11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Oprør sender hilsen til FARC

Oprør sender hilsen til FARC

Lørdag, 16. august, 2008, 00:00:00

Colombia er ikke en demokratisk retsstat. Staten begår mord og terror mod befolkningen

Foreningen Oprør har netop sendt en hilsen til befrielsesbevægelsen FARC i Colombia og bekræftet sin fortsatte støtte.
'Netop nu forsøger Colombias regeringstro presse og internationale medier at fremstille Colombias præsident Alvaro Uribe som en stærk statsmand. Colombias sociale og væbnede konflikt forvandles til regimets kamp mod terrorister, mens statens dødspatruljer og terrorisme mod sin egen befolkning forties. Virkeligheden er, at FARC igennem en menneskealder har kæmpet for en retfærdig fordeling af Colombias rigdomme og for demokrati og lighed', skriver Oprør.
Også den amerikanske menneskeretsorganisation Human Rights Watch (HRW) kritiserer Uribe, som forsøger at gribe ind over for landets højesteret, der fører sager mod over 60 medlemmer af Colombias kongres. Kongresmedlemmerne er anklaget for at samarbejde med paramilitære og dødspatruljer.
30 kongresmedlemmer er fængslet.
Blandt de politikere, som bliver efterforsket af højesteret er senator Mario Uribe - præsidentens egen fætter og senator Carlos Garcia, som er formand for Uribes parti.
Uribe har fremlagt forslag i Kongressen om at fratage Højesteret arbejdet med sagerne, som han vil flytte til byretten i Bogotá.
- Uribe forsøger at tage magten til at efterforske medlemmer af Kongressen væk fra den institution, som har gjort mest for at afsløre og bryde de paramilitæres indflydelse i Kongressen, siger José Miguel Vivanco fra HRW`s amerikanske direktør.
De paramilitære har dødspatruljer, som likviderer fagforeningsfolk, studenter, venstreorienterede politikere og talsmænd for landets fattige og bønder.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. aug. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:39

Indland