vidt også på arbejdsmarkedets parter. Det kræver en masse knofedt og arbejde, men der er ikke noget alternativ, siger Finn Sørensen.

Aktionsdag 7. oktober
Også Christian Juhl, formand for 3F Silkeborg og aktiv i det faglige netværk Fagligt Ansvar, ser en EU-protokol, som stadfæster konfliktrettens forrang, som den eneste løsning.
- Det første skridt vi kan tage, er at vi herhjemme bakker op om EFS` opfordring til at gøre 7. oktober til en aktionsdag for denne her protokol, lyder opfordringen fra Christian Juhl.
- Vi skal fastholde, det er overenskomsten, der styrer løn og arbejdsforhold, og det skal politikerne ikke blande sig i, siger Christian Juhl.
I sidste ende er det kun den stadige kamp for at bevare og forbedre løn- og arbejdsforhold for både danske og udenlandske arbejdere, der kan dæmme op for den udvikling, der allerede er i gang: Skabelsen af et B-hold på det danske arbejdsmarked, fastslår 3F Silkeborgs formand.

EU skal ikke definere faglige rettigheder
Joan Ågot Pedersen, faglig sekretær i 3F Rymarken og medlem af Kommunistisk Partis faglige udvalg, afviser såvel lovbestemt mindsteløn som en almengørelse af hovedoverenskomsterne til at gælde alle ansatte i branchen.
- Begge dele vil undergrave den danske arbejdsmarkedsmodel. Men den største fare kommer fra EU, som med EF-domstolens domme undergraver vores forhandlings- og konfliktret.
Derfor er EFS` forslag til en social EU-protokol også et godt skridt, mener Joan Ågot Pedersen.
- Men det skal understreges, at det ikke er nok at slå fast, at faglige rettigheder har forrang frem for det indre markeds regler. Det skal også stå glasklart, at det er de enkelte EU-lande, der selv fastlægger og fortolker de faglige rettigheder - og ikke EF-domstolen, understreger Joan Ågot Pedersen.
- Samtidig må vi i fagbevægelsen stille krav om at vi får adgang til bedre instrumenter, når det gælder om at løfte opgaven med at organisere og overenskomstdække vores udenlandske kollegaer. Byggebranchens forslag om et 'kørekort' til alle ansatte i branchen kan sagtens udvides til at gælde hele arbejdsmarkedet, siger Joan Ågot Pedersen.